søndag den 4. november 2007

87,5% Sander

Af de svar, der blev afgivet på Claus Emmeches forskningspolitiske valgkrav, er det mest interessante givet Socialdemokraternes, fordi de sidder med nøglen til universitetspolitikken.

(I parentes bemærket, er det mest interessante overhovedet måske, at der slet ikke svares fra Venstre og De konservative, fordi det udtrykker den politiske magtfuldkommenhed, hvormed universiteterne er blevet styret i de foregående år)

Der er visse afvigelser fra Sanders linje, og det er positivt. Men betegnende for Socialdemokraternes svar er, at på alle de strukturelle områder, er det lidet eller intet, man ønsker at forandre. Udviklingskontrakterne skal bibeholdes, den nye ledelsesstruktur skal bibeholdes, og det ser heller ikke ud til at Socialdemokraterne har tænkt sig at røre ved FIs store omfordelingsprojekt. Netop disse strukturelle områder er idag det grundlæggende problem for forskningsfriheden og for forskningens udvikling i Danmark, og hvis Socialdemokraterne ikke er indstillet på at røre fundamentalt ved dem, udgør de ikke et reelt forskningspolitisk alternativ til regeringen.

Særlig interessant for mig er Prehns argumentation i forbindelse med omfordelingen af universiteternes basismidler. Argumentet er, at den nuværende fordeling er historisk begrundet, og det er jo rigtig nok, men betyder det, at den er illegitim? For det første er historien ikke statisk, men netop foranderlig, og jeg er sikker på, at hvis man undersøger ressourcefordelingen i dansk universitetsliv de sidste 50 år, vil man komme frem til, at mange penge har gået nye veje - fx er der blevet oprettet adskillige nye universiteter i perioden. Selvfølgelig skal ressourcefordelingen være til løbende diskussion, men der knytter sig den oplagte fordel til den, at den indlysende måde for den enkelte institution at forsvare sit territorium og erobre nyt er at gøre sit arbejde ordentligt og derved vinde legitimitet. Hvad man gør nu er at oprette en række kriterier, som ikke passer på den virkelighed, den søger at beskrive, og derfor vil føre til grove urimeligheder, og som indbyder - og på lidt længere sigt: tvinger - til at indrette forskningen i uhensigtsmæssige mønstre for at fastholde og vinde ressourcer. I forsøget på at løse et problem i forskningspolitikken, skaber man så mange andre, at ikke bare barnet, men også badekarret ryger ud med badevandet. Sanders uliberale styringslyst er velkendt, men hvad vil Socialdemokraterne dog på den teknokratiske galej? Forandringer i ressoucerfordelingen skal selvfølgelig vedtages politisk efter en oplyst diskussion, ikke overlades til et arbitrært styringsapparat.

I forlængelse af et indlæg af Christian Kock spurgte jeg i et tidligere blogindlæg, om den socialdemokratiske forskningspolitik blot var Sander -10%. Jeg har nu foretaget en måling på baggrund af Rasmus Prehns svar, og det viser sig, at Kock var for pessimistisk. Der var ikke tale om Sander -10%, men om Sander -12,5%. Socialdemokraterne er altså 87,5% Sander. Skulle nogen ønske at anfægte målingens præcision, skal det oplyses, at den er gennemført med mindst samme nøjagtighed som de målinger af universiteterne, der nu skal lægges til grund for tildelingen af deres midler. Jeg har blot en uafklaret variabel tilbage: Nogle af Prehns udtryk synes at rumme en vis uafklarethed. Gav han et præcisere bud, kunne det jo være, at det kunne godtgøres, at Socialdemokraterne var færre procent Sander. Allerbedst ville det være, hvis det kunne dokumenteres, at Socialdemokraternes slet ikke var en svagere variant af Sander, men var noget helt selvstændigt - et reelt alternativ måske. Men så skal der rigtignok også spilles hårdere og mere konsekvent ud.

12 kommentarer:

Anonym sagde ...

(I parentes bemærket, er det mest interessante overhovedet måske, at der slet ikke svares fra Venstre og De konservative, fordi det udtrykker den politiske magtfuldkommenhed, hvormed universiteterne er blevet styret i de foregående år)

Det er sjældent, man hører mig forsvare VKO-flertallet, men her synes de nu at være lovligt undskyldt, jvf. Claus Emmeches kommentar til valgkravs-indlægget:

jeg har netop sendt de 11 punkter til ordførerne for den forskningspolitiske opposition i Folketinget.

Derudover er jeg selvfølgelig fuldstændig enig, det gør ikke en videre optimistisk for forskningspolitikkens fremtidsudsigter, når de toneangivende partier i regering og opposition tilsyneladende er enige om at videreføre hinandens tåbeligheder.

Sune Auken sagde ...

Sorry, du har ret. Jeg bøjer mig og bekender: Jeg skulle have kigget bedre efter. Men hvorfor pokker har Claus kun sendt kravene til oppositionen, når det nu indtil videre har været regeringen, der har dikteret forskningspolitikken?

Claus Emmeche sagde ...

Det var i første omgang min hensigt at afdække et alternativ til regeringens forskningspolitik, hvis praksis vi jo kun kender alt for godt. Derfor sendte jeg ikke til V og K, men dog til DF (om ikke har svaret endnu). Jeg vil dog straks sende kravene til de forskningspolitiske ordførere for V og K.

Sune Auken sagde ...

Jeg mener fortsat, at det egentligt springende punkt, er hvordan Socialdemokraterne stiller sig. Det er et fundamentalt valg, Socialdemokraterne her står over for. Vil man tænke universiteterne teknokratisk og centralistisk og dermed reelt fastlægge, at den samfundsmæssige viden skal være bestemt og forhåndsgodkendt af politiske og økonomiske interesser, eller har vil man indtage en alternativ position, der fastholder viden som demokratisk og fri.

Claus Emmeche sagde ...

Ja, det er jeg enig i. På en måde burde de af os, som ikke allerede er det, blive socialdemokrater, hvis det er den mest effektive måde at påvirke deres tænkning omkring forskning på. Socialdemokraterne har vel traditionelt set staten(s styring af væsentlige samfundsfunktioner) som det primære redskab til at gennemføre socialdemokratisk politik, og har måske derfor svært ved at se værdien i at en samfundssektor som universiteterne skal have en høj grad af autonomi for at kunne fungere. Men det er til skade for hele samfundet, inkl. det politiske system, når universiteternes frihedsgrader indskrænkes.

Heine Andersen sagde ...

Jeg er enig i, at socialdemokratiets holdning er vigtig. Men desværre viser historien fra de sidste to-tre årtier, at SD's forsknings- og universitetspolitik er mindst lige så centralistisk, kommerciel og kontrolorienteret som VK-regeringen. Alle større reformer, der har peget i den retning, og SD har været med i alle. Ændringer af universitetslove, der indskrænkede og til sidst afskaffede demokrati, udviklingskontrakter, cigarkasser og strategiske puljeordninger, fussioneringer med sektorforskning osv. er enten lavet af SD, eller med støtte fra SD. Så der skal virkelig et opbrud til, før der bliver afgørende opposition på det punkt. Og det er der desværre intet der tyder på.
Opposition, der betoner forskningsfrihed, grundforskning og kvalitet frem for kvantitet har man hidtil kun set fra Radikale, SF, Enhedsliste - og i enkelte tilfælde fra Dansk Folkeparti.
Men det ville jo være rart, hvis vi havde hørt fra flere partier - her og i valgkampen.

Sune Auken sagde ...

Jeg forstår godt Heines bekymring, men det er positivt, at der svares her, og jeg har ved tidligere lejligheder oplevet Rasmus Prehn og andre socialdemokrater som dialogvillige. Derfor mener jeg, at det er en mere fremkommelig vej end at søge imod konfrontationen også med dem. Historisk set er det selvfølgelig på rigtigt, at socialdemokraterne har været intenst involveret i afviklingen af universitetsdemokratiet og opbygningen af det nuværende system. På den anden side har jeg svært ved at forestille mig, at de kan være tilfredse med et resultat, der bliver så indskrænkende og bureaukratisk, og som i den grad ensretter vores viden, som det vi ser nu. Jeg er næsten sikker på, at når socialdemokraterne giver sig til at studere, hvad der faktisk sker og ikke, hvad der står i Sanders bestilte rapporter, må de komme frem til det resultat, at noget er gået frygtelig galt - også set fra deres synsvinkel.

Claus Emmeche sagde ...

