I forbindelse med Forsknings- og Innovationsstyrelsens uhyrlige arbejde på at konstruere en bibliometrisk forskningsindikator (tidligere omtalt bl.a. her), har bloggen modtaget nyt fra formanden for gruppe nr. 68 (Faggruppen for Videnskabsstudier og Forskningsanalyse), Frans Gregersen, som skriver, at denne faggruppe
"er nu nået til den del af processen, der vedrører niveaudeling. Vi vil gerne bede dig formidle den liste, vi har lavet (vedlagt i pdf, [oprindeligt filnavn "Bibliometrisk forskningsindikator - Publikationskanaler - Gruppens tidsskrifter - Sorteret efter DK niveau 21 09 08.PDF"] forklaring følger nedenfor) til alle interesserede",
"Gruppen er enige om, at det vil være en god ide, om de aktive forskere på området får et indblik i arbejdet og mulighed for at få indflydelse på ranking som følger:
På listen findes i alt 585 tidsskrifter, som gruppen har fundet frem til. De forventes at udgøre brutto-listen hvorindenfor ethvert bidrag på feltet vil kunne findes. Vi har allerede nu konstateret, at der mangler visse tidsskrifter, men det er ikke det vigtigste lige nu, for der er lukket for inddatering. Ved hjælp af bruttolisten udregnes den såkaldte verdensproduktion ved at gange antallet af artikler i hvert nummer af tidsskriftet med antallet af numre i en årgang og så lægge alle tallene for de 585 tidsskrifters artikelproduktion sammen. De enkelte tidsskrifters andel af verdensproduktionen inden for gruppe 68s område er aflæselig ved at se på den kolonne, der hedder verdensprod.
Gruppe 68s medlemmer: Tinne Hoff Kjeldsen, Helge Kragh, Maja Horst, Frans Gregersen og Peter Øhrstrøm, har så fået til opgave at niveaudele tidsskrifterne. I den ene gruppe, de fineste, dem, der publicerer de bedste artikler, gruppe 2, må der højst være 20% af verdensproduktionen. I den anden gruppe, niveau 1, tilsvarende mindst 80% af verdensproduktionen.
Pointen er så, at en institution får 3 gange så mange points for en artikel i et niveau 2-tidsskrift som i et niveau 1-tidsskrift.
I den vedlagte pdf-fil kan man ikke se vores ranking anført i første kolonne til venstre. Men den er nem at aflæse ud fra pdf'en: De første 102 tidsskrifter, som er anbragt i alfabetisk rækkefølge er vores bud på de bedste, altså gruppe 2. De resterende, igen anbragt i alfabetisk rækkefølge er dem, vi anser for I DENNE SAMMENHÆNG mindre vigtige. Bemærk, at vi naturligvis anser både Science, Acta Sociologica, Explorations in Economic History, Language og Nature for uhyre vigtige tidsskrifter, blot ikke for videnskabsstudier. Der er som bekendt 67 andre grupper, der tager sig af resten af kosmos.
Vi vil på denne baggrund bede miljøet om at reagere med forslag til opgraderinger (som man kan se, er der faktisk mulighed for det, idet vi ikke har udfyldt vores kvote endnu) ved at sende velargumenterede begrundelser for sådanne til gruppens medlemmer. Forslag skal være gruppe 68 ved Peter Øhrstrøm i hænde senest d. 10. oktober (send venligst til Peter men med kopi til de andre medlemmer)."
Da visse læsere af denne blog har forskningsinteresser i faggruppe 68's emnefelt, er opfordringen herved videregivet. Resten må nøjes med at overveje, om Forskningsstyrelsen generelt i denne sag styrer for vildt eller lever op til verdensklasse.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
4 kommentarer:
Som biolog dyrker man jo udvikling. hvilket også lugter langt væk af, at enter er arbejdet først lige begyndt, med at lave lister, eller også er listen outdatet efter relativt få år.
samtidig opstår det nye og spændende sjældent ud af en nytænkning fra det gamle, men oftere som en nytænkning væk fra det gamle, og rigtig spændende forksning kan blive overset i tidsskrifter og outlets der ikke er med på listen.
Nu er jeg ikke særligt klog, men jeg fatter ikke hvordan mennesker som er bedre begavet end mig kan bruge deres tid på den slags konsekvent nonsens. Det kan da kun være for at vise deres tjenstivrighed overfor ministeriet.
Med simpel viden om inertien i det videnskabelige system vil man vide at tidskrifter vel ofte publicerer indenfor en diskurs, som holder 'disruptive' synspunkter ude, fordi de ikke anerkendes som videnskabelige. Mon Max Planck, Einstein, Wittgenstein ville kunne publicere deres artikler i de højprofilerede og anerkendte tidskrifter af idag?
Bare begrebet 'bibliometriske målemetoder' må dog for fanden få enhver normalt begavet til at få latteranfald! Vågn dog op og tag jeres intellekt alvorligt!
Nu tror jeg ikke det er særligt konstruktivt at skælde ud på de mennesker, som er blevet placeret i disse grupper. Samtidig tror jeg også vi er nødt til at anerkende, at det er en uundgåelig præmis, at vores publikationers kvalitet skal kunne omsættes i en form for kvantitet. Men når det er sagt virker projektet godt nok noget sisyfos-agtigt. Hvordan skal det nogensinde kunne give et blot nogenlunde retfærdigt billede? Nu hører jeg nok trods alt ikke under denne gruppe, men også inden for mit felt virker hvad der med, og hvad der er udeladt noget tilfældigt, og man kunne også frygte at niveaudelingen bliver forholdsvis tilfældig.
Og hvad betyder det så i praksis? Skal jeg råde min ph.d. studerende til ikke at være så nyskabende, at de falder uden for kategorier og tidsskrifter? Skal jeg til at rette mit forskningsoutput strategisk ind efter disse lister? Og hvad vil der ske, når disse sagesløse kat. 2 tidsskrifter pludselig bliver oversvømmet af danske forskeres artikler? Virkningen kan let blive ensretning og ressourcespild...
Jeg vil med det samme også tilslutte mig, at en skinger tone bestemt ikke er en del af løsningen.
Opgaver oppefra kan man ikke undgå, kun forsøge at påvirke og dreje, så der kommer noget ud af det. at kigge relevante tidsskrifter igennem kan være en uhyre frugtbar øvelse, hvis den bruges konstruktivt.
Der kan nogen gange være en tendens til at fokusere på, hvad man tror opgavestilleren gerne vil have i stedet for, hvad man selv mener, kan være nyttigt.
Folk inden for feltet burde tage en faglig debat om tidsskrifterne og udvalget burde lave en mere kvalitativ opfølgning omkring tidsskrifterne. tiden er kun spildt, hvis man ikke ser konstruktivt på den. Uden at kende alle i udvalget kan jeg kun udvise absolut respekt for dem jeg kender og kan ikke forestille mig andet end at øvelsen må have givet nogle gode diskussioner og debatter. Det er her den egentlige værdi i udvalgsarbejdet ligger og det er synd hvis den ikke bliver høstet!
Send en kommentar