tirsdag den 13. januar 2009

Klimaforskning, forskningsklima, antiklimaks.

For få dage siden (9/1) kunne man læse denne nyhed på det internationale site Environmantal Research Web:
"New research indicates that the ocean could rise in the next 100 years to a meter higher than the current sea level – which is three times higher than predictions from the UN’s Intergovernmental Panel on Climate Change, IPCC.
The groundbreaking new results from an international collaboration between researchers from the Niels Bohr Institute at the University of Copenhagen, England and Finland are published in the scientific journal Climate Dynamics." (kilde)
I dag tikkede en mail - med overskriften "Tilstedeværelse på arbejdspladsen mandag den 19. januar" - ind hos alle ansatte på Niels Bohr Institutet fra den af dekanen ansatte institutleder:
"Jeg vil gøre opmærksom på, at alle fastansatte medarbejdere skal befinde sig i umiddelbar nærhed af deres kontor eller normale arbejdsplads på mandag den 19. januar 2009 mellem kl. 9-12 samt 13-15.
Årsagen er, at jeg som bekendt den dag er nødsaget til at meddele et begrænset antal medarbejdere [efter sigende 12 stk., C.E.], at deres stilling vil blive nedlagt som følge af de besparelser, instituttet er blevet pålagt at gennemføre. Så snart de berørte medarbejdere er blevet informeret, vil jeg igen pr. e-mail meddele, at processen er overstået.
Er det på grund af sygdom eller andet umuligt at være på sin arbejdsplads i dette tidsrum, skal det meddeles senest mandag kl. 9:00 pr. e-mail (...) eller telefon (...) til (...).
Med venlig hilsen (...)"
... "meddele, at processen er overstået" (sic!), et fromt ønske! Hvordan vil en sådan prikkerunde påvirke forskningsklimaet på NBI og, endnu voldsommere på Biologisk Institut (jf. dens medarbejderblog) og de andre berørte institutter, de kommende år?
Og mere generelt: Hvilken betydning vil det forværrede forskningsklima på de danske universiteter, der stadig bedriver grundforskning, få for den danske klimapolitik og det basale vidensberedskab, der skal danne grundlag for den? Det forringede forskningsklima kan i høj grad kan føres tilbage på det universitetssystem, den nuværende universitetslov har afstedkommet, og de vilkår for forskningsfinanciering, som binder universiteternes handlefrihed i forhold til periodiske svingninger i studentermassen på enkelte fagområder, mindsker basismidlerne i deres forvandling til konkurencepuljer.
De af regeringen og Helge Sander højt besungne globaliseringsmidler har ikke forhindret dette antiklimaks - budgetkrise, fyringer, og heraf følgende forringede studier. Vi ser en samlet, lukket, topstyret ledelse på Københavns Universitet, der nok i skåltaler, 'værdigrundlag' og personalepolitiske statements udtaler, at de ansatte er universitetet, og at den humane kapital er dets vigtigste ressource, osv., men som når det kommer til stykket har hovedfokus på at tækkes ministeren og hæge om 'egenkapitalen', som man ikke tør anvende til at afhjælpe krisen.

Vi, de ansatte på Københavns Universitet, er skuffet over den ledelse, vi har fået trukket ned over hovedet, og over dens manglende evner til at tage vare på og forsvare en vigtig ressource i det danske videnssamfund, en fri og levende grundforskning.

5 kommentarer:

Sune Auken sagde ...

Det mest forbløffende ved hele denne sag er i og for sig, at den ikke chokerer mere, end den gør. Hvis ledelsesforklaringen, at nedskæringerne nødvendiggøres ikke af en opsvulmet administration, men af et svigtende optag (forklaringen er formentlig dobbelt, der er flere mordere her), så er det i sig selv et radikalt argument IMOD taxamatersystemet. Landet får jo ikke MINDRE brug for fx en biologisk fagkundskab, fordi der er færre, som søger studiet. Det ved de ansvarlige politikere forhåbentlig godt, men alligevel lader de en hjernedød automatik, som den, der er indlejret i taxameteret, smadre velfungerende faglige miljøer.

Men det er jo bare den vanlige ansvarsforflygtigelse: Hvis vores ledere virkelig ville være VORES ledere, så ville deres protest imod taxameteret larme så højt i offentligheden, at selv ministeriet muligvis ville være nødt til at høre efter.

Men som altid: He who pays the piper calls the tune. Og skønt man skulle tro det umuligt: Melodien bliver mere og mere falsk.

Heine Andersen sagde ...

Ja du har meget ret Sune. Men den viser der ud over tydeligt to ting: 1) selv om jeg ikke har fulgt det tæt på, kan jeg ikke forestille mig andet end at ledelsen længe må have vidst, hvad der var under opsejling. Så sagen viser, at det med det eksisterende regime er muligt at styre bag et tæt slør. 3) vi forskere er dårligt organiseret og uvant med selv at skulle organisere for at yde indflydelse. Det er for dårligt, der ikke har været kraftigere markeringer fra hele "forskerfællesskabet".
Det vil blive en sej proces at få ændret det.

Søren Pold sagde ...

Vi har nu over de seneste år i hvert fald 3 gange og på 3 forskellige universiteter været vidne til at man fyrer dem vi ellers plejer at kalde fastansatte. Det kan godt være, det er svært at opnå ørenlyd med det i en situation, hvor mange går og frygter for deres job, men situationen er en anden i universitetesverdenen, hvor der er tale om meget lange kariereforløb og højt specialiserede medarbejdere, som ikke umiddelbart passer ind andre steder. Derfor - og for at værne om forskningsfriheden - har man jo også i andre lande egentlig sikkerhed i ansættelsen i form af tenure. Måske vi med vores fagforeniner skulle til at tænke i disse retninger, hvis vi er i en situation, hvor fast-vip er sådan nogle man fyrer efter forgodtbefindende? Det har man da ikke gjort tidligere, har man?

Heine Andersen sagde ...

Der findes ikke tenure i det danske system. Det er en af de mangler, som var med til at bringe Danmark i bunden i Terence Karrens sammenligning af vilkår for forskningsfrihed i en række lande. Tidligere blev professorer tjenestemænd, men det er afskaffet. Der har altid været fyringer ind i mellem, som i andre sektorer, men de større runder har dog ikke været så hyppige.

Claus Emmeche sagde ...

Jeg er helt enig i at tenure (eller blot en eller anden form for sikkerhed i ansættelsen i stil med det gamle tjenestemand-system ...hey! hvorfor er det under afvikling???) burde være en selvfølge på egentlige universiteter, dvs. de, der ikke er degenereret til enten rådgivende ingeniørfirmaer, eller (med al respekt) sektorforskningsinstitutioner, der er "myndighedsbetjenende", men ikke myndighedskritiserende, een af universitetets fornemmeste opgaver i et samfund, der holder ytringsfrihed frem som bærende værdi.
Lad os se få dannet en kamporganisation til forsvar for den frie grundforskning.