Rektorkollegiet er en art universiteternes brancheorganisation overfor ministeriet. Men netop analogien til "branche" afspejler i mine øjne en uklarhed mht. hvem kollegiet egentligt repræsenterer - de nye universitetsledelser inkl. bestyrelser? Rektorerne? Universiteterne som hele? Anyway, jeg har lige set Rektorkollegiets oplæg fra i går (5.11.) som ligger på deres hjemmeside her. Min sandermeter viser, at de er helt nede under spærregrænsen for sanderisme. Man kan bl.a. læse at, citat:

"Universiteterne bør ikke tabe penge på at vinde forskningsmidler i konkurrence
I dag kan det være en underskudsforretning at vinde en konkurrence om en forskningsbevilling. Det skyldes, at det såkaldte overhead er for lille. Universiteterne vil gerne konkurrere om forskningsmidlerne, men det bør kunne ske uden at binde penge i halen på konkurrencen.

Undgå bureakratisk styring
Der indføres nye finansieringssystemer for universiteterne. Rektorkollegiet er enigt i, at der kan findes bedre fordelingsmekanismer end de nuværende historiske bevillinger, men vi advarer mod, at man i sin iver for at finde modeller for fordelingen laver nye bureaukratiske, komplicerede og uigennemskuelige systemer. Fordelingsmodeller og akkrediteringskriterier må ikke blive nye papirtigre. Styringsmodeller skal endvidere give mulighed for, at universiteterne udvikler sig forskelligt, og at hver især satser på netop sine styrker."

Sune Auken sagde ...

Jeg måler 98,8% Sander. Hele apparatet accepteres, vi vil bare gerne have det drejet en lille bitte bitte smule, så er vi virkelig meget rigtigt lykkelige.

Anonym sagde ...

Jeg synes, jeres blog er meget bekymrende. Har I ingen selverkendelse? Der skal være politisk styring af universiteterne, alt andet ville være helt og aldeles udemokratisk! Selvfølgelig skal politikerne ikke bestemme alt på universiteterne, universiteterne skal styre de områder, hvor de ved bedst, hvilket Rasmus Prehn jo netop lægger op til. Hvad er det egentlig I forestiller jer? Man kan da ikke få tildelt milliarder af kroner årligt uden, at man fra politisk hånd kan dokumentere, at pengene bliver brugt forsvarligt.

Og specifikt til denne artikel. Det fremgår meget tydeligt, at Sune Auken er tilknyttet Københavns Universitet, da det jo altid har været Aarhus og København, der er blevet forfordelt i de historiske bevillinger. Den nuværende forskningsbevilling er helt igennem urimelig for landets øvrige universiteter, og den skal derfor laves om.

Vh Mads Eriksen

Claus Emmeche sagde ...

Hej Mads,
du skriver "Der skal være politisk styring af universiteterne, alt andet ville være helt og aldeles udemokratisk!" - men jeg er slet ikke sikker på det selvfølgelige i din påstand. Der er politisk styring, og en af de opgaver bloggen kunne rumme er at afdække hel- og halvskjulte politiske interesser i den styring der de facto finder sted.

Da jeg (også) har socialdemokratiske sympatier (intet menneskeligt er mig fremmed), kan jeg undres over at socialdemokraterne har accepteret en styringsmodel for universiteterne, som entydigt favoriserer erhvervslivets interesser, men ikke andre sektorer af samfundet. Hvad med kunsten? Lønmodtagerne? Hvis der skal sidde erhvervsledere i bestyrelserne, hvorfor så ikke også fagforeningsbosser eller miljøgræsrødder - jeg mener, efter samme logik? De udstødte og marginaliserede? Hvorfor skulle de ikke også repræsenteres i universiteternes bestyrelser, hvis men går ind for "politisk styring"?

Jeg er bare ikke sikker på hele den tanke om politisk styring er så heldig. Jeg synes det er aldeles uklart hvor grænsen går mellem "demokratisk" og "udemokratisk" poltisk styring af universiteterne. Det var bl.a. for at igangsætte en debat om det (...tjaeh, socialdemokraterne gik vist engang ind for demokrati på arbejdspladsen) at jeg formulerede punkt 4 om universitetsdemokrati. Som Rasmus Prehn jo heller ikke forholdt sig afvisende overfor.

Anonym sagde ...

Hej Claus
Jeg er enig i, at et for stærkt virksomhedsfokus kan være problematisk. Men er det kun folk fra det private erhvervsliv, der sidder i bestyrelserne? Jeg ved da at Christian Nissen sidder i bestyrelsen på RUC, hvor jeg går. Han må da som DR's tidligere generaldirektør repræsentere kulturen?

Prehn åbner jo netop op, for at se på, hvordan bestyrelserne sammensættes.

Vh Mads