Jeg har tidligere (her) gjort opmærksom på, at Dansk Folkepartis støtte til universiteterne og den frie forskning ikke var ret meget værd. Penkowa-sagen viser, at den er rent mundsvejr. Jesper Langballe har profileret sig som fortaler for en Humboldt-lignende konstruktion med pibetobak og dybe åndfulde samtaler, men når det kommer til stykket er det uegentlig tale: bullshit i den ægte Harry G. Frankfurtske forstand.
DF har kunnet køre frihjul i universitetsdebatten, fordi regeringens flertal var sikret med Socialdemokraterne. Det har været en ret overskuelig analyse, at hvis Socialdemokraterne faldt fra, så ville enhver oppositionsvilje forlade DF, hurtigere end Langballe kunne sige "Gud er Alt! Jeg er Intet! Og DU er en Idiot!".
Ganske rigtigt: Når det trækker op til en seriøs undersøgelse af Penkowasagen, hvem står så straks klar til at gå imod den: Dansk Folkeparti, Humboldtuniversitetets store forsvarere. Borte er vagthunden, borte er åndsfrihedens forsvarere. Tilbage står sølle magpolitikere.
Måtte man i fremtiden blive forskånet for flovserne om den frie forskning og de åndrige samtaler på Det Teologiske Fakultet anno nittenhundredehvidkål, hvor selveste Langballe samtalede med selveste (indsæt selv teologisk åndsdignitar). Det flæsk er mig for fedt.
Put your money where your mouth is Langballe - og indtil du gør det, udnævnes du hermed til Kristian Thulesen Dahls lille åndelige skødehund, der nok kan bjæffe, men ikke bide.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
2 kommentarer:
Er du oprigtigt skuffet, eller driver du blot denne blog til venstresnoet politisering?
Faktisk et interessant spørgsmål, for det har at gøre med forholdet imellem politisk overbevisning (jeg er SF´er) og universitetspolitisk overbevisning.Din formulering er polemisk, thi der er også andre muligheder end de to, du opridser. Det forholder sig ikke sådan, at jeg ENTEN er oprigtigt skuffet, ELLER driver "venstresnoet politisering". Jeg er faktisk ikke skuffet. Det fremgår tydeligt af blogposten, for jeg havde forventet det. Men jeg savner intenst en borgerlighed, som faktisk interesserer sig for den frie forskning.
Jeg har skrevet en bog, som - med veberådet hu - bærer undertitlen "Til forsvar for det BORGERLIGE universiet" og hvori jeg temmelig kontant også gør op med forestillinger om, at universiteternes opgave er særligt venstreorienteret. Denne intention blev - i øvrigt til mit ubehag - anerkendt af debattører, jeg normalt ikke bryder mig om at være enig med. Mest markant Michael Jalving, Kasper Støvring og Henrik Gade Jensen. Normalt giver alle tre mig kvalme, fordi jeg er - ja rigtigt: venstresnoet.
Forleden pryglede jeg på Socialdemokraterne i FORSKERforum, og på min facebookstatusupdate noterede jeg den anden dag følgende:
"Forskerforum har - i forbindelse med min kritik af Socialdemokraternes lurepasseri på universitetsområdet - offentliggjort mit ikke videre hemmelige SF medlemsskab. Fair nok. De fik ikke med, at jeg bad om at blive kvalt langsomt og smertefuldt - gerne med grisetarme - hvis SF i forbindelse med en ny regeringsdannelse slog om på dette punkt, og jeg derfor holdt op med at beskyde den førte politik."
Ingen af delene er vist udpræget "venstresnoet politisering". Det politiske felt er i dette spørgsmål ikke delt højre-venstre, men er delt imellem en V-K-S-akse på den ene side og så et mindretal, som hidtil har - i det mindste officielt - omfattet DF.
I øvrigt driver jeg ikke bloggen, det gør Claus Emmeche.
Send en kommentar