"Helge Sander , hvorfor indskrænker en liberal minister forskningsfriheden?
»Det gør jeg heller ikke. Der er ikke ændret en tøddel ved forskningsfriheden i universitetsloven. Tvært imod er der sket en forbedring, idet forskerne fra sektorforskningsinstitutionerne nu er kommet under universitetslovens beskyttelse«.
Men flere prominente rektorer og forskere påstår jo, at de oplever mindre frihed?
»Jeg har bedt dem om at dokumentere, at forskningsfriheden skulle være blevet forringet, men har endnu ikke fået det første eksempel. Jeg tror også, det bliver svært at finde«."
Egentlig har Sander ret i, at der ikke var megen offentlig debat om forskningsfrihed og selve universitetsloven under behandlingen. Emnet er ikke højt på mediedagsordenen, og jeg kender flere eksempler på debatindlæg, der er blevet afvist. Men måske har vi forskere også selv været for passive? Måske skulle vi begynde systematisk at indsamle, dokumentere og offentliggøre konkrete eksempler på begrænsninger i forskningsfrihed og forskeres ytringsfrihed.
Sådan et materiale vil også være meget relevant for det fremtidspanel af udmærkede mennesker, som Helge Sander nedsatte for at rådgive om, hvad han skal lave de næste 2000 dage. (Se udvalgets opgaver og sammensætning her). Vi må bestemt forvente, at de vil pege på sikring af forskningsfriheden som et problem, der skal i fokus de kommende år.
4 kommentarer:
Fyringen af prof. Helmuth Nyborg, som jo dog blev gjort om.
Glimrende ide med indsamling af eksempler på forringelser i forskningsfriheden. Det ville også være en anledning til at se mere generelt på begrebet og på, hvorfor Sander har været uvillig til at gå ind på eksplicit at garantere den enkeltes forskningsfrihed, og fjerne bestemmelsen om at forskningsfrihed er defineret indenfor instututionens forskningsstrategiske rammer, dvs. ikke angår frit valg af emne, men "kun" valg af metoder m.v.
Indvendingen at vi ikke vil tillade kemikere at forske i teologi og omvendt, er næppe relevant i denne diskussion, idet forskerens kompetencer altid er en basal randbetingelse for realisering af forskningsfrihed. Spørgsmålet om hvorvidt de forskere, der som H. Nyborg med rette eller urette er blevet indklaget for et lokalt praksisudvalg eller UVVU for uredelighed og/eller dårlig videnskabelig praksis, er ofre for en begrænsing af deres forskningsfrihed, vil derfor afhænge af substansen i de konkrete sager, da vi vi som forskere jo ønkser forskningsfrihed af samfundet for at kunne producere viden på kvalificeret vis - forskningsfrihed må aldrig blive et skalkeskjul for ukvalificeret forskning, uredelighed eller pesudovidenskab.
Det er nok vanskeligt at dokumentere den begrænsning af forskningsfriheden, der ligger i det strukturelle pres på den enkelte forsker for at vælge emner defineret af de politisk udformede strategiske forskningsprogrammer, og emmer, der lyder som kommercielt relevante. Og netop derfor vil eksempler være velkomne.
PS: tak til Rasmus (fra bloggen Ursuppen) som tilsendte os et tip om en kommentar til samme Sander-interview på en anden blog, her: filoffen.dk/Wordpress/?p=360
Dorthe Jørgensen og Peter Kemp er i en kritisk kronik i Kristeligt Dagblad d. 6. juni (her) inde på noget af det samme, at hele den ændrede arbejdskultur på universiteterne måske ikke direkte vil true selve den formelle forskningsfrihed, men hæmme dens udfoldelse. De skriver bl.a.
"Resultatet af den detaljerede topstyring bliver forskere og undervisere, der blot præsterer det nødvendige og i øvrigt forsøger at få sig et liv, som de unge siger, et andet sted. Den medfører medarbejdere, der leverer de påkrævede timers undervisning og det fornødne antal artikler, men uden engagement og derfor også uden nytænkning. Ikke fordi de vil det sådan, men fordi det er det eneste, der er psykologisk muligt i et rigidt regime. Det burde borgerlige politikere kunne forstå."
Send en kommentar