Fri forskning og forskningsfrihed på alle universiteter

Folketinget modtog d. 26/10-2009 en henvendelse (her) fra Det Frie Forskningsråd (DFF), vedrørende kommentarer til den kommende lovrevision. Som bekendt er DFF bekymrede over forslaget om blive de skal sammenlægges med Det Strategiske Forskningsråd (se bl.a. FORSKERforum). Jeg synes kun man kan være enig med DFF i, at det er vigtigt, at fri og strategisk forskning har uafhængige stemmer i den forskningspolitiske debat og i forbindelse med rådgivning og uddeling af midler. DFF foreslår, at to uafhængige bestyrelser for DFF og DSF fastholdes. I brevet kan man bla. læse fgl. begrundelse:

"Fri forskning og forskningsfrihed forveksles ofte.
Forskningsfrihed er metode- og publiceringsfrihed og er gældende uafhængigt af, om der er tale om fri eller strategisk forskning.
Fri forskning er metode-, publicerings- og tematisk frihed. Ved fri forskning forstås, at den enkelte forsker ud fra sin faglige ekspertise har mulighed for at igangsætte et projekt inden for et hvilket som helst emne og uafhængigt af strategier på institut-, fakultets- eller institutionsniveau. Den frie forskning er således fundamental, når der skal findes helt nye veje i samfundet – og den danner grundlag for fremtidige strategiske satsningsområder og en vellykket afvikling heraf. Fri forskning er med andre ord første led i forskningens fødekæde og fornyelsens
fundament."

Støtte herfra til DFF! Begrundelsen ser umiddelbart fin ud som et forslag til en argumentation for vigtigheden af at bevare forskerinitieret forskning, og at denne omfatter emnefrihed. Det er også godt at understrege, at den strategiske forskning også er omfattet af metode- og publiceringsfrihed. Mit eneste problem med den citerede formulering -- i en helt almen sammenhæng vedrørende universitetsforskningen og ikke mindst i forbindelse med vores krav om revision af universitetsloven af 2003 -- er, at loven som bekendt (og diskuteret mange gange her på bloggen, og understreget i underskriftindsamlingen sidste år) indskrænker begrebet forskningsfrihed til kun at gælde på institutionsniveau hvad angår netop emnefrihed. Det er fint og vigtigt, at DFF fortsat kan bevilge støtte til enkeltprojekter som reelt er til fri forskning, og emnemæssigt er definerede af forskerne selv. Men lovens reduktion af et fuldt begreb om forskningsfrihed er uforeneligt med internationale og klassiske standarder for akademisk frihed. Og et generelt problem for de danske universiteter.