Pressemeddelelse
Lille stigning i dansk erhvervslivs udgifter til forskning og udvikling i 2005
Den nye forskningsstatistik fra Dansk Center for Forskningsanalyse viser, at dansk erhvervsliv udfører forskning og udviklingsarbejde for 25,9 mia. kr. i 2005, hvilket svarer til 1,67 procent af BNP.
Publikationen ”Erhvervslivets forskning og udviklingsarbejde – Forskningsstatistik 2005” indeholder en opgørelse over omfanget af forskningen og udviklingen i dansk erhvervsliv.
Statistikken viser bl.a.:
Der er i 2005 anvendt 1,1 mia. kr. mere på forskning og udviklingsarbejde end i 2004. I faste 2005 priser er stigningen på 0,5 mia. kr. svarende til knap 2 procent.
Væksten har fundet sted inden for videnservice erhvervene. Her er udgifterne til egen FoU steget fra 6,1 til 7,6 mia. kr.
33 procent af FoU-midlerne kan relateres til slutprodukter/tjenesteydelser inden for IKT og 32 procent til slutprodukter/tjenesteydelser inden for sundhed.
Virksomhederne finansierede selv 84 procent af deres udgifter til egen FoU.
Der er i 2005 beskæftiget godt 39.000 personer med forskning og udviklingsarbejde, og de har udført godt 28.000 forskningsårsværk.
Der er købt FoU-tjenester for 5,9 mia. kr. – en lille stigning på knap 4 procent i forhold til 2004. Knap 55 procent af FoU-tjenesterne er købt fra udlandet.
Yderligere oplysninger kan fås hos statistikansvarlig Rikke Willemoes (tlf.: 89 42 23 92; e-mail: rwj@cfa.au.dk)
Læs mere i publikationen og i den detaljerede tabelsamling over erhvervslivets FoU-indsats på forskningsstatistikkens egen hjemmeside: www.forskningsanalyse.dk.
Pressemeddelelse (pdf)
Tabelsamling (pdf)
Tabeller (excel)
Metodebeskrivelse og datagrundlag (pdf)
Dansk Center for Forskningsanalyse
Aarhus Universitet
Finlandsgade 4
DK - 8200 Aarhus N
Denmark
(+45) 8942 2394
(+45) 8942 2399 (fax)
www.cfa.au.dk
www.forskningsanalyse.dk
På baggrund af det, som vel umiddelbart lyder som dagens glade nyhed om erhvervslivets stigende investering i forskning, rejser der sig to spørgsmål:
1. Når nu dansk erhvervsliv allerede har et så påviseligt stort engagement i egenfinancieret forskning, hvorfor er det så det vigtigste i regeringens forskningspolitik at få grundforskningsinstitutioner som universiteter til at satse på erhvervsrelateret forskning, med pisk eller med gulerod, herunder den incitamentstruktur, som indikatormodellen lægger op til? Er det nu så klogt?
2. Hvorfor vokser den samlede forskningsindsats i Danmark ikke i forhold til BNP?
Uddybende til det sidste spørgsmål skal man iagttage figur 5 og 6 i publikationen, gengivet herunder (klik på figurerne for at forstørre).
 |  |
| Figur 5 viser udviklingen i FoU-udgifternes andel af bruttonationalproduktet (BNP) i erhvervslivet i de nordiske lande samt EU og OECD i perioden fra 1995 til 2005. Norge har de senere år oplevet en afmatning i forskningsindsatsen. Danmark, Sverige og Finland har på trods af stigende FoU-indsats ikke kunnet følge med det stærkt stigende BNP siden 2003. Set i forhold til det danske bruttonationalprodukt er erhvervslivets indsats således faldet en smule – fra ,69 i 2004 til 1,67 procent i 2005. | Af figur 6 fremgår det, at dansk erhvervsliv ligger lidt under erhvervslivet i Tyskland og USA med hensyn til FoU-udgifternes andel af BNP. Derimod er der langt op til svensk og finsk erhvervsliv med FoU-andele af BNP på hhv. 2,92 procent og 2,46 procent. Fransk og engelsk erhvervsliv har med procentandele på henholdsvis 1,32 og 1,09 anvendt relativt mindre andele på FoU end Danmark. Norsk erhvervsliv ligger også noget under med FoU-udgifter, som kun udgør 0,82 procent af BNP i 2005. |
For på den ene side er det korrekt, at virksomhederne anvender mere målt i faste priser - men hele økonomien vokser, og som det ses, er der ikke tale om ændringer i forhold til BNP - eller sagt på en lidt anden måde: erhvervslivets forskning vokser ikke så hurtigt, at den kan følge med i stigningen i BNP - og Danmark ligger under Sverige og Finland (Norge har et stort BNP som følge af deres olieindtægter - derfor ligger de lavt).
Men det ændrer ikke ved, at den offentlige forskning heller ikke vokser (se tilsvarende figur 25 og 26 i den offentlige statistik, http://www.forskningsanalyse.dk/OF2005/OFF2005.pdf)
PS, tak til Kamma (fra CFA og bloggen her) for hjælp til forståelsen.
1 kommentar:
Et spørgsmål: Det virker som om "forskning" eller "Forskning og udvikling" er et lidt for broget begreb til at sige noget om dét, som økonomer og erhvervsledere mest er interesseret i: den del af forskningen, der er direkte erhvervsrelevant. Så hvorfor udformer man ikke en særlig opgørelse for denne del og lader være med at regne planetfysik og etnografi (etc.) med? Ville det ikke give et mere præcist billede?
Dernæst en kommentar: Jyllands-Posten havde 13. juni en historie (se her) om at EU's forskning sakkede bagud; her stod bl.a.,
---- citat:
"I 2002 vedtog EU-landenes stats- og regeringschefer derfor den såkaldte Barcelona-erklæring, der bl.a. sætter som mål at øge EU-landenes forsknings og udviklingsindsats fra de daværende ca. 2 pct. til 3 pct. af BNP i 2010. Af de 3 pct. skulle den ene procent bestå i offentlig forskning, mens erhvervslivet skulle sørge for en forsknings- og udviklingsindsats på 2 pct. af BNP. (...) Men endnu er der ikke sket noget mærkbart. Ikke for de 27 EU-lande som gennemsnit, i det mindste. Enkelte lande har dog øget forsknings- og udviklingsindsatsen. Her nævner rapporten de forsknings- og udviklingsintensive medlemslande Østrig, Tyskland, Finland og Danmark som eksempler på, at det er muligt at øge forsknings- og udviklingsindsatsen til over 2 pct. af BNP."
---- citat slut
men i den viste fig. 5 er Danmark jo jo altså endnu ikke kommet over de 2% af BNP!
Iøvrigt kunne Berlingske Tidende samme dag, d. 13/6 (her igen) - på baggrund af "nye tal fra Forsknings- og Innovationsstyrelsen" - citere en begejstret Helge Sander: tallene »viser, at der blandt offentlige forskere og forskningsinstitutioner er kommet meget større fokus på at komme fra tanke til faktura«. Så hvis man vil begejstres, skal man bare udvælge sin statistik med omhu? Spin eller spinouts?
Send en kommentar