Sander, NPM-ånden og massefyringer på universiteterne

Lad mig tage stafetten op fra nedenstående indlæg ved at nævne, at Information i sin leder i dag (d. 21/1, her) udpeger Helge Sander himself som den egentlige skurk bag fyringerne i disse dage af et stort antal forskere og teknisk-administrative medarbejdere på Kemisk, Datalogisk, Biologisk Institut og Niels Bohr Institutet på Københavns Universitet. Det er nemlig Sander, der nægtede at udstede dispensationer for de tåbelige adgangsbegrænsende optagelsesregler, der bl.a. forhindrede mange studenter med biologi på højniveau fra gymnasiet i at komme til at læse på universitetet.
Hvis denne blogs læsere ikke har tiltroet Sander den helt store forståelse for grundforskningens betydning eller et ægte engagement i og lydhørhed overfor universiteternes særlige problemer, kan en sådan personificering af en enkelt skurk bag den elendige økonomi, taxametersystemets uegnethed, den mangelfulde økonomistyring, ledelsens negligering af alternative kriseløsninger m.v., måske forekomme uretfærdig. Man får næsten helt ondt af videnskabsministeren, ikke mindst fordi det i dag, i et nyhedsbrev forlyder, at Helge Sander har tjent 25 år i dansk politik. Herfra henvises man til ministerens CV, hvor man mindes om hvor mange veje der leder til et så højt embede, og imponeres over at Sander har siddet i ministerstolen siden 2001. For de, som ser en indre forbindelse mellem på den ene side slagord om "fra tanke til faktura", 2003-universitetslovens kommercialisering af de danske universiteter ("fakultetet kører jo rent kapitalistisk", som en af mine studerende sagde i går), og på den anden side massefyringer af forskere eller armvridning til "frivillig fratræden", er det en nærliggende tanke, at det snart er på tide at tilbyde Sander en sådan frivillig vej tilbage til fodbolden. Men det ville nok ikke ændre meget, så længe den neoliberalistiske New Public Management-ånd vandrer uhindret videre rundt i de ministerielle gang-, tanke- og styresystemer.
Lad os håbe, at de, der skal være med til at evaluere universitetsloven i år, har blik for forbindelsen mellem de økonomiske, juridiske og organisatoriske betingelser for en fri og mangfoldig grundforskning.