Det er et bizart udtryk for et topstyret managementvælde og mangel på indflydelse for de ansatte at læse de tre rektorers brev til Sander (her) om at "Københavns Universitet, Aarhus Universitet og Danmarks Tekniske Universitet skal derfor foreslå, at bibliometrien" (som de henviser til som "analyse af forskningscitationer") "også bør indgå som indikator til måling af danske universiteters kvalitetsniveau og dermed en del af grundlaget for den fremtidige fordeling af universiteternes basismidler" — efter den omfattende kritik af selve tanken om konkurrenceudsættelse af basismidler, og efter at selv embedsmænd i Forskningsstyrelsen (FI), der arbejder med en anden forskningsindikator (ikke citationsanalyse!), for længst har indrømmet, at der ikke måles kvalitet, men kvantitet. De tre rektorer er helt ude af trit med såvel FI, de videnskabelige miljøer og politiske virkelighed.
Godt at der nu har vist sig at et politisk flertal i Folketinget, som er skeptiske overfor hele tanken om at universiteterne skal konkurrere endnu mere. Med en konkurrenceudsættelse af basismidlerne bliver der ikke, som de påstår, tale om "en balanceret afvejning af universitetsopgaverne og udtryk for kvalitet", for som bl.a. professor Preben Melander fra Center for Virksomhedsudvikling og Ledelse på Copenhagen Business School har påpeget, kan man ikke måle sig til kvalitet. Det vil, jf. den samfundsvidenskabelige dekan Svend Hylleberg i Århus, trække universiterne i retning af uddannelsesfabrikker og sektorforskningsinstitutioner.
Læs også kommentaren i FORSKERforums Nyheder (kopi her).
onsdag den 8. oktober 2008
De tre rektorers jagt på større del af kagen
Etiketter:
basismidler,
forskningsfinanciering,
forskningsindikator,
ranking
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar