Råd og vink og fiduser til en ung videnskabsminister

Lad os antage, at den nye minister for Videnskab, Teknologi og Udvikling, som har stort kendskab til innovation og formidling, behøver råd, vink, og fiduser - myndighedsrådgivning - for bedre og mere i dybden end den foregående videnskabsminister, at forstå hvad forudsætningerne for uafhængig videnskab er, og hvorfor forskningsfrihed (eller det lidt bredere begreb om akademisk frihed) er så vigtigt for et liberalt demokrati, samt hvilke betingelser, der må følge med det benchmark, det er for et civiliseret land, at have universiteter, som ikke blot af lovens bogstav, men også af ånd, og i praksis, danner rammen om fri forskning. Vi vil løbende forsyne ministeren med råd, vink og henvisninger, der kan bidrage til indsigt, ikke mindst i det, som rummes i den første del af navnet på Charlotte Sahl-Madsens ministerium. Disse råd, vink og fiduser kan læses som opfølgning til de tre nye bøger, som er et godt sted at starte, nemlig:

• Sune Auken: Hjernedød. Til forsvar for det borgerlige universitet (Informations Forlag 2010)
• Mogens Ove Madsen: Universitetets Død. Kritik af den nyliberale tendens (Frydenlund 2009)
• Claus Emmeche & Jan Faye, red.: Hvad er Forskning? Normer, videnskab og samfund (Nyt fra Samfundsvidenskaberne 2010).

En af de ting, ministeren kan overveje, er hvorfor nogle de bedste universiteter i verden, som Danmark gerne vil ligne, har sådan noget som ansættelsessikkerhed for forskere. Det findes der ikke på danske universiteter. Her er sondringen mellem løst og fast ansatte blevet rent illusorisk under de fyringsrunder som de, vi har set her i vinter på Århus Universitet, DTU og Københavns Universitet. Om det amerikanske system med ansættelsessikkerhed (academic tenure) kan man på Wikipedia læse, at

"Academic tenure is primarily intended to guarantee the right to academic freedom: it protects teachers and researchers when they dissent from prevailing opinion, openly disagree with authorities of any sort, or spend time on unfashionable topics. Thus academic tenure is similar to the lifetime tenure that protects some judges from external pressure. Without job security, the scholarly community as a whole might favor "safe" lines of inquiry. The intent of tenure is to allow original ideas to be more likely to arise, by giving scholars the intellectual autonomy to investigate the problems and solutions about which they are most passionate, and to report their honest conclusions. In economies where higher education is provided by the private sector, tenure also has the effect of helping to ensure the integrity of the grading system. Absent tenure, professors could be pressured by administrators to issue higher grades for attracting and keeping a greater number of students."

Det sidste – fristelsen til at forringe uddannelsernes kvalitet ved at lade taxametersystemet tikke flere studerende igennem eksaminerne – er et alvorligt og allerede diskuteret problem i Danmark (jf. Sanders famøse udfald imod de fem professorer, der skrev om det i 2004). Manglen på tenure i Danmark er ikke blot et problem for offentlighedens tillid til en uafhængig forskning, den uddyber også mistilliden mellem forskerne og de universitetsledelser, der vælger at fyre forskere fremfor ansvarlig økonomistyring og bedre prioriteringer, og som mere og mere konsulentgør forskningen eller driver systemet med ekstern funding ud i det helt absurde, så universitetet omdannes til det, Hanne Foss Hansen så rammende kalder forskerhoteller (sagen om DTU-kemi, se sidste nummer af Forskerforum, se her).
Der er på det seneste udkommet en del litteratur om akademisk frihed på engelsk. Også i USA og U.K. er systemet under pres. En af de nyeste bøger er af Cary Nelson, formand for AAUP, the American Association of University Professors, og hedder No University Is an Island: Saving Academic Freedom, netop er udkommet på NYU Press. Læs den, eller start med interviewet med ham (her) fra 17/12-2009 i The Chronicle of Higher Education. Her siger han bl.a.

"You can get a glimpse of the dystopian world without academic freedom by learning about higher education in countries like North Korea or Syria or, for less severe but telling examples, by talking to contingent faculty members in the United States who censor themselves to avoid offending students, parents, or administrators as a way of protecting their jobs. Or you can talk to faculty members at schools where administrators regard alternative opinions as insubordination. The world without academic freedom would be one of routinized and unchallenging instruction provided by faculty members motivated by fear. Research would be limited to profitable projects, not devoted to maximizing human understanding."

Denne dystopi fremmes af de faldende basismidler til forskningen, en tendens den nye minister bør vende! Selvom noget peger på, at konsulentgørelsen af institutternes forskning og sektorforskningsgørelsen af de danske universiteter tillader de mest succesfulde fundraisere at sikre deres egne forskergrupper en vis autonomi og forskningsfrihed ved at de er gode til "at spille spillet" (som bl.a. blev diskuteret i weekenden på denne workshop), vil kan en sådan autonomi for de entreprenante vise sig at være meget dyrt betalt, set ud fra en samlet samfundsbetragtning - både økonomisk, og i forhold til tilliden mellem videnskab og samfund, som svækkes, hvis billedet af forskeren glider jævnt over i billedet af en privat iværksætter, eller en finansmatador for nu at sætte sagen på spidsen (jf. svindelsagen på AU).