Jeg er ansat på Center for Forskningsanalyse, Aarhus Universitet (CFA). Som nogle måske ved er CFA en videreførsel af Analyseinstitut for Forskning (AFSK), der var en selvstændig sektorforskningsinstitution med tilknytning til forskningsministeriet.
Vi har i mere end 10 år indsamlet den officielle forskningsstatistik, udført myndighedsopgaver og lavet 'fri' forskning i forskning (erhvervslivets forskning og innovation, offentlige ansatte forskeres arbejdsvilkår, forskningspolitik osv. rapporter, arbejdspapirer o. lign. kan downloades fra WWW.CFA.AU.dk)
Vores første oplevelse med omstruktureringer var, at vi som AFSK kom på Fogh-regeringens 'dødsliste', da der skulle gøres op med eksperterne. Efter nogen turbulens endte vi med at blive et center (CFA) under Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Århus Universitet. Vores oplevelser i den anledning var ikke udelt positive.
Vores næste oplevelser var at vi i regeringsgrundlaget efter sidste valg kunne læse at Forsknings- og Innovationsstatistikken skulle overføres til Danmarks Statistik og vi kunne læse at 'Formålet vil blandt andet være forbedret statistikkvalitet, bedre tilgængelighed og administrative besparelser'
En interessant læsning for os - fordi vi faktisk mener, at vores kvalitet er høj, at vi meget hurtigt har ekspederet serviceopgaver og fordi vi har en praksis med adgang for forskere til vores data (efter præsentation af forskningsprojekt), så snart data er færdigbearbejdet fra vores side dvs. valideret og publiceret. Da vi var på 'dødslisten' regnede Finansministeriet ud, at vi var ret billige.......
En af mine kollegaer har nyt job 1. januar - en anden 1. februar .... og resten af os håber på, at CFA vil fortsætte som et højt profileret forskningscenter .... selv vil jeg i det nye år komme til at arbejde med et projekt, der bl.a. skal handle om fusioner i offentlig dansk forskning.
Idag sendte vores centerleder nedenstående ud til modtagerne af vores nyhedsbrev:
"Som konsekvens af regeringsgrundlaget af 22. november 2007 samt den kgl. resolution om ressortomlægninger af 23. november 2007 skal ansvaret for indsamling og publicering af dansk forsknings-, innovations- og PhD-statistik samt offentligt forskningsbudget overgå til Danmarks Statistik per 1. januar 2008.
Alle henvendelser om fremtidig forskningsstatistik skal derfor rettes til Danmarks Statistik www.dst.dk.
Dansk Center for Forskningsanalyses hjemmeside for dansk forskningsstatistik (www.forskningsanalyse.dk) vil fremover kun indeholde information om perioden før opgaveoverdragelsen, og statistikkerne opdateres ikke længere regelmæssigt hos CFA.
Dansk Center for Forskningsanalyse vil gerne takke de mange respondenter, kontaktudvalg, aftagerpaneler samt andre, som hidtil har muliggjort udarbejdelsen af statistikkerne.
På forskningsanalyse.dk finder du herefter Danmarks officielle statistikker for forsknings- og udviklingsarbejde i den offentlige sektor og erhvervslivet samt innovationsstatistik for erhvervslivet til og med 2006, samt Offentligt Forskningsbudget for Danmark til og med 2007. Derudover finder du statistikker over ph.d.-studerende og ph.d.-eres karrierer til og med 2006. Endelig findes der en række andre specielle statistikker inden for området, herunder bl.a. grønlandsrelateret forskningsstatistik samt ikt-statistik.
CFAs forskningsprojekter og øvrige forskningsrelaterede opgaver under det Samfundsvidenskabelig Fakultet ved Aarhus Universitet fortsætter uændret. CFA fortsætter således med deltagelse/ledelse i nationale, nordiske og internationale forskningsprojekter samt andre former for samarbejder.
CFA ønsker hermed alle en glædelig jul og et godt nytår.
Karen Siune
Centerleder"
fredag den 21. december 2007
tirsdag den 18. december 2007
Effektivitet, forskningsfrihed og argumentationsstrategi
Jeg fik en mail fra en af vore læsere, Jesper Juul, som jeg tillod mig at dele med bloggens netværk. Det affødte en længere kommentar fra Heine Andersen. Begge tillod at bringe udvekslingen, her på bloggen. Om sig selv skriver Jesper, at "Jeg føler mig nok sådan halvt indviklet i det danske universitetssystem - jeg var adjunkt på IT-Universitetet indtil i sommer, og fra januar har jeg universitetsjob herovre (altså i USA)."
- - - CITAT fra Jesper Juuls mail:
Jeg har siddet og gjort mig nogle rent strategiske overvejelser, som jeg lige ville dele med dig.
