søndag den 10. juni 2007
En pointmodel vi rejser
Det var den 18. maj 2007 så længe siden at man sidst havde hørt noget til ATV, Akademiet for de Tekniske Videnskaber, at dets formand Torben Greve så sig nødsaget til i Jyllandsposten denne dato (her) at tage æren for det igangværende modelarbejde for hvordan universiteterne skal rangordnes i det cirkus, der skal tage sig ud som en konkurrence om kvalitet, men som reelt bliver et spil om at score højst på en skala, der er er sammensat af en række parametre for effektivitet, volumen, output, etc. ATV mener, at modellen skal krydres med lidt cigarkasse- eller satsningsområde-tænkning. De vil lade bestyrelsen for Grundforskningsfonden nedsætte et panel og opbygge et sekretariat, der skal "etablere langsigtede forskningsstrategier og sikre, at universiteterne udvikler og prioriterer nye satsningsområder". Det lyder som varm luft i en prøveballon. Se iøvrigt artiklerne i Ingeniøren fra 1. juni (her) som bringer lidt om modelarbejdet.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
4 kommentarer:
Greves cigarkasse-forslag afspejler uden tvivl den bekymring som anvendelsesorienteret forsknikng og erhvervslivet kan have overfor den indkatormodel, der tegner sig efter forbillede fra den norske: at den kun styrer på kvantitative indikatorer og ikke i forhold til indhold. Strategiske satsninger er den ikke velegnet til (men dertil findes jo også rigelige med andre styringsredskaber, fx det strategiske forskningsråd). Som bla. Hyllebjerg har påpeget, er en fordel ved en indikatormodel a la den norske, at den faktisk er relativt neutral i relationen anvendt forskning - grundforskning.
Til gengæld kan den skævvride på så mange andre måder, med mindre man er omhyggelig med at indbygge hensyn til forskelle i publiceringsmuligheder og -praksis mellem fagområder.
To effekter, der begrænser forskningsfrihed, er imidlertid temmelig sikre.
Den første er, at den vil hæmme samarbejdet på tværs af institutioner. Der vil komme et institutionsegoistisk pres for at få forskere til ikke at medtage kolleger fra andre institutioner som medforfattere. Min egen dekan har allere udsendt brev om, at vi ikke må indgå kontrakter med andre institutioner uden at spørge institutlederen.
Den anden begrænsende effekt er en indsnævring med hensyn til valg af publiceringskanaler. Vi vil som forskere i fremtiden blive udsat for et pres for kun at publicere i medier, som står på den statsautoriserede, ressourceudløsende liste over tidsskrifter og forlag. Det er selvfølgelig en alvorlig begrænsning på publiceringsfriheden.
I øvrigt bliver den vigtigste opgave at forklare omverdenen - og desværre også en række kolleger - at de foreslåede indikatorer ikke har noget med kvalitet at gøre. I Norge har man undgået den fejl - i Danmark ser det ud til, at man med åbne øjne har valgt at begå den.
Lad mig supplere med endnu en oplagt skadesvirkning, som vi også har forsøgt at præsentere for vores ikke alt for velvilligt lyttende ledelse ude på KUA: Systemet belønner forskeren for at "producere" mange bibliografiske enheder.
Når den bibliografiske enhed gøres til målestok, er effekten, at det ressourcemæssigt til hver en tid bedst kan betale sig at slå et større arbejde op i mindre dele, og at det aldrig, når man først har passeret bundgrænsen i forhold til den publikationskategori, man gerne vil ind i, kan betale sig at arbejde videre med en publikation. Den, der bruger sin tid på at skabe det fremragende i få publikationer, straffes, mens den, der bruger sin tid på at frembringe mange middelmådige publikationer, belønnes.
Dermed forholder det sig sådan, at ikke alene måler systemet ikke kvalitet, det udfolder en incitamentstruktur, der opfordrer til at blæse på, om ens arbejde er så godt som muligt, og i stedet blot forholde sig til, om det er godt nok til at blive trykt via de relevante publikationskanaler.
Centrale dokumenter vedrørende arbejdet med indikatormodeller, herunder tidsplan og dekankommentarer kan man finde på Hyllebergs blog her. Skønt det er "officielle" dokumenter har jeg ejendommeligt nok ikke kunnet finde dem på Videnskabsministeriets hjemmeside, og heller ikke andre relevante oplysninger finder man her, fx sammensætningen af styregruppen. Er det mig, der er dårlig til at søge? Eller vil Sander helst ikke ud med dem? Han er jo kendt for i forbindelse med universitetslovens behandling ikke at ville udlevere vigtige dokumenter.
Næh, jeg har heller ikke fundet dem andre steder, men jeg har lagt en kopi af dem i arkivet (her), se også samlingen af diverse kommentarer og klip her.
Og ja, på s. 12 i det nye nr. (205) af FORSKERforum (som i disse dage sendes ud til modtagerne) er der en ny kommentar til hemmeligholdelsen af ministeriernes høringssvar til spørgsmålet om overdragelsen af myndighedsopgaverne. Det er helt horribelt at heller ikke ombudsmanden har kunnet ryste et svar ud af ministeriet.
Send en kommentar