Al tale om relevans og prioritering er i denne situation et fernis, der skal dække over den lokale ledelses magtesløshed overfor konsekvenserne af universitetsfusionen og en forslugen koncern af et storuniversitets udsugning af DPU. Århus Universitets ledelse styrer efter "rationalisering" (nedskæring) og mindsker reelt den humanistiske forsknings mangfoldighed.
Hvis den humanistiske forskning, og ikke mindst på det pædagogiske felt, skal styrkes, og de værdier den bidrager med fremmes, må den støttes politisk og økonomisk og synliggøres i uddannelsessystemet. Humaniora leverer et historisk perspektiv på samtiden, som samfundets uddannelser ikke kan undvære.
Alle tre fyrede er anerkendte for deres indsats og bredt funderede i deres fagområde. Et særligt grelt billede tegner sig af fyringerne når man bemærker, at den ene af de tre er en udtalt kritiker af universitetsloven, har bidraget til denne blog, og i 2008 publicerede en tilbundsgående videnskabssociologisk analyse af lovens mangler og truende konsekvenser for det faglige niveau (omtalt her). Disse forudsigelser viser sig nu med en brutal kraft som overgår analysens nøgterne fokus på de mere snigende konsekvenser.
Ledelsen på Århus Universitet er godt igang med at skyde sig selv i foden og forskertse muligheden for at drage fordel af eventuelle synergier mellem forskningen på DPU og på ÅU-8000 C. Den såkaldt internationale konsulentrapport om reformer af AU tegner et forvrænget og fejlagtigt billede af DPU (informerede kilder vil vide, at de to konsulenter kun har talt med dekanen og en enkelt professor på DPU), og er i det hele taget højst besynderlig læsning. Det virker som om konsulenterne tror, at synergieffekter i det 21. århundrede kun opnås ved at tvangsforflytte folk rent fysisk: at det er sådan nye forskningssamarbejder opstår. Uden videre argumentation anbefaler rapporten, at store dele af DPUs forskning overflyttes til Århus. Det vil i praksis betyde en svækkelse og formindskelse af det forskningsmiljø der har været under opbygning de sidste 10 år i Emdrup siden etableringen af DPU som universitet. Tillidsfolkenes offentliggjorte reaktion på rapporten han læses her.
Et bagvedliggende problem er, at DPU, der i alle årene har haft overskud, nu efter fusionen med AU har et tociferet millionunderskud, fordi DPU skal betale 20-30 mio kr om året til AU, idet de skal betale det samme til fællesadministrationen som de andre hovedområder, selvom DPU – af naturlige geografiske årsager (de bor i Emdrup) – ikke kan få de samme ydelser retur (studieadministration, kommunikation, etc.) og derfor i praksis kun modtager modydelser for ca. 7-8 mio. kr. Tillidsrepræsentanterne har flere gange gjort opmærksom herpå, men uden at få svar på deres spørgsmål. Som en konsekvens af disse vilkår og svag ledelse må DPU, som en kilde siger, "fokusere på økonomien i sine aktiviteter og skærpe sin profil."
Sagen udstiller ikke bare AU-rektoratets fiaskosøgende reduktion af økonomistyring til pengeafpresning. Truslen mod DPU som institution retter også søgelyset mod dekan Lars Qvortrup, som forsøger at spille spillets regler og fremstå som strategisk og visionær, men reelt er for svag til at opnå en sikring af DPU som institutionel helhed med økonomisk acceptable rammer: På DPU skal 60% af arbejdstiden være indtjeningsdækket aktivitet (sic), som oftest bestående af 20% ekstern finansierede projekter og 40% undervisning (de resterende 40% består af 25% fri forskning og 15% administration). Ved at beslutte sig for fyringer opnår dekanen at svække tilliden til ham som leder og reelt terrorisere staben. Han burde have kunnet alliere sig med de ansatte og styrke argumentationen for bedre økonomiske betingelser fra centraladministrationen på AU. Institutleder Jens Erik Kristensen på det fyringsramte Institut for Pædagogik har bag sig en indsats som idehistoriker med interesse for universitets idé og idealer og offentlig kritik af eksempler på derangering af disse, en sympatisk indsats man kun kan have respekt for. I denne sag har han vist manglende format ved at acceptere fyringer som løsning, og ved at gå med til at udradere et forsknings- og undervisningsfelt på sit institut, som ikke hører til hans egne kæpheste og står i vejen for hans egne fagpolitiske ambitioner. Det havde i denne sag unægteligt klædt ham bedre at kaste håndklædet i ringen og sige fra overfor sin dekan.
Lad os håbe, at fagforeningen i denne sag forstår, at deres primære rolle her ikke er at yde psykologbistand til de fyringsvarslede, men at få taget fyringerne af bordet, og påpege hvor ekstremt et usagligt grundlag de foregår på.
Det er altså nødvendigt at med en bred protest imod beslutningen om fyringer. Vi kræver af Århus Universitets øverste ledelse:
- tag fyringsvarslerne af bordet
- stop alle planer om at ødelægge det pædagogisk-filosofiske miljø i Danmark
- bidrag til at skabe bedre betingelser for forskningsfriheden på DPU
- sig nej til et ensidigt management-orienteret perspektiv på universitetets mangfoldighed og værdier
- gentænk Århus Universitets mission efter fusionerne, drop konsulentrapportens anbefalinger, og start en åben og bred debat om en fornuftig og innovatiov måde at få det fulde udbytte af fusionerne fra 2007 på.
Claus Emmeche,
redaktør af bloggen Forskningsfrihed? og medlem af Humanistisk Forum.
redaktør af bloggen Forskningsfrihed? og medlem af Humanistisk Forum.
2 kommentarer:
Jeg vil godt tilføje to ting, som sætter sagen yderligere i relief. En af mine kilder siger:
"Problemet er at dette krav om 60% indtjening går at man hele tiden tænker på at sikre sig og laver ansøgninger og siger ja til meget undervisning. i stedet for at være der hvor man er og koncentrere sig om det man er igang med og afslutte det. Mange af os oplever af samme grund at have mange indledte såvel som mange uafsluttede projekter, hvilket ikke er hensigtsmæssigt."
Nej, det tør siges! Med denne konsulentgørelse af universitetsforskningen sikrer man jo, at forskerne aldrig får den nødvendige ro til i perioder at trække sig tilbage og koncentrere sig i dybden om et enkelt forskningsprojekt.
En anden kilde gør opmærksom på, at den kandidatuddannelse, som de tre fyringsvarslede fast ansatte lektorer er tilknyttet, er virkelig velfungerende og hvis man endelig skal sammenligne i "økonomiske" termer af STÅ-produktion, klarer den sig flot i et bredt dansk perspektiv sammenlignet med tilsvarende uddannelser ved KU, CBS eller AU's humanistiske fakultet: det er kun fordi DPU i forvejen er extremt presset på produktivitetskrav at den kommer ud som "for lille" i lokal DPU-sammenhæng. Hvis jeg skal tolke dette, er det endnu et tegn på den øverste AU-ledelses manglende evne til at tage vare på mangfoldigheden af uddannelser under mastodontens vinger.
Send en kommentar