Befolkningen kan nok deles i to dele:
1) dem der forstår det principielle i ting såsom medarbejderdemokrati og forskningsfrihed, universitetet som vagthund, kritik korrektiv osv.
og
2) dem der ikke forstår hvad det drejer sig om. Denne gruppe er vel det væsentlige flertal, også blandt politikere.
Det giver nogle retoriske problemer:
-"Forskningsfrihed" lyder for en udenforstående som om vi bare skal have lov til at lave hvad vi har lyst til, på skatteborgernes regning.
-"Medarbejderdemokrati" - alle andre er vant til at have chefer over sig, så det er også svært for andre at forstå hvorfor akademikere ikke skulle have chefer over sig.
Det giver Helge Sander mulighed for at sætte det op så han taler om effektivitet, international konkurrence, drive universitetet som en virksomhed, etc... og det bliver så sat overfor nogle folk der taler om nogle meget generelle principielle ting, som få mennesker egentlig forstår vigtigheden af.
Kunne man ikke forestille sig en alternativ strategi, hvor man i stedet framer det hele efter en mere merkantil logik. Vi er jo så heldige at en hård merkantil logik realistisk set er sammenfaldende med mange af de mere idealistiske ønsker. Her er nogle alternative framings som muligvis vil kunne overbevise folk ind i regeringens rækker.
-Effektivitet: Som du har blogget om, så går en større og større del af de danske universiteters ressourcer til administration, og forskere har mindre tid til at forske. Hvis man kan samle nogle klare tal, kan man vise at danskerne får mindre for pengene med den nuværende struktur, og vil få mere mere for pengene hvis man går over til en mere flad struktur.
-Forskningsfrihed eller "akademisk ytringsfrihed" er til for at give den bedst mulige forskning for pengene, og give danske universiteter bedre muligheder for at konkurrere internationalt, både på rekruttering og på kvaliteten af forskningen. Desuden giver forskningsfrihed mulighed for at lade en slags "markedets logik" skabe værditilvæksten i det danske samfund ved at lade flest mullige mennesker kappes om at komme med de bedste nye ideer.
-Rekruttering: Hvis man kunne skaffe nogle undersøgelser der viste hvor uattraktive forholdene på de danske universiteter er for udenlandske topforskere.
-Best practices: De store kommercielle amerikanske universiteter lægger stor vægt på forskningsfrihed, og har fladere strukturer end danske universiteter har nu. Lad os lære af dem.
Kerneargumentet er så helt kort:
Det danske samfund poster milliarder i universiteterne, og har derfor krav på at få den bedst mulige forskning for pengene. Derfor skal vi indrette de danske universiteter efter "best practices", og køres mere som virksomheder med øje for de kommercielle amerikanske universiteter. Derfor vil vi foreslå følgende ændringer:
-Reduktion af bureaukratiet på danske universiteter, og arbejde hen imod en mere flad struktur, og ad den vej opnå effektiviseringsgevinster.
-Sikring af den akademiske ytringsfrihed efter udenlandsk forbillede, hvor man beskytter forskningen mod politisk eller andet pres, så vi kan få den bedst mulige forskning for pengene.
Det lyder selvfølgelig lidt uidealistisk, men hey, hvis man kan få folk til at forstå at de nuværende universitetsreformer er dybt ineffektive, ikke spor moderne, og at de stiller Danmark dårligt internationalt, så tror jeg kan kan få en anden politisk vilje på bordet. Hvis der skal en nyliberal retorik til, så er det måske bare sådan.
Just my two cents.
-Jesper Juul
- - - CITAT SLUT.
Heine Andersens svar:
- - - CITAT:
Interessante synspunkter, som jeg gerne vil give et par kommentarer:
Jeg kan sådan set være enig i mange af synspunkterne. Og sagen er jo, at de også har været fremme før med mellemrum i debatten. Det er dybt ironisk, at rækken af bench marking øvelser, der har været siden 1980'erne, ret entydigt har vist, at Danmark hidtil har ligget i top 5 (og højere end USA) - og det uden at indregne ressourceniveau, fx antallet af forskere (nævneren er typisk det samlede befolkningstal, eller landets BNP). Jeg kan huske en artikel fra Science, 1990'erne, hvor forfatteren (jeg tror navnet var Robert May), [senere ref. fra Heine: Robert M. May: ”The Scientific Wealth of Nations”. Science, vol. 275, 7. febr. 1997: 793-796 (download) (red)] forklarede den flotte placering af Danmark (sammen med bla. Sverige og Finland), med den flade og egalitære struktur man har (dvs. havde) i disse lande!! Men den slags er hidtil blevet fuldstændig ignoreret. Politikerne vil have Danmark ned på niveau med gennemsnittet i USA og tilsvarende.
