En af de iøjnefaldende aspekter ved ERA-initiativet (se foregående post) er, hvor tæt den australske forskningsadministration har arbejdet sammen med Thomson Scientific, dvs. den virksomhed (fhv. Eugene Garfield's ISI, som nu er en del af Thomson Reuter-koncernen, dvs. også Reuters nyhedsbureau).
Thomson Scientific har jo det faktiske monopol på forskningsinformationsystemer -- i hvert fald indtil videre (Google Scholar prøver jo at komme ind på dette marked også).
Man kan nemt få en mistanke om, at fremvæksten af statslige kvantitative målesystemer med tidskriftsranking m.m. i mange lande samtidigt kunne være resultatet af en veloverlagt global kampagne fra Thomson Scientifics side.
Dvs. at det ikke kun er de nationale forskningsadministrationer, der har efterspurgt denne typ af governance-system, men at producenten af teknologien bag systemet har været med til at skabe markedet for det (ligesom vi kender det fra så mange andre strategiske industrielle brancher).
Har nogen set noget publiceret om dette? Og er der nogen der har undersøgt i hvilken udstrækning det danske forskningsmålingssystem er et resultat af lobby-arbejde fra Thomson Scientifics side? (Jeg husker at Claus lavede en stunt på dette tema for et par år siden--har du også gravet i forbindelserne mellem TS og Videnskabsministeriet?)
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
5 kommentarer:
Ja, det er en forbløffende positione, den database har opnået, og man må sige, Garfield lagde et guldæg, da han startede i 1950'erne. Hvad angår det danske (norsk-inspiredede) system, må man dog sige, at Thomson Scientific ikke er stærkt inde i billedet, idet man her netop ikke anvender citationstal.
Nej, det er rigtigt. Men det forhindrer jo ikke at Thomson Scientific kan videreudvikle og diversifiere deres produktsortiment. Og derved har generel interesse i at promovere alle former for bibliometrisk baserede evalueringssystemer.
Ja, det ville være meget relevant at få belyst de økonomiske interesser og magtforhold på dette område - derunder også interesser og politik hos de store forlag, der udgiver tidsskrifter, og som konkurrerer om citationstal og impact factor-værdier. Der har jo foregået en enorm koncentration de seneste årtier, og abonnementspriser kan være uhyrlige. Desværre kender jeg ikke analyser af hvad disse magtrelationer kan betyde i forskningspolitik. Man skulle ellers tro, de var foretaget - det er jo ganske nærliggende ....
Helt enig, det ville være værd at belyse nærmere. Jeg tror det er rigtigt at Thomson Scientific stadig har noget nær monopolstatus (jeg fandt en omtale her af et par konkurrende mindre tjenester, Scopus of SCImago, om sidstnævnte, se også her).
En kilde jeg kontaktede fra et af universitetsbibliotekerne bekræfter, at Thomson ISI er et problem på flere måder: "dækningsgrad, metodemæssigt, forretningsmetoder, markedsandel m.m. Monopolet er et stort problem (ikke kun for forskningen, også for bibliotekerne). Har man rette forbindelser og spiller man spillet, kan forlag/tidsskrifter påvirke IF [Impact Factor] m.m. Det Kgl. Bibliotek har desværre været nødt til at afsige forskellige ISI-konkurrenter, pga. efterspørgslen på ISI og indirekte pga. dennes høje pris - dvs. KB har ikke råd til de andre, der er mindre efterspurgte. Heldigvis lader det til at både RUC, SB og VTU/FI ikke alene forlader sig på ISI -- såvidt jeg ved, har de også købt licens til Scopus og INSPEC m.fl."
Til dit spørgsmål må jeg sige at jeg ikke kender noget nærmere til forbindelserne mellem Videnskabsministeriet og Thomson Scientific, men at de findes er vel oplagte og fremgik også af det arrangement, hvor jeg så mig nødsaget til at optræde som klovn.
Iøvrigt kan man sige at der er mange aktører og interesser i feltet. DEFF eksempelvis. Og Biblioteksskolen uddanner kandidater i informationsvidenskab og har som forskningsområde inkluderet forskningsevaluering, bl.a. med prof. Peter Ingwersen (se her), vi kunne jo sende spørgsmålet videre til ham.
Thomson Scientific og monopol-problematikken.
Da Thomson Scientific startede som "Dialog" i 1972 var der mange, der så med uvilje på dette kommercielle foretagende. Bla. udsendte Roskilde Universitetsbibliotek en pamflet: "Kommerciel online søgning. En fed og klam fidus" i 1982.
Jeg synes at såvel denne pamflet som den nuværende debat om Thomson Scientifics monopol har et forkert perspektiv. Dialogs databaser var og er dyre at bruge, men de (og tilsvarende andre) muliggjorde et tigerspring fremad i litteratursøgningen. Jeg fik fx en forespørgsel engang om "børns opfattelser af pronomener". Det var umuligt at besvare ud fra bibliotekets katalog, men forholdsvis let at undersøge i Dialog. Så i stedet for at bebrejde nogen, at de har udviklet effektive redskaber, synes jeg hellere vi skulle bebrejde os selv, at vi ikke selv i højere grad har gjort dette.
Min tidligere kollega Finn Hjortgaard Christensen sagde engang i 1970'erne at de videnskabelige tidsskrifter nu blev kommercialiseret, og at vi ikke havde nogen anelse om, hvad konsekvenserne heraf ville blive. Så den generelle tendens til at kommercialisere forskningens infrastruktur er et væsentligt videnskabssociologisk problem, der er forbavsende underbelyst.
Nej, jeg betragter ikke Thomson Scientific som "en fed og klam fidus", men jeg betragter manglen på initiativer til at registrere dansk og europæisk forskning en alvorlig mangel. Man kan ikke bebrejde den private sektor at den udvikler services, men vi kan bebrejde os sel i den offentlige sektor, at vi ikke har været mere på banen i videnskabelig dokumentation, jf. http://www.db.dk/binaries/hvad%20blev%20der%20af%20videnskabelig%20dokumentation.pdf
med venlig hilsen
Birger Hjørland
Professor
Danmarks Biblioteksskole
Send en kommentar