torsdag den 5. marts 2009

Sander gør det igen

- går efter personen snarere end bolden. I et læserbrev (Pol. 2/3) "svarer" Sander kort, fornærmet og sarkastisk på kritikken af hans vægren sig ved at tage ansvar for universiteternes forhold. Han insinuerer, at der kun er tre (navngivne) kritikere af regeringens universitetspolitik. Det er da utroligt. Ministerens debatniveau er under lavmål. Det er rystende, at han igen og igen slipper af sted med løgnen om at de 'utilfredse' er så få. Sander fortrænger, at tusindvis af forskere og studerende i 2008 skrev under på en vidtgående erklæring for en bedre forskningspolitik - den største protest fra de danske universiteter set i meget lang tid. Universiteterne ønsker demokratisk valgte organer med repræsentation fra alle grupper af ansatte og studerende, og sikring af de nødvendige ressourcer til at opretholde en forskning, der ikke er afhængig af skiftende eksterne fonde, politikere og private virksomheder.
På naturvidenskab på Københavns Universitet fyrer man forskere. Sander prøver at sminke fyringer som overlagte prioriteringer. Igen en løgn. De er udslag af en automatiserende management-tænkning, der efterligner markedsmekanismer, men hverken levner plads til fri forskning eller strategisk ledelse.
(Læserbrev bragt i Politiken i dag, d. 5/3, lidt afkortet, dvs. uden det, der står med rødt ovenfor).

1 kommentar:

Sune Auken sagde ...

Åh hvad Claus. Du er bare jaloux, fordi han nævnte mig og ikke dig. Tror du jeg frivilligt viger pladsen som 1/3 af Danmarks kritik af den førte forskningspolitik, bare fordi du også skriver et læserbrev. Næh nej, kom ikke her.

Til studiet af Helge Sanders argumentationsform anbefales Harry G. Frankfurts berømte essay "On Bullshit". Eller også er det omvendt. Sanders argumentationsform er et skoleeksempel på Bullshit og derfor velegnet til at studere Frankfurts teser ud fra.