Ud fra Sunes seneste indlæg og efterfølgende kommentarer kunne uvidende sjæle få det indtryk at han mener at blogmediet er overfladisk og efemært.
Det er i og for sig rigtigt at der findes mange overfladiske blogposter som man hurtigt kan glemme. Men dette er jo ikke nogen indbygget egenskab ved mediet. Der findes mange seriøse blogs med langtidsholdbare poster.
Dvs. blogmediet er ikke født med en kvalitetsparameter. Det er bare et medium, ligesom tidskrifter eller bøger. Der findes alt fra sladderblogs til seriøse forskningsblogs, ligesom det trykte tidsskriftsmedium spænder fra Se&Hør til Isis, og bogmediet spænder fra Barbara Cartland til Heidegger.
Jeg kan snildt oprette en blog og skrive en række overfladiske blogposter på to minutter hver. Men de fleste blogs jeg gider læse (science blogs, medical blogs etc.) er resultatet af langt mere gennemtænkt arbejde. Selv bruger jeg nogen gange flere dage på enkelte poster (den her post om Agamben og museer blev fx til efter to dages læsning og reflektioner).
Det er heller ikke rigtigt at blogmediet har en indbygget dagslængdenatur. Det findes alt fra dagsaktuelle nyhedsblogs til blogs, der med beholdning kan læses i flere år. Nogen gange skiver jeg ret efemære ting -- men i længden gider jeg kun bruge tid og energi på mediet, når jeg ved at posterne er søgbare på Google og derfor kan findes og læses flere år fremover. Fx fik jeg igår en kommentar fra en kollega som rent tilfældigvis havde fundet en blogpost jeg skrev for et halvt år siden (i juni 2007) -- og nu mailer vi frem og tilbage om et muligt fremtidigt museumssamarbejde. Det kan blogs også bruges til.
I og med at blogmediet spreder sig i den akademiske verden --flere elektroniske forsknings- og formidlingstidskrifter har oprettet deres egne blogs som komplement til tidskriftet -- så vil der komme krav til kvalitetsackreditering. (Sune er selv lidt inde på det mellem linjerne.) Og hvis det sker, så vil jeg godt kunne argumentere for, at ti længere poster på en seriøs forskningsblog vil kunne svare til en artikel i Isis. Det kommer som sagt ikke an på mediet, men på indholdet.
(32 minutter + tre timers funderinger af og til)
6 kommentarer:
Sune skriver jo: "og lave blog-indlæg uden krav til, hvor gode eller lødige disse indlæg skal være"
Selvom en blog kan være et godt medie (f.eks. har denne blog samlet mindst 328 mennesker omkring emnet), så virker det fantastisk tåbeligt at der ikke er nogen krav som et blog-indlæg skal opfylde, før en forsker får point for dette.
Som jeg ser det nu, så er opgaven at sørger for en debat mellem facebook-gruppens medlemmer internt og evt. prøve at finde en fælles og realistisk strategi for, hvordan man kan påvirke politikerne på dette område.
Jeg tror bestemt ikke, at Thomas Söderqvist og jeg er uenige. At et system, der giver 1 point for 1 blogindlæg er ubegavet og underkvalificeret, betyder selvfølgelig ikke, at blogmediet som sådan er ubegavet og underkvalificeret. Tak herfra til Thomas for nuanceringen, helt enig.
Og til Edin: Jeg er helt enig med dig i, at en central opgave nu er, at lade kritikken følge af en række konstruktive udspil. Men man kan, så vidt jeg kan regne ud, ikke lave en strategi, der skal underskrives af alle medlemmerne i sådan en gruppe. Hvad man til gengæld godt kan, er at bruge gruppen strategisk. Idet gruppens medlemmer har erklæret sig enige i nogle helt fundamentale ting, kan man med udgangspunkt i det dels formulere kravet om forandring så meget des tydeligere, dels angive en retning, som svarer til det pejlemærke, der er stillet op i gruppen. Derfor er det strategiske træk i forhold til gruppen dobbelt:
1) Få den til at vokse, for argumentet vokser med den.
2) Få den til at debattere, så den kan være medvirkende til at gøre opmærksom på situationen og definere den nye kurs.
Lyder det rimeligt?
Interessante overvejelser!
Jeg er helt enig i, at der ikke ligger kvalitetsmæssige begrænsninger i mediet som sådan.
Kvalitet på en hardcore peer-orienteret forskningsblog og kvalitet på en perspektiverende formidlingsblog er dog oftest to forskellige ting.
Personligt håber jeg ikke, at de etablerede tidsskrifter og medier får lov at sætte sig på det hele.
For på én måde adskiller blogs sig trods alt fra de traditionelle trykte medier:
Enhver kan starte en.
Den slags "det vilde vesten" kolonisering af et nyopdaget og uberørt medielandskab giver selvfølgelig en masse middelmådighed i starten, men når "blogosfæren" stabiliserer vil kvaliteten træde frem.
Pointsystemets vanvid har Sune med sit lille stunt demonstreret så klart, at det burde udløse en formidlingspris (!).
Men bør vi ikke fastholde, at ondets rod er selve iveren efter at uddele kortsigtede kvantificérbare duelighedstegn -- og kun sekundært fordelingen af point på hhv. forskning og formidling?
De fleste af os forsker som djævle, fordi vi ikke kan lade være (hvis vi kunne lade være, ville vi være i en anden branche, hvor vores indsats blev bedre påskønnet -- og jeg tænker ikke primært på lønnen, men på ministres, rektorers og dekaners måde at tale til os). Og samtidigt formidler vi som tossede, fordi vi heller ikke kan lade være med dét; aftenerne, nattesøvnen, weekenderne og ferierne må så betale prisen.
Problemet er ikke, at man endelig har indset, at vores formidlingsarbejde også er seriøst arbejde, som bør belønnes. Det skulle tværtimod bare mangle, og hvis vores indsats overhovedet kunne regnes om til point, skulle formidlingen naturligvis også udløse point (efter en mere realistisk skala end den Sune offentligt har klædt af til skindet).
Det grundlæggende problem er stadigvæk, at man har ud"tænkt" et meningsløst pointsystem, udelukkende som alibi for at ånde os alle sammen i nakken med, at "den der kommer allersidst, skal ... måske ikke direkte i den sorte gryde, men have færre penge til næste år".
Denne logiks vanvid fremgår jo klart, hvis man tænker det sandsynlige udkomme til ende: (1)Alle sørger for at sætte kvantiteten i vejret på kvalitetens bekostning, for dét er hvad pointsystemet forlanger af os. (2) Alle får dermed flere point år for år. (3) Når alle lader samlebåndet køre ca. lige meget hurtigere, ændrer deres relative placering sig stort set ikke. (4) Så alle bliver ved at få ca. den samme andel af budgettet. (5) Men nogle politkere kan vigte sig af at have ”konkurenceudsat” så og så mange skattekroner.
Ja, og en ledelse kan prale af et konstant stigende pointtal. Sidste år formidlede vi 17.400, i år formidler vi 18.700. Hurra!
Derudover: 100% enig.
Nu skriver jeg hverken en forskningspræget blog eller indlæg som jeg ønkser at få kvalitetsackrediteret men alligevel er jeg enig i jeres holdninger, som jo må siges at være endnu mere aktuelle efter den meget nylige omtale om forskere i både Danmark og Tyskland som har svindlet og snydt med deres forskningsmateriale.
Mest af alt er jeg dog 100% enig i at det som sagt ikke kommer an på mediet man skriver til/i men på indholdet af dét man skriver!
Send en kommentar