Men at det er prøvet før, skal ikke hindre, at forsøget kan gentages og udbygges med bedre dokumentation mv. Problemet er, at der går nogen tid, måske fem-ti år eller mere, før de negative virkninger af Neuordnung viser sig. Et andet problem i sammenligninger er, at billedet af omkostningseffektiveteten ofte sløres ved, at der i lande som USA og England er enorm spredning mellem forskellige universiteter.
Specielt hvad angår effektivitet og forskningsfrihed, er det klassiske hovedargument jo - helt i tråd med det af JJ. anførte, det funktionalistiske (Mertonske), at forskningsfrihed og de normer, der ideelt er forbundet hermed, bedst muligt sikrer væksten i sand viden. Det harmonerer også med grundprincipper i nyere ledelsesteori (som jeg husker det, jeg formoder, at det stadig gælder), at vidensintensive, professionelle organisationer (fx også eksperttunge konsulentfirmaer ol.) ikke lader sig styre ud fra hierarkisk-bureaukratiske principper - sagkundskaben i forhold til de konkrete opgaver vil typisk aftage op gennem hierarkiet. Hvis der er usikkerhed om resultater eller egnede metoder, nytter det sjældent at spørge chefen, som man gør i traditionelle bureaukratier.
Det underlige er, at den offentlige sektor, og nu også universiteter og forskningsinstitutioner, via new public management, går stik imod disse principper og i stedet bevæger sig i retning mod en særlig form for planøkonomisk centralisme.
Samtidig tror jeg man skal være forsigtig ved at gå for meget ind på den "merkantile" og kommercielle terminologi og argumentation. Grundvidenskabelig viden, og det gælder alle fag, kan ikke produceres på markedsvilkår. Det er elementær økonomisk viden, som ingen med blot nogenlunde indsigt vil benægte.
Dertil kommer, at den merkantilt orienterede argumentationen ikke tager hensyn til andre værdier af forskningsfrihed og akademisk frihed, såsom det at bidrage til almindelig oplysning, nedbrydning af dogmer og fundamentalisme, kulturel pluralisme mv. Men de værdier fremmes ganske vist heller ikke automatisk af akademisk frihed - det afhænger meget af, hvordan og hvor meget vi udnytter den.
Venlig hilsen
Heine Andersen
- - - CITAT SLUT.
- - - CITAT fra Jesper Juuls mail:
Jeg har siddet og gjort mig nogle rent strategiske overvejelser, som jeg lige ville dele med dig.
Befolkningen kan nok deles i to dele:
1) dem der forstår det principielle i ting såsom medarbejderdemokrati og forskningsfrihed, universitetet som vagthund, kritik korrektiv osv.
og
2) dem der ikke forstår hvad det drejer sig om. Denne gruppe er vel det væsentlige flertal, også blandt politikere.
Det giver nogle retoriske problemer:
-"Forskningsfrihed" lyder for en udenforstående som om vi bare skal have lov til at lave hvad vi har lyst til, på skatteborgernes regning.
-"Medarbejderdemokrati" - alle andre er vant til at have chefer over sig, så det er også svært for andre at forstå hvorfor akademikere ikke skulle have chefer over sig.
Det giver Helge Sander mulighed for at sætte det op så han taler om effektivitet, international konkurrence, drive universitetet som en virksomhed, etc... og det bliver så sat overfor nogle folk der taler om nogle meget generelle principielle ting, som få mennesker egentlig forstår vigtigheden af.
Kunne man ikke forestille sig en alternativ strategi, hvor man i stedet framer det hele efter en mere merkantil logik. Vi er jo så heldige at en hård merkantil logik realistisk set er sammenfaldende med mange af de mere idealistiske ønsker. Her er nogle alternative framings som muligvis vil kunne overbevise folk ind i regeringens rækker.
-Effektivitet: Som du har blogget om, så går en større og større del af de danske universiteters ressourcer til administration, og forskere har mindre tid til at forske. Hvis man kan samle nogle klare tal, kan man vise at danskerne får mindre for pengene med den nuværende struktur, og vil få mere mere for pengene hvis man går over til en mere flad struktur.
-Forskningsfrihed eller "akademisk ytringsfrihed" er til for at give den bedst mulige forskning for pengene, og give danske universiteter bedre muligheder for at konkurrere internationalt, både på rekruttering og på kvaliteten af forskningen. Desuden giver forskningsfrihed mulighed for at lade en slags "markedets logik" skabe værditilvæksten i det danske samfund ved at lade flest mullige mennesker kappes om at komme med de bedste nye ideer.
-Rekruttering: Hvis man kunne skaffe nogle undersøgelser der viste hvor uattraktive forholdene på de danske universiteter er for udenlandske topforskere.
-Best practices: De store kommercielle amerikanske universiteter lægger stor vægt på forskningsfrihed, og har fladere strukturer end danske universiteter har nu. Lad os lære af dem.
Kerneargumentet er så helt kort:
Det danske samfund poster milliarder i universiteterne, og har derfor krav på at få den bedst mulige forskning for pengene. Derfor skal vi indrette de danske universiteter efter "best practices", og køres mere som virksomheder med øje for de kommercielle amerikanske universiteter. Derfor vil vi foreslå følgende ændringer:
-Reduktion af bureaukratiet på danske universiteter, og arbejde hen imod en mere flad struktur, og ad den vej opnå effektiviseringsgevinster.
-Sikring af den akademiske ytringsfrihed efter udenlandsk forbillede, hvor man beskytter forskningen mod politisk eller andet pres, så vi kan få den bedst mulige forskning for pengene.
Det lyder selvfølgelig lidt uidealistisk, men hey, hvis man kan få folk til at forstå at de nuværende universitetsreformer er dybt ineffektive, ikke spor moderne, og at de stiller Danmark dårligt internationalt, så tror jeg kan kan få en anden politisk vilje på bordet. Hvis der skal en nyliberal retorik til, så er det måske bare sådan.
Just my two cents.
-Jesper Juul
- - - CITAT SLUT.
Heine Andersens svar:
- - - CITAT:
Interessante synspunkter, som jeg gerne vil give et par kommentarer:
Jeg kan sådan set være enig i mange af synspunkterne. Og sagen er jo, at de også har været fremme før med mellemrum i debatten. Det er dybt ironisk, at rækken af bench marking øvelser, der har været siden 1980'erne, ret entydigt har vist, at Danmark hidtil har ligget i top 5 (og højere end USA) - og det uden at indregne ressourceniveau, fx antallet af forskere (nævneren er typisk det samlede befolkningstal, eller landets BNP). Jeg kan huske en artikel fra Science, 1990'erne, hvor forfatteren (jeg tror navnet var Robert May), [senere ref. fra Heine: Robert M. May: ”The Scientific Wealth of Nations”. Science, vol. 275, 7. febr. 1997: 793-796 (download) (red)] forklarede den flotte placering af Danmark (sammen med bla. Sverige og Finland), med den flade og egalitære struktur man har (dvs. havde) i disse lande!! Men den slags er hidtil blevet fuldstændig ignoreret. Politikerne vil have Danmark ned på niveau med gennemsnittet i USA og tilsvarende.
Men at det er prøvet før, skal ikke hindre, at forsøget kan gentages og udbygges med bedre dokumentation mv. Problemet er, at der går nogen tid, måske fem-ti år eller mere, før de negative virkninger af Neuordnung viser sig. Et andet problem i sammenligninger er, at billedet af omkostningseffektiveteten ofte sløres ved, at der i lande som USA og England er enorm spredning mellem forskellige universiteter.
Specielt hvad angår effektivitet og forskningsfrihed, er det klassiske hovedargument jo - helt i tråd med det af JJ. anførte, det funktionalistiske (Mertonske), at forskningsfrihed og de normer, der ideelt er forbundet hermed, bedst muligt sikrer væksten i sand viden. Det harmonerer også med grundprincipper i nyere ledelsesteori (som jeg husker det, jeg formoder, at det stadig gælder), at vidensintensive, professionelle organisationer (fx også eksperttunge konsulentfirmaer ol.) ikke lader sig styre ud fra hierarkisk-bureaukratiske principper - sagkundskaben i forhold til de konkrete opgaver vil typisk aftage op gennem hierarkiet. Hvis der er usikkerhed om resultater eller egnede metoder, nytter det sjældent at spørge chefen, som man gør i traditionelle bureaukratier.
Det underlige er, at den offentlige sektor, og nu også universiteter og forskningsinstitutioner, via new public management, går stik imod disse principper og i stedet bevæger sig i retning mod en særlig form for planøkonomisk centralisme.
Samtidig tror jeg man skal være forsigtig ved at gå for meget ind på den "merkantile" og kommercielle terminologi og argumentation. Grundvidenskabelig viden, og det gælder alle fag, kan ikke produceres på markedsvilkår. Det er elementær økonomisk viden, som ingen med blot nogenlunde indsigt vil benægte.
Dertil kommer, at den merkantilt orienterede argumentationen ikke tager hensyn til andre værdier af forskningsfrihed og akademisk frihed, såsom det at bidrage til almindelig oplysning, nedbrydning af dogmer og fundamentalisme, kulturel pluralisme mv. Men de værdier fremmes ganske vist heller ikke automatisk af akademisk frihed - det afhænger meget af, hvordan og hvor meget vi udnytter den.
Venlig hilsen
Heine Andersen
- - - CITAT SLUT.
lørdag den 15. december 2007
Radikal universitetspolitik
Vi har før på bloggen her beklaget os over i hvor ringe grad de danske politiske partier har gidet at føre seriøse, detaljerede diskussioner om forskningen og universiteternes forhold. Derfor er det glædeligt at se, at de radikales netværk på nettet nu har oprettet en gruppe for netop sådanne emner: http://www.radikale.net/grupper/universitetspolitik
Herfra byder vi initiativet velkommen, og håber på gensidig inspiration.
Herfra byder vi initiativet velkommen, og håber på gensidig inspiration.
fredag den 14. december 2007
Hovedstolen - arvesølvet - my precious ...
Regeringen vil have universiteter i verdensklasse, men vil ikke betale verdensklasse omkostninger for det. Man ser vel helst, at universiteterne bliver virtuelle væresteder på nettet - for hvad skal vi med musten?
Vigtige dele af Københavns Universitet - de store museer og samlinger - er ved at forbløde. De plages af nedskæringer af staben og af noget så simpelt og elementært som nedskæring af plads. Det skyldes bl.a., at universiteterne (som led i New Public Management-ideologiens indtog også i videnskabsministeriet) pålagdes at betale "husleje" for sine arealer. Troede man, at universiteterne var statsfinancierede og betalt af de danske skatteydere ligesom fx kommunebiblioteker, folkeskoler eller sygehusvæsen, måtte dette virke helt barokt. Konsekvensen var en langsommelig, sej, og ubønhørlig tunami af nedskæringer og indskrænkninger.
Universitetsledelserne - bestyrelser, rektorer, dekaner, institutledere (og for den sags skyld kommunikationsarbejdere) - har ikke protesteret mærkbart over absurditererne.
En geolog skrev til mig for nogle dage siden:
Vigtige dele af Københavns Universitet - de store museer og samlinger - er ved at forbløde. De plages af nedskæringer af staben og af noget så simpelt og elementært som nedskæring af plads. Det skyldes bl.a., at universiteterne (som led i New Public Management-ideologiens indtog også i videnskabsministeriet) pålagdes at betale "husleje" for sine arealer. Troede man, at universiteterne var statsfinancierede og betalt af de danske skatteydere ligesom fx kommunebiblioteker, folkeskoler eller sygehusvæsen, måtte dette virke helt barokt. Konsekvensen var en langsommelig, sej, og ubønhørlig tunami af nedskæringer og indskrænkninger.
Universitetsledelserne - bestyrelser, rektorer, dekaner, institutledere (og for den sags skyld kommunikationsarbejdere) - har ikke protesteret mærkbart over absurditererne.
En geolog skrev til mig for nogle dage siden:
"Jeg er ikke helt sikker på detaljerne i disse aftaler om 'husleje' og ved faktisk ikke, hvor jeg skal lede efter dem. Jeg har ikke rigtigt set noget i Rektors eller Dekanens nyhedsbreve - fx har jeg aldrig set noget om de faktiske beregninger af kvadratmeter-priser. Jeg ved blot, at Geologisk Institut skal reduceres fra 7000 til ca 4000 kvm, og geograferne sikkert noget lignende. I vort helt nye Geocenter skal det fusionerede institut afgive hele det store 'område 5', som er den del, de fleste geografer sidder i, så disse skal indflyttes efter ny renovering (få år efter ombygningen til små 200 mill kr) blandt geologerne i vore områder 3 og 6. Som følge deraf bliver vi (...) nu snart smidt ud og overflyttet midlertidigt til det område 5, som jo altså skal rømmes! Også museerne skal reduceres, måske endda lidt mere end 40% - dekanen har vist næppe meget til overs for den type aktiviteter, og nogle læser måske ikke litteratur der er mere end 5-10 år gammel, men vi bør huske på, at museerne forvalter kulturarven (hvis videnskab om natur altså regnes som en slags 'kultur')."
I rektoratets brev af 29/11 2007 til alle KU’s ansatte og studerende skrev rektor Ralf Hemmingsen og prorektor Lykke Friis:
"Det er svært at styrke kvaliteten i uddannelserne og skabe internationalt attraktive studier, velfungerende studiemiljøer og sociale fællesskaber uden de nødvendige fysiske rammer. Bestyrelsen har nu vedtaget Campusplanen 2007, som netop sigter på at skabe fire tidssvarende campusmiljøer.
Men bestyrelsen har også bedt rektoratet om at udarbejde en investeringsplan for infrastrukturen på KU. Velfungerende infrastruktur er en forudsætning for velfungerende forskning, og det er svært at drive frontforskning i fagligt tilbagestående fysiske rammer. Ikke mindst på Nørre Campus er der behov for forbedringer, som bliver alt andet end billige. Således vil regeringens bemeldte stigning i forskningsbevillinger være aldeles utilstrækkelig, hvis den også skal dække manglerne i vores infrastruktur."
Et understatement? Museerne (og ikke blot de naturhistoriske) er truet, deres forskning kæmper en næsten umulig kamp. Hvad med lidt respekt for civilisationen?
torsdag den 13. december 2007
RUC-ansatte trues af fyringer
Vi hører bestandigt fra regeringen, at der tilflyder universiteterne store ekstra summer i disse år. Men på RUC trues de ansatte nu af fyringer. Økonomien er i krise. Det rimer ret ringe.
Helge Sander mener ikke, i modsætning til den seneste undersøgelse af forskningsfriheden i en række EU-lande, at der er noget problem i Danmark med forskningsfrihed. Men fyrer man forskere, er det meget svært at tale om fri forskning - lønmidler er en forudsætning for en stærk og uafhængig grundforskning. Når der nu igen er optræk til massefyring af forskere i Danmark, må man håbe, at der er flere der råber op end i efteråret 2006, da Ålborg Universitet fyrede en række af sine forskere på det humanistiske fakultet.
Følg med i RUCs alternative blad Hippocampus og dagbladet Information.
Helge Sander mener ikke, i modsætning til den seneste undersøgelse af forskningsfriheden i en række EU-lande, at der er noget problem i Danmark med forskningsfrihed. Men fyrer man forskere, er det meget svært at tale om fri forskning - lønmidler er en forudsætning for en stærk og uafhængig grundforskning. Når der nu igen er optræk til massefyring af forskere i Danmark, må man håbe, at der er flere der råber op end i efteråret 2006, da Ålborg Universitet fyrede en række af sine forskere på det humanistiske fakultet.
Følg med i RUCs alternative blad Hippocampus og dagbladet Information.
Indikatormodel
Til almindelig oplysning: På KU's sider under det humanistiske fakultet ligger der under forskningsudvalget en side kaldet VTU-indikatormodel, som fortæller om det flittige arbejde med at måle forskningsproduktion (man har jo indrømmet, at der ikke er tale om mål for "forskningskvalitet", selvom navnet hænger ved), med links til statuspapirer m.v. Her står bl.a.:
"Indikatorerne for forskning – den såkaldte ”bibliometriske kvalitetsindikator” – udvikles i øjeblikket med henblik på implementering ved Finanslovstildelingen for 2010. Det foreløbige arbejde i VTU og Rektorkollegiet har i foråret 2007 taget udgangspunkt i den ”norske model”, og der er herudfra opstillet et sæt hovedprincipper som grundlag for det videre arbejde."Vi følger op på sagen.
søndag den 9. december 2007
Demokrati-relikter
Universitetsdemokratiet er dødt. Det har det været mindst siden 2003-universitetsloven. Alligevel er der enkelte relikter tilbage, som nu valg til universitetets bestyrelse - i mit tilfælde, Københavns Universitet. Københavnerhistorien her er blot en variant af det magtens "brød og skuepil", som udfolder sig på alle danske universiteter.
Jeg er lektor ved et universitet, som ifølge universitetsloven styres af en bestyrelse, hvor de eksterne medlemmer har flertal. Her er et familiebillede af "min" bestyrelse. Udover rektor og prorektor, som slet ikke er medlemmer (de er ansat af bestyrelsen) ses en tidligere nationalbankdirektør i midten som bestyrelsesformand, omgivet af resten af familien, som p.t. (da det er en overgangsbestyrelse pga. fusionenerne) består af 17 medlemmer, heraf 9 eksterne medlemmer og 3 VIP dvs. repræsentanter for det videnskabelige + 2 TAP for det teknisk-administrative personale + 3 studenter-repræsentanter.
Nu er der så valg til bestyrelsen. Kan jeg stemme på alle? Nej, kun min gruppe, dvs. de kandidater, der stiller op til at besætte VIP pladserne. For at citere vedtægten:
Jeg er lektor ved et universitet, som ifølge universitetsloven styres af en bestyrelse, hvor de eksterne medlemmer har flertal. Her er et familiebillede af "min" bestyrelse. Udover rektor og prorektor, som slet ikke er medlemmer (de er ansat af bestyrelsen) ses en tidligere nationalbankdirektør i midten som bestyrelsesformand, omgivet af resten af familien, som p.t. (da det er en overgangsbestyrelse pga. fusionenerne) består af 17 medlemmer, heraf 9 eksterne medlemmer og 3 VIP dvs. repræsentanter for det videnskabelige + 2 TAP for det teknisk-administrative personale + 3 studenter-repræsentanter.
Nu er der så valg til bestyrelsen. Kan jeg stemme på alle? Nej, kun min gruppe, dvs. de kandidater, der stiller op til at besætte VIP pladserne. For at citere vedtægten: "§ 7. Bestyrelsen har 11 medlemmer: 6 udefra kommende medlemmer, 2 medlemmer, der vælges af og blandt universitetets videnskabelige personale, herunder ansatte ph.d.-studerende, 1 medlem, der vælges af og blandt det teknisk-administrative personale, og 2 medlemmer, der vælges af og blandt universitetets studerende.
§ 8. De 6 udefra kommende medlemmer udpeges af bestyrelsen på baggrund af deres kvalifikationer og ikke som repræsentanter for bestemte interesser, organisationer eller sektorer."
Så uanset overgang eller ej, kan jeg kun stemme på det mindretal, som svarer til min 'stand' i forsamlingen. Hvem bestemmer så hvem der skal sidde på de andre pladser?! Svar: Bestyrelsen! (Jfr. "§ 9. Udpegning af de udefrakommende bestyrelsesmedlemmer foretages af den samlede bestyrelse på baggrund af forslag fra blandt andre bestyrelsesmedlemmerne. Bestyrelsen kan alternativt nedsætte et indstillingsudvalg der indsamler forslag og på baggrund heraf fremlægger en begrundet prioritering af kandidater for bestyrelsen.") Okay, men hvordan kan jeg så gøre min mikro-indflydelse gældende? Well, jeg kan - som det fremgår af KU's Universitetsavisen nr. 15 af 30/11 (kan downloades her), 2. sektion s. 8-9, vælge mellem 4 lister: 1) "Et stærkt KU" (Niels Kærgaard & Anja C. Andersen), "BQ" (Bjørn Quistorff), "De tørre fags liste: kultur og samfund" (Henrik Prebensen, Hanne Foss Hansen & Vibe Garf Ulfbæk), samt "KU-hel" (Harald S. Hansen"). Alle udmærkede og fornuftige mennesker, og næsten alle - dog med nuanceforskelle - kritiske overfor tingenes tilstand. Men er det demokrati? Læseren af de 4 listers program som gengivet i Universitetsavisen vil have svært ved at skelne. Quistorffs kritik er klarest, og mest to the point. Men Niels Kærgård er en mand, der også har klart blik for problemerne ved det nuværende styres indskrænkning af forskningsfriheden, og var medforfatter til Det Kgl. Videnskabernes Selskabs debatoplæg herom i foråret. Henrik Prebensen har også skrevet kritisk om universitetsreformerne fra 1993 og frem, som han ser som en svækkelse af universitetet som en helhed. Harald S. Hansens erklæringer om kvalitetsmåling som vi "nok må lære at leve med" virker mere defensive og konsensussøgende.
Hvad gør man så som vælger? I min naivitet ledte jeg efter tidligere debatter i bestyrelsen, også imellem VIP-repræsentanterne, for måske kunne man finde spor af universitetspolitiske diskussioner i den afgående bestyrelse. Men forgæves. Gå til KU's side for bestyrelsesreferater og oplev det mest jammerkedsommelige, du har læst i dit liv. De er renset for enhver meningsnuance eller blot spor af diskussion og er derfor så lang fra den principielle dissensus eller debat, som burde kendetegne ethvert universitet. Hvad er det for en konfliktskyhed, der trumfer censur af meningsforskelle igennem i referaterne? Men måske foregår den slags ikke i bestyrelserne, fordi ministeriets embedsmandvælde alligevel dikterer alle væsentlige beslutninger? Og hvorfor skal vi så stemme? Ikke sært at stemmeprocenten ved den slags valg typisk er lav. Der står ellers meget på spil. Jeg kan derfor kun opfordre de priviligerede stemmeberettigede fra alle stænder til at stemme på den kandidat, der klarest tilkendegiver en opposition til tingenes tilstand.
fredag den 7. december 2007
Teflon-Sander
"Sander afviser problemer med forskningsfriheden" lyder en overskrift i gårsdagens Information (se her). Det er utroligt, at videnskabsministeren kan foregive en sådan grad af blindhed overfor skrøbeliggørelsen af den akademiske frihed i Danmark, hvor der er stort behov for at styrke den individuelle forskningsfrihed, som bl.a. rektor for Københavns Universitet har foreslået (på et møde i maj 2007).
Den foreløbige undersøgelse, vi omtalte i går, angår primært de juridiske regelsæt som sikrer forskningsfriheden, og sådanne regelsæt - hvad enten de hidrører fra forfatningen eller almindelige lovgivning - siger selvfølgelig intet direkte om den reelle udfoldelse af forsknings- og ytringsfrihed i de enkelte lande. På den baggrund afviser Sander undersøgelsen, og påstår på bedste teflon-maner, at han kun møder "udbredt tilfredshed".
Det er pinligt at høre en regeringsrepræsentant afvise, at Danmark er et af de lande i Europa, der har største problemer med forskningsfriheden. Vi hører til de, der har mest kontrollerende centralstyring af universiteternes virke (som også rektorkollegiet har beklaget sig over), dårlig eller ingen sikring af ansættelsessikkerheden, og store muligheder for politisk styring af forskningen, ikke alene gennem bestemmelserne om pålæggelselse af myndighedsopgaver, men nok så meget gennem den top-down struktur for universiteternes styre (ansatte ledere, eksterne bestyrelser osv.) som et bredt flertal af folketinget indførte med den nye universitetslov af 2003.
