"Thomson Scientific's monopol på citationsområdet, og dermed i forbindelse med forksningsevaluering er brudt, og har iøvrigt været brudt længe. Dels findes en lige så dækkende tjeneste i form af SCOPUS fra Eslevier koncernen (http://www.info.scopus.com/setup/promo/demo/sc_DEMO_0407. ), dels benytter CWTS-centret ved Universitet i Leiden, ledet af professor Anthony van Raan (http://www.socialsciences.html leidenuniv.nl/cwts/vanraanafj. ), siden 1990-erne de samme rådata som Thomson Scientific i deres konsulentservice. Dette skyldes at Leiden køber disse data direkte fra Thomson, men derefter renser og videreudvikler dem selvstændigt i nye evaluerings- og analyseprodukter, herunder citationsanalyser og brug af indikatorer. Det nye er, at Leiden også køber fra SCOPUS og dermed kan producere forbedrede tjenester, idet Thomson og SCOPUS dels overlapper hinanden voldsomt, dels supplerer hinanden: SCOPUS indeholder samfundsvidenskabelige monografier samt konferenceproceedings, mens Thomson har en lidt anderledes tidsskriftsdækning og mere traditionel emneopdeling. Fælles for begge producenter er, at der er tale om fagfællebedømte videnskabelige publikationer. Der er foretaget indledende analyser af overlap og dækning, fordele og ulemper ved Thomson Scientific's ISI baser, SCOPUS og Google Scholar (http://www3.interscience.jsp wiley.com/journal/116311060/ ). Den sidste er godt nok gratis men også uhyre 'beskidt' og har ikke de samme søgefaciliteter, som de to andre. Datalogi og mit eget fag Informationsvidenskab kan i nogen grad gøre brug af Google Scholar, på grund af fagenes brug af konferencebidrag som central publikationskanal, men kun med stor varsomhed. Ved den tilstundende europæiske konference vedr. Science & Technology Indicators i Vien ( http://systemsresearch.ac.at/abstract?CRETRY=1&SRETRY=0 sti-conference/ ), vil en større analyse blive offentliggjort, udført af forskere fra CWTS, Leiden (Henk Moed).
Som Heine Andersen rigtigt udtrykker det, gør det nye danske (norske) forskningsanalysesystem til brug for ressourcefordeling mellem forskningsinstitutioner ikke gør brug af Thomsson, da systemet ikke observerer forskningskvalitet. Derimod tildeles, hvad jeg kalder 'publikationssuccess-point', til hver enkelt dansk akademisk publikation, som er fagfællebedømt. Men naturlivis påvirkes de udvalgte fagspecialister i deres årlige bedømmelse af deres fags tidsskrifters Journal Impact Factor, når tidsskrifterne skal rubriceres ind blandt de 20 % centrale internationale tidsskrifter og kategorien 'andre', med lavere pointtildeling. Så uhyre indirekte vil Thomson Scientific have en vis indflydelse.
I det nævnte kvalitetsbedømmelsessystem for forskningen i Australien vil man både anvende (international) fagfællebedømmelse og centrale bibliometriske indikatorer. Selve analyserne foretages i Australien af kompetente bibliometrikere i samarbejde med fagspecialister. Rådata vil komme fra Thomson og SCOPUS og andre kilder, fx. ArXiv for fysik. Den næste RAE-analyse i Storbritanien (Research Evaluation Excercise) er planlagt til på samme måde at kombinere fagfællebedømmelse og brug af indikatorer som i Australien. Dette er den optimale bedømmelsesmetode udfra en videnskabelig synsvinkel.
Sluttelig kan man sige, at uanset om man anvender PubMed, Inspec, NASA databasen (som også har citationsregistre), Web of science, Science Citation og Social Science Citation index online via Dialog (også Thomson-ejet), de tilsvarende CD-ROM versioner eller Scopus, kommer man ikke uden om at anvendelsen bør være professionel og bibliometrisk videnskabeligt funderet, ikke udført af amatøranalytikere. Det sidste udgør en langt større fare for at miskreditere citationsanalyser og forskningsevaluering generelt, end en ikke bevist lobby-indflydelse på sådanne bedømmelser fra Thomson Scientific eller andre dataproducenter.
Med venlig hilsen - Peter Ingwersen"
søndag den 10. august 2008
Thomsons rolle - svar fra Peter Ingwersen
Den 18. juli rejste Thomas Söderqvist (her på bloggen) spørgsmålet "Hvilken rolle spiller Thomson Scientific i forskningsevalueringspolitikken?", og i en efterfølgende diskussion af indlægget foreslog jeg at sende spørgsmålet videre til professor Peter Ingwersen fra Biblioteksskolen, da han netop har forskningsevaluering som sit eget forskningsfelt. Peter Ingwersen har netop sendt mig dette svar og sin tilladelse til at bringe det her:
Etiketter:
autoritetslister,
forskningsevaluering,
forskningsindikator,
kvalitetsmål,
ranking
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar