torsdag den 6. november 2008

Brosbøl og Obama: Tid til forandring!

I anledning af valget af Barak Obama til præsident udsendte den amerikanske organisation Union of Concerned Scientists i går en pressemeddelelse, hvori de bl.a. skriver
What a night! On so many levels, this is a historic moment. President-elect Barack Obama promises positive, productive leadership on many issues members of the Union of Concerned Scientists care deeply about—building a clean energy economy; reengaging in international negotiations on global warming and nuclear weapons; and restoring the integrity of science in federal policy making. (...) With your help we will: (...)
Restore scientific integrity in government by working with the new administration and Congress to guarantee federal scientists’ freedom to publicly communicate their findings, publish their work, disclose misrepresentation and censorship, and have their work evaluated by peers—all without fear of retribution.

Bush-administrationens antividenskabelige holdning i en lang række spørgsmål er notorisk, og uden sammenligning med danske forhold, hvis man lige ser bort fra VK-regeringens udfald imod eksperter og smagsdommere, slagtningen af en række videnskabelige råd og udvalg efter 2001, loven om universiteter fra 2003 som afskaffede det akademiske selvstyre, og 2006-lovens på flere måder farlige fusioner af sektorforskningsinstitutter og universiteter. Men også herhjemme er der grunde til håb om forandring, selv på den universitets- og forskningspolitiske front. I går bragte Information en kronik (her) af forskningsordfører for Socialdemokraterne, Kirsten Brosbøl, hvor den glædelige nyhed er, at S nu er parate til at revidere selve loven!
Meget tyder på, at S har nuanceret deres syn på universitetsloven siden valget sidste år, selvom der stadig er en del tilbage at ønske. Det er nok ikke tilsigtet at Brosbøl i kronikken kommer til at fremstille forskningsfriheden som primært en konkurrenceparameter for universiteterne når de skal tiltrække kreative medarbejdere. Men det handler ikke kun om videnskaberne og universiteterne selv. Det er heller ikke primært af hensyn til forskerne, at loven skal ændres. Universiteternes uafhængighed og forskernes uantastelige ret til at forske frit og ytre sig kritisk er afgørende for hele samfundets udvikling.

Ingen kommentarer: