Kan vi have sprog uden sprog?

Kan vi have sprog uden sprog? Det er et af de spørgsmål, der optager undertegnede, mens vi går og venter på, at den store AU plan offentliggøres den 9. marts. Jeg sidder på det, der engang ville have heddet Institut for Erhvervssprog. Det har det heddet, fordi man hos os uddanner kandidater med titlen cand.ling. merc. Hvis der er nogen, der har glemt deres skolelatin, betyder det ret præcist kandidat i erhvervssprog. Så det var egentlig det, jeg troede, vi gik og lavede.

I foråret fik jeg så en mail om, at instituttet skulle have et nyt navn. På det tidspunkt hed vi Institut for Sprog og Erhvervskommunikation. Men det var støvet, var der nogen, der mente. Jeg husker, der blev indkaldt til et møde, og da jeg sad i England på det tidspunkt, sendte jeg et notat om, at jeg som engelskperson helst så, at der stod sprog et eller andet sted i det nye navn. Jeg husker også, at vi modtog et laaangt dokument om, hvorfor det var meget smartere at kalde sig Institut for International og Strategisk Kommunikation. Det blev så vedtaget, mens jeg sad på University of Warwick og passede mit sprog! Erhvervsøkonomiske kolleger spurgte godt nok, om det betød, at vi ikke længere lavede sprog. For så synes de, at det var mærkeligt, at vi havde professorer i fagsprog, oversættelse og tolkning. Vores gamle navn overlevede! Men det gjorde det alene, fordi dekanerne Obel og Hylleberg, da de skulle præsentere vores School, som den slags hedder på universitetsdansk, ikke rigtig kunne forstå, at man kunne have et sproginstitut, der kun ville hedde kommunikation.

Min indre Churchill klappede, da jeg hørte, at vi bevarede sprog i instituttets navn. Og så kom hele fusionsfarcen. Rektor Laurids mente, at man vel sagtens kunne slå erhvervssprog sammen med humaniora – tysk var jo tysk. Og så kom der ellers gang i historierne. Rygter sagde, at instituttet ville blive skåret i småstykker og drysset ud over det nye humaniora. Folk skrev på vores ”fusionsforum,” hvordan Vores sprog i hvert fald ikke var som Deres sprog. De meste entusiastiske sendte et brev til rektor, hvori de om et eventuelt samarbejde mellem erhvervssprog og humaniora skrev: ” Dette forventes at ske mellem miljøer, der i dag har ringe eller ingen forskningsmæssig kontakt med hinanden begrundet ved deres forskelligartede forsknings- og undervisningsfelter og forskellige tilgang til videnskabelige metoder.” Da angsten for en eventuel indlemmelse i Humaniora var på sit højeste, hørte man folk understrege, at vi skam slet ikke laver sprog – og i hvert fald ikke på den måde, som de gør det på Universitetet.

Historien kunne så være endt her – vi er blevet en del af det nye Business & Samf. fakultet, og fred være med det. Men hvorfor er det, at folk stadig ikke stiller sig op og råber: vi vil gerne lave sprog her på instituttet – det er noget af det, der skal prioriteres i vores forskning. Og det skal det, fordi EU, erhvervslivet, universiteterne også fremover får brug for de særlige kompetencer, vores translatører opbygger. Hvis det står til markedskræfterne, dør translatøruddannelsen i Aarhus, som det er sket med alt andet end engelsk på CBS. Derfor synes jeg, det er så trist, når sprogkolleger er tilfredse med at kalde sig ”kommunikatører.” For hvem kan i sin vildeste fantasi forestille sig kommunikation uden sprog.