lørdag den 6. november 2010

Universitetspolitiske møder - kan universiteterne redde erhvervslivet hvis de indrettes som erhvervslivet?

1. møde: Paneldebat:

Kollegiet Regensen lægger hus til en paneldebat om et af tidens vigtigste spørgsmål: universiteternes fremtid.

Universiteterne er under hårdt pres. Økonomiske stramninger, finansielle krisetider og uenighed om prioriteringer af midler har skabt en svær situation. Dilemmaet er at universiteterne får svært ved at opfylde krav om at levere uddannelser i verdensklasse, samtidig med at det forventes at de optager flere studerende hvert år og at disse bliver hurtigere færdige med deres uddannelse.
Bag de økonomiske diskussioner gemmer der sig imidlertid en værdimæssig debat, som er i fare for at blive glemt. Universiteter er ganske givet institutioner som er afhængige af en sund og velfungerende økonomi uden hvilken, det store maskineri ikke kan køre rundt. Men hvordan skal vi forholde os til universiteternes nuværende tilstand og fremtid, når det proklameres, at Danmarks mulighed til overlevelse i den globale økonomi beror på dets evne til at være et førende videnssamfund?
Vi ønsker, at denne paneldebat skal være en principiel diskussion omkring, hvilken rolle vi skal tillægge universiteterne som centrale institutioner i det danske samfund. Hvordan ser vi universiteterne i Danmark om 50 år? Skal vi have masseuniversiteter for alle og enhver? Skal der oprettes nye universiteter som er for de skarpeste i klassen? Skal universiteterne uddanne de bedste eller de fleste? Med andre ord, skal Danmarks universiteter være pølsefabrikker eller eliteskoler? Og kan de være begge dele?

Vi ønsker på baggrund af disse spørgsmål at diskutere visionerne for fremtidens universiteter på baggrund af en diagnosticering af deres nuværende tilstand. Vi glæder os til en spændende og udfordrende debat!

Vel mødt d. 9 november!

Panel:
Ralf Hemmingsen, Rektor KU
Marianne Jelved (R), MF, Uddannelsesordfører
Jesper Langballe (DF), MF, Forskningsordfører
Stina Vrang Elias, Adm. Direktør, tænketanken DEA
Sune Auken, Lektor KU, forfatter til bogen Hjernedød. Til forsvar for det borgerlige universitet (Informations forlag 2010).

Moderator:
Adam Holm

Tid: 9. november 2010 kl. 19.30
Sted: Regensen, St. Kannikestræde 2, 1169 København K
Arrangør: Regensen i samarbejde med Dansk Magisterforbund & DJØF.


2. møde. Gæsteforelæsning:

Wannabe U: Inside the Corporate University

Using ethnographic data about an American flagship university, I consider its responses to both economic and demographic changes in higher education. I argue that rather than universities being subordinated to the production and transmittal of knowledge, as was once the case, knowledge is now subordinated to the needs of universities for profit and recognition. Seeking profit, the university administration engages in a “new managerialism” that seeks to maximize efficiency, economy, and effectiveness and, as a by-product, undercuts faculty authority by implementing change from the top down. I pay particular attention to such aspects of corporatization as creeping centralization, the expansion of staff relative to professors, the expansion of a contingent labor force, assembly-line education, and the advent of an accountability regime -- a politics of surveillance, control, and market management disguising itself as the value-neutral and scientific administration of individuals and organizations.

Gaye Tuchman is professor of sociology at University of Connecticut, USA. She is well-known for her book “Making News: A Study in the Construction of Reality” that has been translated into many languages, including Chinese and Japanese. Her most recent book is “Wannabe U: Inside the Corporate University” (University of Chicago Press, 2009).

Tid: 16. november 2010 kl. 10-12
Sted: Det nye KUA, Njalsgave 136, lokale 27.0.17
Arrangør: Institut for Medier, Erkendelse og Filosofi

1 kommentar:

Georg Strøm sagde ...

Nu har jeg arbejdet i private firmaer, og tænk hvis universitetet blev indrettet som det private erhvervsliv jeg har oplevet?
En kantine med en god frokost til 15 kroner om dagen, en løn der er noget højere end på universitetet sammen med en politik om at begrænse overarbejde, og adgang til et bredt udvalg af professionelle kurser og videreuddannelse. Foruden et system der fungerer, så man kan koncentrere sig om det man egentlig er ansat til, og en ledelse som forstår at der er et vist forhold mellem resourcer og de opgaver man kan påtage sig. Problemet er ikke at universitetet bliver indrettet som erhvervslivet. Problemet er at universitetet bliver indrettet som ledere der aldrig har arbejdet i en privat virksomhed, forestiller sig at det private kapitalistiske erhvervsliv er.