"man, i mistillid til, hvad der udrettes, [har] søgt at kontrollere og styre forskernes arbejde fra eksterne økonomiske kilder ved at flytte forskningsbevillingerne væk fra universiteternes kontrol ud i forskningspolitisk styrede fonde. Men netop herved, risikerer man at fjerne det indre engagement, som man så gerne vil finde hos de ansatte i erhvervslivet."
Klummen former sig som en kritik af kategorien videnssamfund, som Brier ser som
"et New Speak-ord i stil med "Udlændinge service". Det er et begreb produceret af et Janus samfund, der kigger med et "neo-kasino-liberalistisk" blik på erhverslivet og med et "østtysk statssocialistisk" blik på den offentlige sektor. Dette "videnskontrolsamfund" ønsker maksimal frihed for virksomheder og økonomiske aktører og frie valg for forbrugere, men maksimal kontrol over offentlige ansatte - inklusive forskere, undervisere og offentlige eksperter - hvor alle skal rapportere så meget om alt og alle, at produktiviteten, arbejdsglæden og kreativiteten falder drastisk. Det er et system, der er trygt og glad ved styring af penge og magt og meget bange for de grænsesprængende og magtændrende aspekter ved viden."
I den situation er det opløftende at se seriøse analyser ved forskere fra humaniora og samfundsvidenskab, som fx i det seneste nummer af Slagmark, et temanummer om videnssamfundet, kritiserer samme begreb. Anbefales kan bl.a. Asger Sørensens analyse af truslerne mod det videnskabelige kvalitetssikringssystem, og Esther Oluffa Pedersens analyse af hvorledes DI og CO-industri havde skæbnesvangert 'held' til at påvirke den danske forskningspolitik og univesitetslovgivning ved årtusindskiftet (begge kan hentes i arkivet). Disse bør være pligtlæsning for de forskningspolitiske ordførere!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar