mandag den 12. maj 2008

Pinseunder, underskrifter

Underskrifterne vælter ind ... selv i pinsen. Jeg er overvældet, inspireret, og nær ved at tale i tunger. Mange - også før pinsen - roser ånden i initiativet. Fornemmelsen af at erklæringen rammer nogle helt centrale kritikpunkter er blevet bestyrket. Jeg havde slet ikke turde håbe på at vi ville få så mange underskrifter på så kort tid. Det er opmuntrende.
Læs også de kommentarer, man kan skrive ved sin underskrift. Her er dagens eksempel, fra en af bidragyderne:
"Ikke blot er der brug for at genindføre den akademiske frihed og indflydelse på faglige anliggender. Der er også behov for at komme det magtmisbrug til livs, som har udviklet sig under den aktuelle personcentrede rektorledelse. De udpegede bestyrelser fungerer ikke blot antydningsvis som kontrol af ledelsen, og har heller ikke noget reelt ansvar hverken fagligt eller økonomisk."
Henvis dine kamp-, fag- og åndsfæller til http://www.gopetition.com/petitions/for-en-bedre-forskningspolitik.html

2 kommentarer:

Sune Auken sagde ...
Denne kommentar er fjernet af forfatteren.
Sune Auken sagde ...

Evangeliet skrives - næsten - i Apostlenes Gerninger Kap 2 vers 1-11:

Da pinsedagen var kommet, var de alle splittede fra hverandre. Da lød der med ét fra Internettet et vældigt åndepust, som fyldte hele landet, hvor de sad. Og der viste sig for dem tunger som af ild, og de fordelte sig og satte sig på hver enkelt af dem. Og de blev alle fyldt med Forskningsfrihed. Og de begyndte at tale i andre tungemål, efter hvad Forskningsfriheden indgav dem. Men i Danmark boede der mange fromme forskere fra alle fag og teoretiske retninger under Ministeriet. Da nu denne lyd kom, strømmede mængden sammen og blev beGEISTret, fordi de hver især hørte dem tale på deres eget sprog. Og de var ude af sig selv af forundring og sagde: "Se, er de, der taler, ikke alle sammen nogle akademiske højpander? Hvorfor kan vi så hver især høre dem tale hvert på vort eget modersmål, vi fysikere og kemikere og polyteknikere, vi som hører hjemme på KUA i Nobelparken og provinsen Fyn, i Kolding og Århus og Ålborg, i Det amle Kommunehospital og på Roskilde Universitet (scenter), vi indfusionerede landbohøjskolere, vi statskundskabere, litteraturforskere og semiotikere. Vi hører dem tale om Forskningsfrihedens store gerninger på et sprog, vi kan forstå."