Vi har i dag modtaget følgende:
Ledelsen på Danmarks Pædagogiske Universitetsskole (DPU) har varslet fyring af tre fastansatte lektorer inden for det pædagogisk filosofiske forskningsmiljø.
Vi opfordrer til at protestere til rektor for Århus Universitet over dette anslag mod vores studium, mod den pædagogiske filosofi i Danmark og mod forskningsfriheden i det hele taget. Varslingerne skal trækkes tilbage!
Vedlagt en erklæring og en redegørelse for sagen af Peter Kemp, Professor emeritus i filosofi, DPU. Dr.theol.& phil.og Anne-Marie Eggert-Olsen, Lektor i filosofi, DPU, Mag.art, ph.d., som vi vil bede dig om at læse. Hvis du derefter kan stå inde for erklæringen, så send:
navn,
titel og
ansættelsessted
til adressen Filosofi.dpu@gmail.com – senest torsdag den 6. maj om morgenen.
Derefter vil vi så samle navne, sætte under erklæringen og sende den samlet til rektor med udgangen af ugen. Det er vigtigt, at der handles hurtigt. Fristen for partshøring er 20/5, og denne protest skal gerne indgå i forhandlingerne om at finde en løsning på situationen inden da. Send endelig denne mail videre til andre, der ville kunne tænkes at støtte sagen. Send også kopier af andre støtteerklæringer og oplysninger om initiativer til den nævnte adresse; så kan vi evt. videredistribuere det.
Med venlig hilsen
Studerende ved den pædagogisk filosofiske kandidatuddannelse på DPU
http://www.dpu.dk/site.aspx?p=317
Om sagen, se også:
http://www.folkeskolen.dk/BlogShow.aspx?DebateThreadId=4747&DebatePostId=4747#Anchor4747
http://www.forskeren.dk/
http://www.information.dk/231444
http://www.folkeskolen.dk/ObjectShow.aspx?ObjectId=62384
http://professorvaelde.blogspot.com/2010/04/dpu-institutionsmassakre-efter.html
http://www.folkeskolen.dk/BlogShow.aspx?DebateThreadId=4767&DebatePostId=4767#Anchor4767
=============
ERKLÆRING OM PÆDAGOGISK FILOSOFI PÅ DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE
Til rektor for Århus Universitet, Lauritz B. Holm-Nielsen
Cc: dekan Lars Qvortrup
Undertegnede protesterer imod den afskedigelse af tre lektorer i pædagogisk filosofi, som Danmarks Pædagogiske Universitetsskole (DPU) under Århus Universitet er ved at gennemføre. Vi har fået oplyst, at DPUs ledelse for en måned siden forsøgte at få nedlagt kandidatuddannelsen i pædagogisk filosofi, men måtte opgive det, bl.a. efter kraftig modstand på Institut for Pædagogik. I stedet varsler man nu afskedigelse af de tre filosoffer, der aktuelt varetager størstedelen af undervisningen og vejledningen på denne uddannelse: Dr. phil. Jørgen Huggler, ph.d. Henrik Vase Frandsen og ph.d. Asger Sørensen.
Ingen benægter, at de har vist sig som engagerede undervisere, dygtige administratorer og grundige forskere. Ledelsens begrundelse for fyringerne, at de pågældende forskning ikke er relevante for DPUs forskning i det samlede pædagogiske felt og uddannelsesområde, er arbitrær og bygger på en meget snæver opfattelse af, hvad pædagogisk forskning skal omfatte. Filosoffer er uddannet til at tænke historisk, systematisk, tværfagligt og med internationalt udsyn, og derfor kan de sætte de pædagogiske og uddannelsesvidenskabelige forskningsfelter ind i et større perspektiv. Et DPU uden filosofisk refleksion vil være et ringere DPU, end det er i dag, hvor DPU bl.a. takket være det filosofiske islæt er unikt i nordisk sammensammenhæng.
Afskedigelserne er urimelige, da de pågældende fuldt ud har levet op til deres ansættelsesmæssige forpligtelser, men vil også være til stor skade for den pædagogiske verden i Danmark, hvor man har brug for DPU som andet og mere end en ekstra professionshøjskole. De vil medvirke til at udviske den skarpe akademiske profil, DPU bl.a. i kraft af sin unikke pædagogisk-filosofiske faglighed har haft i hele Norden og internationalt.
Vi opfordrer derfor rektor for Århus Universitet til at gribe ind og sikre, at DPU forbliver på samme niveau som andre dele af Århus Universitet og således kan bidrage til, at dette kan manifestere sig som eliteuniversitet.
=============
REDEGØRELSE
BAGGRUND FOR VARSLINGEN AF AFSKEDIGELSER PÅ DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE VED ÅRHUS UNIVERSITET
28-04-2010
Kære venner af pædagogisk filosofi i Norden,
Ledelsen af Danmarks Pædagogiske Universitetsskole (DPU) og Institut for Pædagogik ved denne institution har den 21/4 varslet fyring af tre forskere på området pædagogisk filosofi og dermed af de filosoffer, der aktuelt varetager størstedelen af undervisningen på kandidatuddannelsen i pædagogisk filosofi.
