Pressemeddelelse udsendt dd.
I et svar til SF’s Jonas Dahl fastholder videnskabsminister Helge Sander, at der kun er ”få kritikere” af forholdene på universiteterne, mens tusinder har givet udtryk for deres utilfredshed ved en underskriftsindsamling.
”Ministerens svar er enten udtryk for, at han ikke kan tælle eller for et bevidst forsøg på at manipulere. Det giver ingen mening at påstå, at det kun er et fåtal, der har en kritisk holdning i den offentlige debat, når knap 5.000 kritiske forskere, undervisere og studerende aktivt har givet deres mening til kende ved en digital underskriftsindsamling”, udtaler Jonas Dahl, der er universitetsordfører for SF.
”Helge Sanders negligerende holdning er en hån overfor de mange mennesker, der via underskriftsindsamlingen markerer deres utilfredshed med nogle af de forhold på de danske universiteter, der har indfundet sig efter universitetsreformen i 2003”, fortsætter Jonas Dahl.
”Helge Sanders udmelding vidner om en høj grad af arrogance. Når man i den grad sidder på magten, har man et meget stort ansvar for at lytte til borgerne og udvise forståelse for andres holdninger, selvom man er uenig. Det ansvar lever Helge Sander på ingen måde op til i den her sag, og det ville være klædeligt, hvis Helge Sander anerkendte og respekterede holdningerne hos de mennesker, han hver dag bestemmer over,” afslutter Jonas Dahl.
tirsdag den 3. juni 2008
SF: Kan Sander tælle til 5000?
Etiketter:
demokrati og ledelse,
forskningspolitik,
universitetslov,
videnspolitik
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
3 kommentarer:
Et par supplerende oplysninger til Sunes post: Pressemeddelelsen fra SF kan også læses her http://sf.dk/default.aspx?func=article.view&id=32174 hvor der på denne side også står fgl. i en lille boks om baggrunden:
---- BOKS; i CITAT:
Jonas Dahl, universitetsordfører for SF, stillede i midten af maj følgende spørgsmål til videnskabsminister Helge Sander:
”Spørgsmål S 1688: Vil ministeren oplyse, hvilken dokumentation han har for den gentagne gange fremsatte påstand om, at kritikken af regeringens forskningspolitik kun stammer fra nogle enkelte utilfredse?”
Videnskabsminister Helge Sander svarede:
"Jeg synes, at vi har en god og konstruktiv debat om universitets- og forskningspolitikken i Danmark. Men der har til tider været en kritisk holdning i den offentlige debat, som efter min opfattelse har været præget af et fåtal. I min løbende kontakt med forskningsrådene og universiteternes ledelser, forskere og studerende, for eksempel på min igangværende besøgsrunde til alle universiteter, er der en god dialog om de udfordringer, vi står overfor - og her møder jeg slet ikke i det omfang den kritik, som nogle ganske få giver udtryk for i blandt andet aviserne, debatspalter og redaktionelle."
---- BOKS CITAT SLUT.
Jeg skal ikke kunne sige om Helge Sander er arrogant, men jeg kan godt forstå at hans svar kan opfattes sådan. Jeg ser det som udtryk for den øgede afstand der findes mellem de lag på universiteterne, der omfatter ledelserne (som ofte ser det som deres opgave at mediere ministeriets krav i udviklingskontrakterne), og de øvrige lag af ansatte og studerende, som oplever konsekvenserne af detailstyring, konkurrence-fetichisme ("konkurrenceudsættelse af basismidler", opfindelse af "forskningsindikatorer") m.v. Denne forståelseskløft håber jeg at underskriftindsamlingen og den debat, der følger med, kan medvirke til at mindske.
Lige en supplerede bemærkning til Claus' interessante kommentar.
I de topstyrede/hierarkiske organisationer jeg har undersøgt var den beskrivelse af virkeligheden som den øverste ledelse gav aldrig dækkede! Aldrig ! Et mere fyldestgørende billede kunne nogle af medarbejderne (eller de lavere ledelsesniveauer) dog nemt supplere med - og så kom problemerne også frem i lyset. Det gjorde de ikke i topledelsens beskrivelse.
Den erfaring kan vist også bruges her.
Derfor Sander: Spørg medarbejderne ! Aldrig kun toppen.
Det lyder i virkeligheden ganske rimeligt: Ledelsen i toppen er ramt af det handicap, at alle farver situationen lyserød for dem i de officielle papirer, og derfor må de søge aktivt nedad og lytte meget grundigt efter, hvis de skal have deres billede af organisationen korrigeret.
Send en kommentar