04.01.2008
Forskers nytårshilsen: Det bliver værre …
Danmark har valgt at omdanne universiteter til profitskabende virksomheder under lagt et militært kommandosystem, markedsstyring og management-voodoo …
Sådan skriver RUC-professor Mogens Niss i dagens POLITIKEN-kronik. Styringen sker nu via enevældige ledere, hvor blot en enkelt idiot kan ødelægge foretagenet, fordi underordnede ingen indflydelse har. Forskningspenge uddeles efter politisk fastsatte kriterier og ikke efter faglige. Og uddannelseskvaliteten tyndes ud, fordi udbuddet skal tilpasses pop-fagligheder, der kan sælge hos studenter og aftagere.
”Styrings- og finansieringsproblemerne udgør tilsammen en giftig cocktail for landets universiteter. Giften er allerede begyndt at virke flere steder, bl.a. på RUC, men jeg tør godt spå, at det bliver meget værre i de kommende år.
Under overskriften ”Jeg anklager” peger han på Socialdemokratiske og borgerlige regeringer ansvar for at have skabt denne misere. Men han anklager også sine tavse universitetskolleger, der på trods af at de også er kritiske overfor tingenes tilstand, undlader at ytre sig offentligt om forholdene: ”Måske tror de, at der en dag kommer lysere tider. Desværre ser disse ud til at lade vente på sig, bl.a. fordi miseren ikke er begrænset til Danmark. Alligevel er det en skændsel, at Danmark på dette punkt i den grad har gjort sig til et foregangsland.
Så længe universiteterne fortsat rummer medarbejdere der ved hvad et universitet er, er der endnu tid for politikerne til at skifte kurs og til at gøre noget seriøst ved både styrings- og finansieringsproblemet. Men det er som med klimatruslen. Jo længere tid der går, jo mere uoprettelige skader”.
Iøvrigt er bloggen her netop fyldt 1 år. Det ser nu ud til, at debatten om de danske universiteter for alvor er ved at varme op. Godt nytår!
1 kommentar:
En særlig effekt af det, Niss beskriver, er, at der opbygges et stort og meget dyrt lag af højtlønnede ledere hver formentlig med deres stab. Jeg ser netop nu, at Århus Universitet har fået en prorektor for vidensspredning. Hun er sikert et dygtigt menneske, der gerne vil gøre sit arbejde, men hvad koster egentlig sådan en, og hvad med alle hendes medarbejdere? Hvad kunne man have fået af forskning og undervisning for de penge? Hvor mange prorektorer skal et universitet have? Og hvornår fordobler hun sig ned igennem systemet, så vi får prodekaner for vidensspredning og - måske - viceinstitutledere for vidensspredning?
Send en kommentar