"Hele reformen [dvs. universitetsloven fra 2003] hviler på en implicit antagelse om, at man ved at sætte ind med mere ledelse, så får man også mere og bedre forskning … Men undersøgelsen viser, at der en helt entydig tendens til, at der er en negativ sammenhæng mellem administrations- og ledelsesomkostningerne og forskningsproduktiviteten"— et citat der stammer fra en undersøgelse ved Jørgen Grønnegård Christensen og Thomas Pallesen fra 2003 (Ledelse og administration på universiteter og forskningsinstitutioner, den kan også hentes i arkivet) om hvilken Bredsdorff bemærker, at den "udkom samtidig med loven, og selvom den sætter fokus på et af de vigtigste implicitte universitetspolitiske dogmer (betydningen af forskningsledelse) som forvrider debatten om reformerne, refereres der ikke til den nogen steder". - Do your homework !
Jeg vil i senere indlæg kommentere det Forskningspolitiske Råds netop udgivne årsrapport for 2008, som heller ikke husker Grønnegård & Pallesen, men beærer denne blog med en reference, og i en art oplevelsesanalyse indfører en nydjøfsk semantik for forskningsverdenens über- & underdogs, "den øverste ledelse" vs. "det forskningsudførende lag", og jeg vil også vende tilbage til et argumenteret indlæg i den forskningspolitiske debat netop nu, som også bør læses, Lars Geer Hammershøjs skrift "Udkast til en anderledes forskningspolitik". Det kan downloades fra hans website her.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar