En ting bliver mere og mere tydelig ved Penkowa sagen trods al dens tåge og hemmelighedskræmmeri: Den illustrerer med al ønskelig tydelighed problemet med den nuværende enstrengede, topstyrede ledelsesstruktur på universiteterne, hvor ledelsen er så magtfuldkommen, at den er stort set umulig at korrigere nedefra og kollegialt, når den kører af sporet. Dermed kan sager vokse og vokse indtil de bliver så store at pressen, udlandet (Nature!) og måske endda politikerne vågner. Og når man når der til, er skaden sket, forskningen og universiteternes troværdighed plettet. Derfor dur hierarkiske og lukkede ledelsesformer ikke på universiteterne!
Kan det illustreres tydeligere? Hvor længe skal vi vente på at politikerne ser det? Socialdemokrater vågn op! Det kan nås endnu, så vi ikke blot får den overfladiske justering af universitetsloven, der er lagt op til.
