tirsdag den 22. januar 2008

... secure freedom from this crude and unforgiving ... dominant rationality of our time

Nogle af mine gode kollegaer i Cambridge dannede for nogle år siden et Thinking Society. Her til foråret planlægger de et seminar på temaet "Is our university still a space for free thinking", med udgangspunkt i følgende oplæg, som jeg citerer i dets helhed, fordi jeg synes det er en god sammenfatning af problemet med de vestlige universiteter:
Cambridge University is increasingly influenced by the world of business, both through direct contact and funding, and through the all pervasive spirit of profit-loss calculation. This raises serious challenges to the place of free, independent and critical thinking in the University: Are academics compelled to serve profit rather than truth in their research? Has undergraduate education become a mere production line, producing consultants for the private sector, rather than thinkers for society? Have we lost the ability to justify thinking outside of economic grounds? This lecture series tries to shed a critical light on the current developments within our institution, and, more generally, to ask if there is any free space of thinking left which has not yet been taken over by economic rationality. It seeks to ask how, in an age when the university's activities are predominantly judged and legitimised in terms of utility and profit, can we, both students and academics, act to secure freedom from this crude and unforgiving rationality and maintain the critical distance necessary to question its place as a dominant rationality of our time.


Var det skrevet for 20 år siden havde jeg affejet det som sædvanlig venstresnoet RUC-propaganda. Men idag er det desværre en meget præcis beskrivelse af universiternes generelle situation. Ikke en gang den akademiske højborg i Cambridge går tilsyneladende fri fra denna "crude and unforgiving ... dominant rationality of our time".
(tak til Lloyd West og Liya Yu for tilladelse at gengive oplægget)

3 kommentarer:

Lennart sagde ...

Det er interessante spørgsmål, de stiller.

Reelt har man jo dog det valg, at man kan blive uafhængig forsker.

Så længe man modtager penge af en arbejdsgiver, der i større og større grad skal redegøre for udgifter, er man jo i nogen grad underlagt denne arbejdsgivers betingelser.

Man er unægteligt overpriviligeret, hvis man bliver betalt en fyrstelig sum for at forfølge egne interesser.

Thomas Söderqvist sagde ...

Hej Lennart,
jeg klikkede på dit navn og fik følgende besked:
-----
"Profil ikke tilgængelig

Den anmodede Blogger-profil kan ikke vises. Mange Blogger-brugere har endnu ikke valgt at dele deres profil offentligt.

Hvis du er bruger af Blogger, opfordrer vi dig til at aktivere adgang til din profil."
----
Så tror jeg ikke rigtigt jeg gider at svare på det du skriver.
Mange hilsner,
Thomas

Lennart Kiil sagde ...

Lennart Kiil her -- hvis det skulle gøre en forskel ;)

(Nogle gange bruger jeg min google konto, fordi det er hurtigere end at skulle fylde alle de felter ud.)

Jeg er enig i, at der ikke kommer meget godt ud af hele tiden kun at optimere mod en faktor. I det her tilfælde økonomi.

Så jeg er enig i, at den her ubønhørlige økonomiske rationalisme er skadelig - specielt på længere sigt.

For det er ikke pengene, der skaber resultater, men dyder, for nu at sige det lidt gammeldags. Og resultaterne skaber så først velstand i sidste led.

Optimerer man for hårdt på profit alene, risikerer man også at fjerne råderummet for innovation.

Jeg kan blot ikke undgå at overveje om Thinking Societys medlemmer er atypiske akademikere.

Jeg mener der findes vel masser af forskere, som bare forsker og ikke ser det som deres rolle at være samfundets tænkere.

Det er forskning man bliver lønnet for, så står det vel enhver frit at gøre sig store tanker i sin fritid, hvor den grovkornede og nådesløse rationalisme ikke kan nå en.

Jeg er også enig i at man skal søge sandheden, men forskningens verden er meget fragmenteret og de færreste har overblikket.

God Weekend!