Ledelsen begrunder fyringerne med økonomien. Men det er et skinargument. Forskningsmiljøet i Pædagogisk Filosofi er udset til at bære hele byrden af besparelserne på VIP-siden. Ingen andre løsninger er forsøgt, ingen andre fagmiljøer på DPU bliver berørt (for nærværende), og akademiske kvalifikationer lades eksplicit ude af betragtning.Specifikt begrundes afskedigelserne med, at de tre pågældende forskeres områder ikke er relevante for DPU. Det drejer sig om:
Jørgen Huggler, ekspert i bl.a. tysk idealisme, i den tyske og danske romantik og i den dannelsestænkning, der inspirerede f.eks. Grundtvig og Kold. Han er blevet anerkendt med den idehistoriske doktorgrad.
Asger Sørensen, ekspert i bl.a. etik, videnskabsteori, herunder kritisk teori, positivisme og moderne tænkere, som udgør en væsentlig del af det pædagogiske teorivalg pt., såsom Durkheim, Baumann, Luhmann og Habermas.
Henrik Vase Frandsen, ekspert i religionsfilosofi og fænomenologi, herunder Løgstrup og Lévinas. Han var en af de få fra DPU, hvis ikke den eneste, der fik en forskningsbevilling fra FKK i 2008.
Disse felter og denne faglige ekspertise bliver nu af DPUs ledelse bedømt som irrelevant for forskningen i ’det samlede pædagogiske felt og uddannelsesområde’. Men denne begrundelse kan kun hvile på en ekstremt snæver opfattelse af filosofiens betydning for pædagogisk forskning. Heldigvis anlægges en sådan betragtning ikke i ledelserne af andre store universitetsinstitutioner i Danmark som CBS, RUC og AUC, hvor filosofferne netop regnes for vigtige for institutionernes prestige. Men sådan er det ikke længere på DPU, der ellers har været kendt for at rumme et unikt samspil mellem filosoffer og fagfolk.
Gennemføres den hovedløse beslutning, vil DPU derfor miste afgørende i anseelse. Det vil koste dyrt at smide de pædagogiske filosoffer på porten, for de er uddannet til at tænke selvstændigt og dermed tænke på tværs af faggrænser. De sætter aktuelle pædagogiske strømninger og modebølger ind i en større åndshistorisk, intellektuel og kritisk sammenhæng. Og de tænker frit over pædagogikkens grundlag og idealer, uafhængigt af administrative, økonomiske og politiske dagsordener. Men talen om dannelse og myndighed skal nu tie. DPU skal reduceres til en andenrangs universitetsskole, der udvikler didaktiske redskaber (se f.eks. Lars Qvortrups kronik i Berlingske Tidende 5. marts 2010) i konkurrence med professionshøjskolerne, i stedet for at være pædagogikkens sted for videreuddannelse, inspiration og dybere erkendelse. Helt grundlæggende svigter DPU sit samfundsmæssige og videnskabelige ansvar.
DPUs ledelse fyrer de tre forskere med den begrundelse, at de hører bedre hjemme på ”fag-filosofiske” institutter. Dette viser, at DPUs ledelse ikke har forstået, hvad filosofisk refleksion er, og hvad den kan som pædagogisk filosofi. Filosofi har altid og vil altid leve af frugtbar samtale med andre tolkninger, det være sig videnskabelige, religiøse, kunstneriske eller praktiske. Filosofi kan ikke reduceres til ét bestemt blik på verden eller studiet af ét bestemt udsnit af verden.
Etableringen af et pædagogisk-filosofisk miljø var en fantastisk fornyelse ved oprettelsen af DPU, som vakte genlyd ud over landets grænser. Sagt højtideligt kunne filosofien her tilføre pædagogikken begrebets strenghed, samtidig med at pædagogikken konstant kunne minde filosofien om virkelighedens praktiske forpligtelse. I dette miljø fik diskussionen om de yderste idealer for pædagogikkens praksis, der ikke kan tematiseres under den videnskabelige arbejdsdeling, en institutionel ramme. Pædagogikken har her udfordret filosofien på afgørende måde, og filosofien har huset diskussionen af det pædagogiske virkefelt langt ud over spørgsmål om f.eks. best practice og what works. Sådanne spørgsmål er vigtige, men også begrænsede og må altid vurderes i en videre sammenhæng. Pædagogik kan ikke reduceres til et spørgsmål om, hvilke ’redskaber’ der skal ligge i ’værktøjskassen’. Pædagogisk filosofi har bl.a. denne normative diskussion som en akademisk opgave.
Ingen andre nordiske universiteter har haft en sådan stærk kombination af pædagogisk og filosofisk tænkning som DPU. Nordiske forskere på området har derfor skævet misundeligt og begejstret til DPU. Det har mange filosofiske forskere i øvrigt også.
Vi beder jer støtte den medfølgende korte protest til rektor for Århus Universitet imod at indskrænke pædagogisk filosofi som akademisk disciplin på DPU. Og I må meget gerne fortælle vidt og bredt om, hvad der er ved at ske på DPU, og få andre med i protesten. Vi skal ikke alene redde DPUs prestige, men hindre sænkningen af niveauet for pædagogisk-filosofisk forskning i Norden.
Med venlig hilsen
Peter Kemp (Professor emeritus i filosofi, DPU, Dr. theol. & phil.) og
Anne-Marie Eggert-Olsen (Mag. art, ph.d., Lektor i filosofi, DPU)
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar