Der stilles mange krav til ansatte på universiteterne. En del af dem informelle. Men her er en test, der umiddelbart kan afsløre, om en ansøger kan leve op til et centralt krav i den moderne, danske universitetsverden.
Testen er ganske simpel. Ved ansættelsessamtalen skal ansøgeren i praksis dokumentere, at hun eller han kan sige følgende to sætninger umiddelbart efter hinanden uden at komme til at grine:
1) Vi har reduceret omfangskravene i forbindelse med et speciale fra 100 til 80 sider og indpisket, at den studerende kun MÅ bruge ½ år på at skrive det.
2) Niveauet i vores uddannelse er ikke faldet.
En ansøger, der ikke kan leve op til disse krav, er ikke omstillingsparat nok (kan fx ikke omstille sig fra en bureaukratisk virkelighed til en anden på et splitsekund) og helt uegenet til at undervise på det sanderske universitet.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
3 kommentarer:
Hvis fra tanke til faktura er godt, må fra doublethink til ditto være?
Sune, var det ikke Cicero der skrev noget i stil med: "Undskyld dette brev er så langt, jeg havde ikke tid til at gøre det kort."? Jeg synes ikke længde nødvendigvis er tegn på (eller forudsætning for) kvalitet i fx. specialer - tværtimod har jeg flere gange set specialer der ikke havde taget skade af en opstramning. Jeg synes heller ikke det er urimeligt at studerende skal lære at formulere og afgrænse et projekt så det kan gennemføres ud fra de givne rammer.
Øh, vi er vist ikke uenige. Jeg er helt med på, at studerende skal lære at formulere og afgrænse et projekt inden for de givne rammer (men jeg har set masser af 10-siders opgaver, der trængte til en stramning og masser af bøger på mange hundrede sider, der var vanvittigt stramme og snildt kunne have været udvidet). Diskussionen retter sig imod, hvad de givne rammer er. Hver gang rammen indskrænkes, indskrænkes det også, hvilke ambitioner, der kan indfries inden for den. Men samtidig med reduktionen skal vi fastholde, at vi giver den samme uddannelse som tidligere.
I øvrigt var det kun et eksempel på den type New Speak, der hersker på universitetet. Fx skrives det igen og igen ind i universiteternes strategiplaner, at de skal lave forskning på verdenseliteniveau, selvom alle ved, at ingen kunne drømme om at betale, det der skulle til.
Testen kunne derfor fx også have heddet:
Sig "Jeg vil bedrive forskning på verdensniveau", mens du ser ud, som om du ikke er klar over, at både du og bevilligende myndighed ved, at det ikke passer.
Send en kommentar