Den komparative organigrammatologi, videnskaben der studerer organisationsdiagrammer for forskellige organisationer og de historiske, sociale og semiotiske kontekster for disse diagrammer, giver anledning til interessante overvejselser i forbindelse med forsøget på at nå frem til bestemmelsen af et universitets "kvalitetsvægt" - det magiske tal, som for det enkelte universitet skal bestemme størrelsen af de "basisbevillinger", universitetet tildeles. Se fx på disse to organigrammer, først det øverste (original her, eller klik på billedet) over Århus Universitet, der nu omfatter sektorforskningsinstitutionerne Danmarks Miljøundersøgelser, Danmarks Jordbrugsforskning samt en Handelshøjskole. 
Sammenlign med Københavns Universitet her til højre (fra planen her, følgeskrivelse her, eller klik igen). Ser man bort fra åbenlyst diagramæstetiske forskelle, og det forhold at KU's diagram klart indikerer en bred vifte af nye afdelinger i administrationen som fx innovations- og forskerservice, der naturligt hører til i ethvert postakademisk universitet, så tegner der sig interessante ligheder, såsom mangfoldigheden af forskningstyper, som det må være svært at måle output af på nogen ensartet facon. Man lægger selvfølgelig også mærke til de indfusionerede sektorforskningsinstitutioner på ÅU, som måske afstedkommer ekstra udfordringer hvad angår opnåelse af enighed om retfærdigheden i det indbyrdes vægtforhold mellem hovedindikatorerne (for kvantum videnspredning, undervisning, forrskning og formidling) som eftersøges. Hvordan skal myndighedsopgaver, fx meget store overvågnings- eller udredningsopgaver, pointgives? Se også en klummen om mysteriet om hvem der beslutter sig for disse ting, i Weekendavisen i dag.
2 kommentarer:
Nej, Claus, du har ret, det er ikke nogen let opgave. Men nu tror jeg, dem der beslutter (hvem det så end er?) vil få en lidt lettere opgave, end du forestiller dig, idet der i den slags sager ikke indgår nogen forudsætning om "retfærdighed". Beregning af "kvalitetsindikatorer" (ord fra bullshtit-arkivet) falder uden tvivl under området for det, som Weber kalder "formel rationalitet", der udelukkende handler om overholdelse af procedurer uden hensyn til substansen - her altså nogle regler for optælling og udregning. Denne rationalitetsform har været på fremmarch.
Claus tænker sikkert netop på dem, der hylder denne rationalitetsform, når han i sin herlige klumme i Weekendavisen nævner "dem, der bedriver statsvidenskab og derfor har kynisme som fag". Det fik mig til at tænke på følgende anekdote, fortalt af politologen Russell Hardin:
Ved en sammenkomst med andre samfundsforskere læste en kollega en leksikondefinition af et bestemt ord op for de tilstedeværende. De skulle så gætte, hvilket ord, beskrivelsen dækkede. Beskrivelsen lød: "Én der tror, at menneskelig handling udelukkende er motiveret af egeninteresse". Alle sagde i kor: "En økonom". Det rigtige ord var imidlertid "kyniker".
Det hører med i historien, at alle de øvrige i forsamlingen selv var økonomer, og nærmest var stolte over forvekslingen.
Rektorkollegiets formand: "Der vil helt sikkert være meget kritik, når den færdige model foreligger, og det kan næppe undgås, at nogle universiteter rammes." (i avisen Urban, d. 25/6 2007, læs hele artiklen her). Modellen i beta-version nærmer sig...
Send en kommentar