Svar til Jesper Jørgensen

Er tingene i bevægelse? Reagerer forskningsverdenen med stor styrke? Jeg vil meget nødig have "de glade tider i slutningen af 70'erne” tilbage. Halvfjerdsernes politiserede universitet lader mig helt kold. Det er da rigtigt, at sammenlignet med da, er der ikke så meget drama. Men der er ingen særlig grund til at ønske sig den type aktivitet, og sammenlignet med den dødsstilhed, der lå over debatten for bare 1½ år siden, er situationen altså særdeles opmuntrende, og at det kunne lykkes at samle så mange underskrifter på så kort tid, er et stærkt incitament til at gå videre med sagen. Det samme er alle de opmuntrende tilbagemeldinger, man får fra kolleger i forskningsverdenen.

Er Socialdemokraterne i bevægelse? Vi kan godt læne os tilbage, konstatere, at Socialdemokraterne desværre ikke forstår os, og at det har de i øvrigt aldrig gjort. Men det eneste, vi gør dermed, er at sikre os, at der ikke sker en pind. Vi er og forbliver afhængige af, at Socialdemokraterne vågner op, og derfor må vi også hele tiden søge dialog med dem. Den kritik, Kirsten Brosbøl har været ude med for nylig, er da også betydeligt klarere i mælet end noget, vi længe har hørt fra den kant. Socialdemokraterne selv har i den grad brug for at udvikle en ny, sammenhængende politik på dette område, så deres forskningspolitik ikke bare bliver fodnoter til Helge Sander.

Jeg er helt enig med Claus Emmeche, når han understreger, at vi ikke har at gøre med noget stort, samfundsomvæltende projekt her. Jeg er skeptisk over for den mildt revolutionære tone i Jesper Jørgensen indlæg, thi en ting er at ville forandre forskninspolitikken, noget helt andet er at ville bruge forskningspolitikken til at forandre samfundet i sin helhed. Det er to meget forskellige ambitioner, og kun den første kan med rimelighed kaldes tværpolitisk. Hver må vel være ude i sit eget projekt, og der er meget i samfundet, jeg også mener bør laves om. Men jeg mener, at dette er et problem, som både borgerlige og vensreorienterede burde kunne se i øjnene, og som de har en fælles interesse i at løse for at få et så højt, kvalificeret og kritisk vidensniveau som muligt at føre deres diskussioner ud fra