Vi har henvendt os til undersøgelsens forfatter og forelagt ham Sanders afvisning. Vi bringer hans svar i kommentaren til dette indlæg nedenfor.
Den foreløbige undersøgelse, vi omtalte i går, angår primært de juridiske regelsæt som sikrer forskningsfriheden, og sådanne regelsæt - hvad enten de hidrører fra forfatningen eller almindelige lovgivning - siger selvfølgelig intet direkte om den reelle udfoldelse af forsknings- og ytringsfrihed i de enkelte lande. På den baggrund afviser Sander undersøgelsen, og påstår på bedste teflon-maner, at han kun møder "udbredt tilfredshed".
Det er pinligt at høre en regeringsrepræsentant afvise, at Danmark er et af de lande i Europa, der har største problemer med forskningsfriheden. Vi hører til de, der har mest kontrollerende centralstyring af universiteternes virke (som også rektorkollegiet har beklaget sig over), dårlig eller ingen sikring af ansættelsessikkerheden, og store muligheder for politisk styring af forskningen, ikke alene gennem bestemmelserne om pålæggelselse af myndighedsopgaver, men nok så meget gennem den top-down struktur for universiteternes styre (ansatte ledere, eksterne bestyrelser osv.) som et bredt flertal af folketinget indførte med den nye universitetslov af 2003.
Vi har henvendt os til undersøgelsens forfatter og forelagt ham Sanders afvisning. Vi bringer hans svar i kommentaren til dette indlæg nedenfor.
onsdag den 5. december 2007
Danmark bunder i forskningsfrihed
Sociologen Terence Karran fra uddannelsesforskningscenteret på University of Lincoln, UK, har i Higher Education Policy offentliggjort en foreløbig undersøgelse af den akademiske frihed i 23 europæiske lande. (Den kan læses her, og omtales i dagbladet Information i dag, se også her). Undersøgelsen dækker den juridiske beskyttelse af forskningsfriheden, og den akademiske frihed i bredere forstand, som bl.a. også omfatter parametre som den grad af indflydelse det videnskabelige personale har på deres arbejdsforhold som forskere, herunder også indflydelse på ledelsesmæssige forhold (fx valgte eller ansatte ledere?, hersker en management- eller universitetskultur?), deres ansættelsessikkerhed, ytringsfrihed, samt ikke bare institutionens formelle autonomi, men graden af dens reelle selvstyre. En række metodemæssige problemer diskuteres og undersøgelsen er kun foreløbig.
En interessant detalje er, at undersøgelsen i tidens ånd fremhæver den akademiske frihed som en konkurrenceparameter:
"Clearly, when academic freedom varies between nation states, the likelihood of mobility is reduced — staff and students are unlikely to desire to work in or study at another university in which the academic freedom afforded to them is significantly lower than in their home institution." - Måske er dét et argument, som chefideologerne i regeringspartierne kan forstå?
Undersøgelsen bekræfter i sin placering af Danmark i bunden en undersøgelse foretaget af FORSKERforum (nr. 200 og 2003, omtalt her på bloggen d. 5/1 og d. 15/4), hvor bladet lavede et internationalt 'frihedsindeks' for de enkelte landes forskningssystemer.
PS: der er en lille fejl, tror jeg, i Informations omtale, hvor man direkte har taget den opsummerende tabel 11 (klik på figuren her for at forstørre) som udgangspunkt for en detail-ranking ved at nummerere de enkelte lande fra tabellen, så det ser ud som om at fx de 5 første lande er differentieret indbyrdes, men den oprindelige tabel giver ikke belæg for det.
En interessant detalje er, at undersøgelsen i tidens ånd fremhæver den akademiske frihed som en konkurrenceparameter:
"Clearly, when academic freedom varies between nation states, the likelihood of mobility is reduced — staff and students are unlikely to desire to work in or study at another university in which the academic freedom afforded to them is significantly lower than in their home institution." - Måske er dét et argument, som chefideologerne i regeringspartierne kan forstå?
Undersøgelsen bekræfter i sin placering af Danmark i bunden en undersøgelse foretaget af FORSKERforum (nr. 200 og 2003, omtalt her på bloggen d. 5/1 og d. 15/4), hvor bladet lavede et internationalt 'frihedsindeks' for de enkelte landes forskningssystemer.
PS: der er en lille fejl, tror jeg, i Informations omtale, hvor man direkte har taget den opsummerende tabel 11 (klik på figuren her for at forstørre) som udgangspunkt for en detail-ranking ved at nummerere de enkelte lande fra tabellen, så det ser ud som om at fx de 5 første lande er differentieret indbyrdes, men den oprindelige tabel giver ikke belæg for det.
Abonner på:
Opslag (Atom)
