Vi modtager ofte højaktuelle kommentarer fra læserne, som vi gerne viderebringer. En professor fra sundhedsvidenskab takkede bloggens skribenter og kommentatorer for at påtage sig
"den utaknemmelige opgave det er at tale det politiske establishment midt imod. Der er for mig ingen tvivl om at vi med den nuværedne universitetslov har mistet vores forskningsfrihed.
Lektor i nationaløkonomi ved Handelshøjskolen i Århus, Christian Bjørnskov, skriver i et indlæg i weekendavisen nr 34 2008 (22 august 2008), om helt nye amerikanske undersøgelser der viser størst effekt ved fri grundforskning, og han rejser spørgsmålet om ikke den nuværende forskningspolitik er direkte samfundsskadelig idet en ubalancret satsning på strategisk foskning.
Desværre kan der ikke være tvivl om at regeringen vil den fri grundforskning til livs. I bemærkningerne til Finansloven 2004 siger man på side 106: "Selvom de mange og vidt forskellige resultater fra empirien peger på positive samfundsøkonomiske afkast af investeringer i forskning, kan der ikke konkluderes noget entydigt, om hvor meget offentlige forskningsmidler vil kunne bidrage til velstandsudviklingen. Økonomisk teori giver heller ikke noget konkret bud på fordelingen mellem den offentlige og private indsats." Det falder pænt i tråd med at der faktisk er dem der mener at offentlig financieret forskning er af det onde - det forvrider konkurrencen med privat forskning. Jeg tror ikke at regeringen har tillid til at forskerne.
Problemet er at vi tillader politikere og embedsmænd at blande forskning og udvikling sammen begrebsmæssigt. Det er to væsentforskellige processer, og den offentlige debat lider under at man ikke klart skiller forskning og udvikling ad. Selve begrebet "strategisk forskning" er udtryk for begrebsforvirring og det forhindrer at de rigtige beslutninger bliver taget.
Min påstande vil være
1) Offentlig financieret grundforskning (dvs fri, forskerinitieret forskning) vil afdække ny erkendelse og nye opdagelser som samlet set altid vil være af stor samfundmæssig nytteværdi.
2) Offentlig financieret udvikling (læs "relevant forskning" - et newspeak begreb) vil ikke (eller i meget begrænset omfang) afdække ny erkendelseer eller opdagelser. Hvis politikere, embedsmænd og/eller erhvervsfolk kan pille en vinder ud blandt alle nitterne i udviklingsfasen - så har vi jo slet ikke et problem. Sagen er at det kan de ikke og at statslige satsninger som det strategiske forskningsråd og højteknologifonden desværre er statsfinancieret roullette."
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
1 kommentar:
Det er et plat trick at foretage en sammenligning imellem privat og offentlig forskning, fordi de foregår på forskellige præmisser. - iøvrigt lige som private og offentlige sygehuse.
Privat forskning drevet af et firma er del af dette firmas prioriteter og fokus. Det er klart at Carlsberg historisk har været meget interesseret i gærfysiologi, men ville de have udviklet penicillinet hvis det var landet på en af deres petriskåle og ikke Dr. Flemmings? Næppe - den skål var kasseret og hurtigt havnet i opvasken. I mange moderne virksomheder har forskning heller ikke særlig bevågenhed, men er del af virksomhedens image, ligesom reklameafdelingen.
Jeg tror den igangværende hetz mod fri forskning mere er rettet imod de intellektuelle i sig selv (eksperter og smagsdommere) og i mindre grad drejer sig om prioritering. Det er helt tilsvarende den anti-intellektualisme som man ser hos den nuværende republikanske regering i USA. De vil gerne være fri for at blive belemret med fakta fra virkeligheden og ønsker istedet en ideologisk tilrettet videnskabssektor som understøtter politikken.
Send en kommentar