Jeg har nu i et års tid haft titel af "Tovholder" på en forskergruppe på mit institut. Jeg elsker titlen "Tovholder". Det er en ledelsesfunktion, som ikke rigtig er en ledelsesfunktion. Her er de privilegier, som følger med den, jeg har:
1) Intet løntillæg.
2) Ingen meningsfuld timetalskompensation.
3) Ingen merit.
4) Ekstra pres og stress.
5) Ekstra tidsforbrug på udfyldelse af sjove A4-ark.
6) Mindre forskningstid.
7) Absolut ingen beføjelser.
8) Ingen ressourcer at tilbyde de folk, man skal få til at arbejde for sig.
9) Ekstra dårlig samvittighed, som der hyppigt køres på.
Som der stod i det gamle regelsæt for "Ny Mand" på mit ældgamle kollegium: "Ny Mand har ingen Rettigheder, kuns Pligter".
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
1 kommentar:
Det er hvad universitetet har til fælles med sejlførende flåder og spejderbevægelsen: rigtig meget tov med et stort og udækket behov for at blive holdt.
Send en kommentar