I uge 6 udgik et nyhedsbrev fra dekanen på Københavns Universitets Naturvidenskabelige Fakultet, Nils O Andersen. Det førte en masse tal rundt på sjove måder, men særlig sjov blev det i slutningen. Her læser man:
Jeg vil appellere til at denne for vores fakultet så vigtige dialog om den fremtidige udvikling føres i de relevante samarbejdsfora. Med hensyn til kommunikationen med medier og eksterne samarbejdspartnere vil jeg slå fast, at ytringsfriheden giver alle en ret til at udtale sig, en ret, som bør forvaltes med omtanke.
Læs det én gang til langsomt. Det står der faktisk. Dekanen har lige gennemført en blodig fyringsrunde, og nu vil han gerne "appelere" til de ansatte, at de skal holde deres kritik inden for fakultetets fire vægge - dvs. inden for de fora, hvor han selv har hele magten. Derudover gør han gældende, at de ansatte "bør" forvalte deres ytringsfrihed "med omtanke" ...
Hmmmmmmm ... jeg ville godt nok føle mig grundigt pustet i nakken, hvis jeg fik sådan en tale sendt rundt fra min chef. Pyha - jeg ville virkelig mærke sparekniven på struben og stræbe efter at forvalte min ytringsfrihed med noget som min boss, der har hånd- og halsret over mig og utallige formelle og indformelle magtmidler over for mig, ville opfatte som "omtanke".
Heldigvis har min dekan noget mere forståelse for, hvad der ligger i begrebet "ytringsfrihed" og arbejder ikke med denne type af slet skjulte trusler. Hun er ofte nok blevet skældt ud. Ikke denne gang: Tak Kirsten.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
5 kommentarer:
Tak for din kommentar, Sune! Du er langtfra den eneste, der har læst nyhedsbrevet sådan. Jeg gjorde mig selv de samme overvejelser da jeg så det. Formuleringen om ytringsfriheden minder om det, der i psykologien går under betegnelsen "double bind", og det er uheldigt, hvis den slags bliver en del af de sproglige mekanismer, universitetsledere betjener sig af.
En kopi af dekanens hyrdebrev kan ses her.
Meldingen er grotesk. De ansattes ytringsfrihed og deres brug af den har INTET med deres ansættelse på NAT at gøre. Dekanen, der har magt over dem, har absolut ingen ret til at formane dem om, hvordan den skal bruges.
KUs ledelse skylder at give dekanen en næse så lang, at han kan lugte sig selv i nakken med den. Og han selv skylder de ansatte en utvetydig undskyldning.
Forskerforum har netop fulgt op på historien, se her, eller på www.forskeren.dk.
I seneste nummer af Universitetsavisen præsterer universitetets direktør, Jørgen Honoré, en lignende udtalelse:
»Vedvarende kritik, som giver det image, at her har vi et utilfredst, kritisk miljø, som næsten siger: ’studenter bliv væk, fordi her er det ikke godt at være, internationale forskere bliv væk, fordi her er det ikke godt at være, fond bliv væk, for her bliver jeres penge ikke brugt til noget’ – sådan skal vi jo ikke gøre det.
Vi befinder os i en konkurrencesituation, om studenter, om medarbejdere, om forskningsprojekter, så der skal vi passe på. Hvis man skal prøve at være lidt konstruktiv, vil jeg sige, at så længe man fyrer, og det er en meget dårlig proces, så lad os da for pokker være negative i vores kritik i den proces, men derefter må det høre op, så vi kommer videre og får skrabet nogle studenter ind og nogle projekter ind og nogle medarbejdere, så vi kommer ud af den dårlige situation.«
Præmissen for Honorés logik er, at Universitetets dårlige økonomi og derfor fyringer skyldes, at vi ikke kan tiltrække studenter nok, og det skyldes igen den vedblivende kritik af universitetets ledelse. Fyringerne er med andre ord kritikernes skyld. Måske skulle han i stedet rette opmærksomheden mod selve incitamentstrukturen og den måde, den forvaltes på.
Send en kommentar