Innovativ analyse (fortsat)

Her er en opfølgning på indlægget "Samarbejder mellem erhvervsliv og universiteter - innovativ analyse, spin eller aprilsnar?" fra 1/4. Det er lykkedes at komme igennem til rapportens bagmænd. Lederen af CFA (Center for Forskningsanalyse) var behjælpelig med at identificere Carter Bloch som forfatteren. På CFA's hjemmeside fremgår det at Carter Bloch er lektor ved CFA og har en ph.d. i økonomi. Han optræder også på firmaets DAMVADS hjemmeside, hvad der fik mig til at tro, at han også var ansat der, men på mit spørgsmål herom skriver han til mig, at "Jeg er ikke ansat hos DAMVAD, men arbejder som ekstern konsulent på et projekt om måling af offentlig innovation."
Jeg spurgte Carter Bloch om det samme (altså om de statistiske forhold rapporten fremstiller også er kausale, så et "styrket samarbejde mellem universiteterne og virksomhederne" øger erhvervslivets konkurrenceevne, og de virksomheder, der investerer meget i forskning derfor også oplever højere produktivitet, eller om det blot er sådan, at de virksomheder, som det af mange forskellige grunde går godt for, derfor også har overskud til forskningssamarbejder med universitetet?). Samme spørgsmål sendte jeg også til den kontorchef fra FI, Thomas Alslev Christensen, som står som redaktør af rapporten. Carter Bloch svarede (d. 9/4):

"Til produktivitetsanalysen stod jeg for gennemførslen af de empiriske analyser mens DAMVAD (Michael Mark og Mark Riis) ledede projektet og havde ansvaret for skrivning af rapporten. Jeg tror ikke at der er en specifikke grund til at mit navn ikke er nævnt i rapporten, udover at det er måske DAMVAD’s standard praksis at kun angive navn på organisationer.
Jeg kan se at du allerede har skrevet til Thomas Alslev Christensen med dit spørgsmål om kausalitet, og jeg synes at han må være den helt rigtige til at svare på det da dit spørgsmål vedrører pressemeddelsen fra VTU. Har du fået svar fra ham?"

På det tidspunkt havde jeg ikke fået svar fra Thomas Alslev Christensen endnu, og jeg svarer Carter Bloch følgende:
"tak for dit svar. Nej, jeg har ikke fået svar fra Thomas Alslev Christensen endnu, men jeg vil da håbe, jeg også hører fra ham. Du skal selvfølgelig ikke tage ansvart for hvordan ministeren bruger rapporten eller kommenterer på den, men har du ikke selv som forsker en mening om det spørgsmål, jeg rejser"?
hvortil han samme dag (9/4) svarer

"Jeg vil helst ikke kommentere på ministeriets fortolkning af rapporten, og jeg kan ikke svare på dit spørgsmål uden at gøre det. Beklager meget."

Ja, det er da beklageligt! Den 12/4 kom der så et langt svar kontorchef Thomas Alslev Christensen:

"Kære Claus Emmeche
Tak for din henvendelse. Beklager, at jeg først vender tilbage nu. Jeg mener, at der er belæg for ministerens udtalelser.
Damvad har med assistance fra CFA stået for hovedskrivningen af rapporten, som du spørger til, herunder også for gennemførelsen af de statistiske analyser. Jeg har været med til at gennemskrive rapporten.
Du spørger herudover til robustheden i resultaterne vedrørende sammenhæng mellem produktivitet i virksomhederne og deres samarbejde med universiteterne, herunder særligt omkring den den kausale sammenhæng.
Af rapporten om produktivitetseffekterne fremgår det af de komparative analyser, at den gennemsnitlige produktivitet per medarbejder er højere i de forsknings- og udviklingsaktive virksomheder, der samarbejder med universitieter, i forhold til virksomheder forsknings- og udviklingsaktive virksomheder, der ikke samarbejder.

Det er generelt opfattelsen, at styrket samarbejde mellem virksomheder og universiteter bidrager til at øge erhvervslivets konkurrenceevne. Det skyldes at samarbejde om fælles projekter bidrager til videndeling, der øger viden og kompetencer hos begge parter og dermed også i virksomheden. Øget viden og kompetencer i virksomhederne svarer til øgede investeringer i FoU og/eller medarbejdere, hvilket giver anledning til produktivitetseffekter i virksomhederne.

Forsknings- og Innovationsstyrelsen har bidraget med flere analyser og undersøgelser, der bekræfter, at der både er gevinster for virksomhederne og for universitetsforskerne ved at samarbejde.
Jeg kan her henvise til analyserne:

1. "Effektmåling af forsknings- og innovationssamarbejder ˆ fokus på innovationskonsortier" fra 2008,
http://www.fi.dk/publikationer/2008/effektmaaling-af-forsknings-og-innovationssamarbejder

2. "Analyse af forsknings- og udviklingssamarbejder mellem virksomheder og videninstitutioner" fra 2009 udgivet i serien Innovation: Analyse og Evaluering 3/2009
http://www.fi.dk/publikationer/2009/analyse-af-forsknings-og-udviklingssamarbejde-mellem-virksomheder-og-videninstitutioner/

Desuden offentliggøres inden for få dage en opdatering af effektmålingen af innovationskonsortier fra 2008. Den nye analyse viser, at en virksomheder, der har deltaget i et forsknings- og udviklingssamarbejde med universiteter og GTS-institutter, i løbet af de næste 10 år efter starten af samarbejdet oplever en merværditilvækst, der er ca. 20 mio. kroner højere end for lignende virksomheder, der ikke har været med i et samarbejde. Der er endvidere også signifikant positive beskæftigelseseffekter for virksomheder, der havde mindre end 150 medarbejdere året før de indgik i samarbejde, omend dette resultat ikke er lige så robust som det første.

Dette er dokumenteret i "An Analysis of Firm Growth Effects of the Danish Innovation Consortium Scheme", der udgives i serien Innovation: Analyse og Evaluering 3/2010. Når rapporten offentliggøres, vi jeg eftersende et eksemplar til dig.

Hvis du kommenterer min e-mail på bloggen "Forskningsfrihed", vil jeg bede dig om at citere min e-mail i sin helhed.

Med venlig hilsen
Thomas Alslev Christensen

Tak, det er hermed gjort. Det glæder mig hvis svaret bidrager til opklaringen af det spørgsmål jeg stiller. Jeg er hverken er økonom, erhvervsleder eller innovationsekspert, har ingen faglig ekspertise på området og kender ikke de analyser, som Alslev Christensen henviser til. Jeg synes dog svaret bærer lidt præg af en gentagelse af en antagelse (jf. "Det er den generelle opfattelse...") og jeg tvivler ikke på, at der netop er en sådan "generel opfattelse" af en kausal sammenhæng, jeg ville bare gerne overbevises mere præcist om årsag og virkning her, og hvad der ligger i det lidt luftige begreb "vidensdeling", og jeg må desværre sige, at jeg ikke føler min skepsis afkræftet i særlig stor grad (men ok, lige med hensyn til den industri af konsulentvirksomheder, der lever af sådanne analyser, bidrager samarbejder og vidensdeling uden tvivl til innovation).
Endelig finder jeg det lidt pudsigt, at forskerdelen af samarbejdet mellem CFA, FI og DAMVAD mener at spørgsmålet er politisk og på webersk maner afholder sig fra at svare, mens det seriøse tilløb til et fagligt svar sker fra ministerielt hold.