"Kreativitet og innovation kræver som første udgangspunkt en liberal tankegang, hvor der er plads til de store visioner, de skæve indfald, de lystfulde eksperimenter, der går på tværs. Men dem er der ikke rum for, sådan som samfundet er godt på vej til at blive indrettet. I stedet for liberalitet og ’højt til loftet’ har vi fået en fuldkommen paranoid målings-, evaluerings-, styrings- og overvågningskultur. Vi har fået en kultur, hvor rationaliseringseksperten står med stopuret i hånden, parat til at tampe enhver, som ikke følger den på forhånd fastlagte plan og det på forhånd fastlagte tidsskema nøje."
Således skriver Marianne Stidsen i sin kronik "Dydsmønstrenes paradis", som vi har fornøjelsen af at kunne bringe. Stidsen diagnosticerer bl.a. evalueringskulturens nedslag på forskningen.
— "Sandheden er, at der ikke længere er plads til de store tanker, til originalerne, de kreative og ’skæve’ hoveder. Kort sagt til innovation. For vilkårene er der ikke. De eneste, der er plads til, er flinkeskoleeleverne, apostlene, skødehundene, dydsdragonerne, englebasserne, filistrene og control-freaks’ne. Dem der aldrig ’laver fejl’, men som heller aldrig nogensinde laver noget interessant. De efterplaprende papegøjer."
Kronikken er skrevet før valget, men den har på ingen måde mistet sin aktualitet.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
1 kommentar:
Hvor er det dog dejligt befriende, når folk gider at sige tingene som de er - eller rette sagt ikke forfalde til 'duksedrengenes' floromvundne politikergloser (dem ser vi i forvejen alt for mange af for tiden). Der ER fejet noget ind under gulvtæppet, og med Turélls herlige ord: "Somme tider bliver det hele bare for MEGET".
Det, der kan undre mest er de helt åbenlyse paradokser man ser for tiden i udviklingen på universitetet.
Venstre må vel betegnes som et liberalt parti. Liberalismen - individet er sit eget og hele baduljen - BØR vel i sidste indstans være baseret på at skabe så meget frihed for det enkelte menneske, og dermed studerende, som overhovedet muligt. Således er det besynderligt, at man på universiteterne ser nedskæringer, forenklinger, indskrænkninger af sociale frirum, evalueringstyrrani, forsimplede og udhulede karakterskalaer og generelle forringelser som aldrig før. Indskrænkning af det rum, hvori kreativitet og originalitet netop kan opstå. Konceptualisering er fint, hvis man skal sælge en burger, men absolut det modsatte af, hvad kreativitet fordrer.
En anden grundlæggende misforståelse er, at kreativitet kan opfattes som et brand, eller som en vare, vi kan sælge ude i verden. Her handler det mere om showing, end telling - og ikke "Køb mig, jeg er skidegod". Håbløst!
For undertegnede er der derimod stor kreativitet i, at hive hovedet ud af røven på USA, og (gen)finde modet til at gå egne kreative og originale veje.
Send en kommentar