fredag den 6. juni 2008

Universitetsdemokrati uden nostalgi

Der findes tilsyneladende nogle forestillinger, og et sprog man bare iklæde sig, hvis man vil tages seriøst, være fremme i skoene, som stående på kanten af det surf-bræt tidsåndens brænding kaster de politiske dagsordener frem på.
En af vores kontakter i initiativgruppen til underskriftindsamlingen sagde at "Selvom jeg er enig i alt andet, kan jeg ikke skrive under, fordi jeg ikke synes den gamle styreform duede".
- Okay, fair nok, jammen - jeg er da selv kritisk overfor en række ting ved den gamle styreform. Jeg vil hverken "tilbage til det gamle" eller ned i det kolde vand, som opløser sammensat historisk erfaring i kollektiv glemsel. Det er vigtigt at få en nuanceret debat om fordele og ulemper ved forskellige styreformer. Som en af de mange underskrivere tilføjede som kommentar:
"Der er ingen tvivl om at ansatte ledere i mange henseender har været en fordel - og at valgte ledere ofte var handlingslammede og ikke magtede opgaven - men udviklingen i retning af markedsstyring af universiteterne er i det overvejende negativt og flytter midler fra forskning og undervisning til fordel for et voksende ledelsesbureaukrati."

En anden af de mange underskriver noterede, at

"protestskrivelsen skal imidlertid ikke blive til en nostalgisk tilbagevenden til de gode gamle dage. Problemer med ledelse under den gamle lov, gjorde det for let for politikerne at ændre den. Kravet må derfor være demokrati og selvstyre, men i en forbedret form."

Enig! Som en af dem, der har formuleret kravene, vil jeg gerne fremhæve hvad man i denne sammenhæng skriver under på: ”reel magt over universitetets anliggender til demokratisk valgte organer”. Formuleringen siger ikke noget om rektorer, dekaner og institutledere mv. Det er vigtigt, at der efter underskriftindsamlingen kommer en levende og kvalificeret diskussion om, hvad demokrati ”uden nostalgi” egentlig skal betyde.
Lad os undgå nostalgiens kolde vand - men lad os også udsætte de forestillinger, der omgiver begreber som "handlekraftige ledere", for en syretest. Som Heine Andersen her fra bloggen udtrykker det i en korrespondance, der fortjener offentlighed:

"Jeg er blevet mere og mere mystificeret over råbet på handlekraftige ledere og den deri underforståede mistillid til demokrati. En ting er, at det råb altid har givet mig ubehag. Og ret til at vælge ledere (også rektorer) står jo faktisk på UNESCO-listen over forudsætninger for akademisk frihed, som bla. Terence Karrans bench-marking (der gav Danmark en bundplacering) byggede på.
Men dertil kommer, at det må bygge på uvidenhed, at tro at et hierarkisk system med ovenfra indsatte ledere skulle give handlekraftige ledere. Al erfaring, såvel som ledelses- og organisationsteori siden Weber lavede sin bureaukratiteori for hundrede år siden, siger præcis det modsatte. Den siger, at man får uselvstændige, bureaukratiske og forsigtige ledere, der vender blikket opad og omhyggeligt sørger for at følge regler og signaler oppe fra.
Det er vel hvad vi ser. Tænk på fusionerne og processen med indførelse af bibliometriske metoder. Har vi hørt ledere udtrykke selvstændige holdninger? Eller holdninger i det hele taget (måske bortset fra sektorforskningsdirektøren, der sagde: ”man kan ikke have to meninger på samme universitet”)?
I ”bunden” kan det måske opleves som ”handlekraft”, hvis en leder oven i købet anticiperer signaler fra toppen ved fx at indføre pointsystemer, før det er dekreteret fra toppen. Det var derfor, ledelses- og organisationsteori allerede i 1970’erne gjorde op med hierarkiske ledelsesformer og maskinbureaukratimodellen som uegnet specielt i vidensintensive organisationer i dynamiske omgivelser."

Som ‘den nødvendige politik’ hører ‘handlekraftig ledelse’ til de udtryk, der foregiver at være selvforklarende og indlysende sande - de spreder en retorisk-magisk aura. Vores krav om indflydelse er ikke selvforklarende, men groet frem af konkrete frustrationer over det at være hægtet af alle væsentlige beslutninger i et hierarkisk styret universitet. Derfor må vi nøgternt diskutere modeller for et demokratisk universitet.
Men først skal vi lige have vækket politikerne - de burde vel interessere sig for demokrati?

3 kommentarer:

Sune Auken sagde ...

Det er en rent logisk fejlslutning at tro, at det at være modstander af det nuværende system samtidig er at være tilhænger af det ældre system. Der er tale om et falsk alternativ. Der gives faktisk andre muligheder. Man kan sagtens være modstander af det nye system og ikke ønske sig det gamle tilbage. Men da debatten har en tendens til at polarisere ud i binære modsætninger, skydes man øjeblikkelig sære synspunkter i skoene, når man udtrykker uenighed - uanset hvor mange gange og hvor højt man siger noget andet.

Hvad angår handlekraft, så kan en tiger være vældig handlekrafig. Det gør den ikke nødvendigvis til en god leder i et universitetssystem. Pointen er snarere, at vi skal have professionel ledelse: Det vi sige uddannede ledere, der er seriøst engagerede i lederrollen. Det kan man forhåbentlig godt være, selv om man er demokratisk valgt. Ellers stander landet da virkelig i våde.

Søren Pold sagde ...

Et oplagt problem med det gamle system var, at det tendentielt medførte tre unoder:

- gerontokrati (well et noget stærkt udtryk, men man havde altså først reel indflydelse når man blev lektor og således havde etableret sig som en af de faste), hvilket betød at nogle nye faglige udviklinger stødte på...
- konsensuskultur, hvor etablerede magtrelationer mere eller mindre synligt regerede og
- polemitis - dvs. dem der var hårdest i filten og sad længst til møderne reagerede.

Det har vi så fået byttet ud med det, der bestemt er værre og meget mere tonedøvt over for faglige udfordringer inden for forskning og undervisning, d.v.s. hierarki, managementkultur og administratitis. Udfordringen er efter min mening, når vi skal nå fra protest til et konstruktivt engagement i en forhåbentlig ny ledelseskultur, at finde nogle måde at koble en dynamisk ledelse med en demokratisk og faglig kollegial kultur. Det bliver ikke nemt og sikkert heller aldrig perfekt, men det kan let gøres bedre end den aktuelle styrelseslov!

Sune Auken sagde ...

Meget præcist! Det er nøjagtig nogle af de svagheder i det gamle system, vi ikke skal have igen. Lad mig tilføje et par svagheder til:

1) Handlingslammelse og nulledelse: Da miljøerne ofte var domineret af alfa-hanner m/k, og lederen ofte blot var en kollega, som var udpeget for nogle år, blev resultatet ofte stivnede miljøer.

2) Manglende konflikthåndtering. Af samme grunde som ovenfor kunne konflikter eksistere i miljøer i årtier uden at blive løst, og nogle gange kunne en sådan konflikt reelt lamme miljøet selv.

Disse to træk peger på, at noget af det, vi har brug for, er en ledelse med større færdigheder snarere end en ledelse med større magt. Før var vi ledet af amatører. Nu er vi ledet af højtbetalte amatører. Det må dels være muligt at åbne karrieremæssige fordele ved at påtage sig ledelsesopgaver, dels være sikret, at alle, der får et lederjob, også får den nødvendige uddannelse.