Endnu mere strategisk forskning

I en pressemeddelelse fra Videnskabsministeriet i dag ("Nyt, visionært grundlag for prioritering af forskningsmidler") proklameres, at "Efter et års grundigt dialog- og analysearbejde får regeringen og Folketinget nu for første gang et bredt, gennemarbejdet beslutningsgrundlag for at prioritere de kommende års strategiske forskning, siger videnskabsminister Helge Sander". "Med FORSK2015-kataloget foreligger for første gang et grundigt og fremadrettet grundlag for at prioritere den strategiske forskning. Flere hundrede personer har bidraget til at identificere de 21 mest løfterige forskningsområder."

I forbindelse med den igangværende underskriftsindsamling for en revision af universitetsloven i 2009 har mange ytret sig om det strategiske problem det er at udsulte grundforskningen: "Videnskabshistorie viser at det ikke er strategisk forskning, der fører til de store gennembrud. Novos forskningsdirektør og andre førende industrifolk siger klart at deres produkter er udviklet på basis af grundforskning ved universiteterne og ikke strategiske indsatser. Hvorfor insisterer man så fortsat på den strategiske forskning?"
En anden kommentar lyder "Det store antal 'samfinancierede stipendier' er en skattelettelse til industrien, som dermed får stor inflydelse på forskningsemnerne. Afskaf de samfinancierede stipendier og acceptér færre fuldt financierede stipendier. (...) Industriinvolvering bør aldrig være forudsætningen for at et overvejende offentligt financieret forskningsstipendium tildeles." Og en tredje underskriver peger på et "citat af Ben R. Mottelson: Hvis H.C. Ørsted, der opdagede elektromagnetismen i 1820, havde levet under de strategiske forskningsråd, havde han i stedet opfundet en forbedring af stearinlyset."
Lad os håbe for debatten, at selve det suggestive begreb strategisk forskning ikke er med til at gøre os blinde overfor selve uforudsigeligheden af videnskabelige og teknologiske fremskridt.