Jeg præsenterede igår et brev udsendt til medlemmerne af facebookgruppen "Forskningsfrihed?", der bad dem om at sprede kendskabet til gruppen ud til deres venner og bekendte på facebook. Det er den klassiske netværkstanke, hvis de folk, man kender, taler med de folk, de kender, er der pludselig meget kort til at få kontakt med en masse mennesker.
De sidste 24 timer har bekræftet tanken. Gruppen har i perioden mere end fordoblet sit medlemstal, og det stiger stadig. Da jeg begyndte at skrive dette blogindlæg var der 216 medlemmer, nu er der 218, og jeg har rigtignok skrællet to appelsiner undervejs, men alligevel...
Et helt centralt formål med facebookgruppen er, som Claus Emmeche bemærkede i sin kommentar til mit foregående indlæg, at arbejde for, at diskussionen om forskningspolitikken ikke føres isoleret i universitetets kredsløb. Hvad der vedtages og implementeres i forhold til universiteterne, har omfattende betydning for resten af samfundet, men denne betydning forbliver ofte uerkendt, fordi universitetspolitik opfattes som usexet og ikke prioriteres ret højt af de politiske partier. Kan man forandre dette, kan man forandre de vilkår, der føres forskningspolitik på her i landet.
Gruppen "Forskningsfrihed?" opfattes fra min side lige nu som et eksperiment i kritisk masse. Kan der opnås den kritiske masse til (i stigende sværhedsgrad):
1) At overbevise Claus Emmeche om, at det var besværet værd.
2) At sikre, at gruppen fortsat vokser hurtigt uden incitament fra adminstratorernes side.
3) At blive opdaget i den offentlige debat.
4) At sikre, at der er en løbende debat i gruppens eget rum.
5) At medvirke til at forandre den samfundsmæssige debat omkring universitetspolitikken.
6) At forandre universitetspolitikken i en fornuftigere retning.
Foreløbig er kun mål nummer 1 med sikkerhed blevet opnået, men vi arbejder videre med de andre.
PS: Nu er der 219 medlemmer ... and counting ...
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
12 kommentarer:
Jeg bliver da først helt overbevist, når punkt 2) til 6) er opnået, så du skulle have sat punkt 1) til sidst, Sune !!
:-)
Dit eksperiment med menneskemasserne burde anmeldes til en videnskabsetisk kommité.
Kan det kort forklares for os bønder, hvad fordelen er ved facebook frem for en blog? Og er der nogen fordel ved at bruge to medier (facebook + blog) frem for kun det ene (jf. fx at det at bruge to opgavekalendere af de fleste regnes som dårligere end at nøjes med en).
Ja, det kan det sagtens. Lad mig tage det i tre punkter:
1) Facebook kommunikerer på en anden måde. Det vil sige, at kendskabet til en facebookgruppe spredes igennem folks allerede etablerede netværk på sitet. Dermed får man adgang til måske 2-300 mennesker, når man får adgang til en person (selv har jeg ikke helt så mange facebookvenner endnu: kun knap 100 personlige, men det er også en begyndelse). Det giver mulighed for en spredning, som går meget hurtigere end på en blog som denne.
2) Facebook har en anden målgruppe. Via facebook kommer man også i kontakt med en masse mennesker, der ikke hører til universitetsmiljøet, og man får en chance for at vise dem, at der er et vigtigt emne, de endnu ikke kender til.
3) Facebook giver mulighed for, at brugeren registrerer sin støtte til en gruppes aktiviteter. Det betyder, at man kan se, at sagen har støtte fra en række forskellige mennesker fra en række forskellige sammenhænge. Hvis en stor gruppe ikke-universitetsfolk registrerer sig, kan man henvise til at sagen har bred offentlig interesse. Hvis en stor gruppe universitetsfolk registrerer sig, kan man afvise argumentet om, at det kun er en ubetydelig lille gruppe kværulanter, som er utilfredse med det sanderske universitet.
Undskyld, det blev ikke helt kort, men jeg håber, det er nogenlunde fyldestgørenden
Ok, jeg ser pointerne.
Men det vil nok være for krævende at skulle følge med to steder i denne sammenhæng, for mig i hvert fald.
Hej Heine,
Jeg er hverken forsker eller akademiker, men jeg har en profil på facebook og så er jeg interesseret i, at vi får et femstjernet hotel, når nu vi betaler for et sådant, og ikke som nu: et vandrehjem.
Forskning er vigtig, så hvis der i jeres verden er nogle ting, som ikke er ok, så bør enhver borger interessere sig herfor. Vi har jo Folkestyre!
Man kan ikke interessere sig for noget, som man ikke ved eksisterer.
Jeg håber vi ses på facebook :-)
Omkring Sunes mål: Jeg er ret overbevist om, at I ikke når jeres mål, hvis ikke administrator i meget lang tid bliver ved med at sikre gruppens udvikling.
Gennemslagskraft kommer ikke af sig selv.
Undskyld Sune, men her kommer lidt mere arbejde til administrator:
Eftersom antal medlemmer på Facebook-gruppen vokser, kommer der nok (forhåbentlig!) også flere indlæg på The Wall, Discussion Board og Posted Items. Det vil være en fordel, hvis du med jævne mellemrum kunne udvælge de bedste ting herfra og poste på bloggen. Samt selvfølgelig kopiere ting den anden vej også (som Anni på Facebook-gruppens Wall også var inde på). Gentagelser er ikke altid af det onde.
Og så en lille teknisk ting mere: Kunne der ikke komme et permanent link til Facebook-gruppen på blogsiden? Helst højt oppe hvor man får øje på det, måske som en del af "Formål"-teksten - den faste "LINKS" liste er gemt meget langt nede på siden.
Fine ideer, vi skal nok forsøge... Jeg fixer det sidste.
Interessant forsøg. 219 medlemmer er da godt, når man tager emnet i betragtning!
219? Sidst jeg kiggede var der 264!
Kære Heine (og andre)
I første omgang er det mindre vigtigt, om man følger med i facebookgruppen. Det vigtige er, at man registrerer sig som medlem og spreder kendskabet til gruppen. Det tager 5 minutter at blive facebookmedlem og derefter 1 minut at blive medlem af gruppen. Dermed har man bidraget til at gøre opmærksom på problemet i en ny offentlighed. Det kan du da godt klare, ikke?
Hjerteligst
Sune
Ups. Glemte bemærkninger til Henrik og Anni
Henrik: Du har ret, og jeg har allerede lavet det som hensigtserklæring inde i gruppen. Hvor meget jeg når, når semesteret går i gang, vil tiden vise.
Anni: Du har ret som altid, og der er stadig en god del arbejde tilbage derinde. Det opridsede er bare et mål, ikke et udtryk for, at jeg tror, noget er nået endnu.
Send en kommentar