Forskerforums problematiske journalistik

af Linda Maria Koldau (Aarhus Universitet)

Forskerforum har i sin udgave nr. 253 d. 3. april 2012 publiceret flere artikler, der dels direkte, dels indirekte omhandler min ”sag” på Aarhus Universitet. Forskerforums fremstilling udviser en række problemer, der resulterer i en biased fremstilling af sagen til min ulempe.
Jeg har anmodet Forskerforums redaktion om genmæle med hensyn til flere urigtige påstande, som Forskerforum har publiceret i artiklen ”Koldau sagde op”. Forskerforums ledende redaktør Jørgen Øllgaard har afvist min anmodning. Sagen bliver nu gransket af Pressenævnet, som vil udtale sig i juni.

Lige som den generelle, såkaldte ”Koldau-sag” på Aarhus Universitet er denne lille sag om Forskerforums problematiske dækning et symptom på et større problem. Forskerforum er kendt og bliver værdsat for sine kritiske artikler om problemer i den danske universitetsverden. Når der nu bliver publiceret flere artikler om en vis sag, som udviser bias, urigtige påstande og en generel problematisk journalistik, rejser det spørgsmålet, hvordan det helt generelt står med bladets troværdighed – altså også med hensyn til andre sager.

Som fagblad er Forskerforum bundet til journalistiske standarder. Disse standarder kræver neutralitet, balanceret fremstilling, grundig research og et objektivt sprog. Jeg kan påvise, hvordan Forskerforum i to artikler om min sag går imod disse standarder. Jeg gør det ikke for at tilføje endnu en facet til min sag. Jeg anser det imidlertid som nødvendigt at henvise til et generelt problem i et fagblad, som bliver læst af mange akademikere og som bliver betraget som et vigtigt, kritisk talerør i den danske akademiske verden. Her er tale om troværdighed.

Læs hele indlægget her:
http://ffarkiv.pbworks.com/w/file/fetch/53137870/Forskerforum_Koldau26042012.pdf

Faget Musikvidenskab og dets særlige problematik

af Linda Maria Koldau, professor i Musikvidenskab

Når man i Aarhus Universitetets bygning 1580, Langelandsgade 139 (den såkaldte ”Kaserne”), tager elevatoren, så kan man læse: ”4. sal: Afdeling for Musik”. En ukendt person har så med filtpen forandret afdelingens navn: ”Musikvidenskab”. Personen har faktisk sat fokus på et afgørende problem. Fra afdelingens og universitetets dokumenter kan man se, at der, også iblandt selve kollegiet, hersker tvivl, om man nu hedder ”Musik” eller ”Musikvidenskab”. For offentligheden virker det ligegyldigt. Men faktisk ligger her hele afdelingens grundlæggende problem.

Fordi man drøfter aldrig, hvad faget nu egentligt går ud på. Fagbeskrivelsen på websiden samt studieordningen giver indtrykket, at man byder på lidt af alt. Musikpraksis, musikteori, noget som kaldes for ”musikkultur” (uden videre definition), musikhistorie, musikalsk produktion på computeren. Når man kommer udefra og kender lidt til musikuddannelsen i sine mange forskellige fagligheder, undrer man sig, hvordan alt det her kan passes ind i en eneste Bachelor-uddannelse, som kun fylder to år. Men de, som har ansvaret for denne studieordning, har jo arbejdet længe på universitetet: De vil nok vide, hvad de gør. Det troede jeg, da jeg blev ansat som den nye professor.

Min analyse efter to og et halvt år på afdelingen kommer til et andet resultat.

I medierne har der været stor omtale af min ”sag” på Aarhus Universitet. Jeg vil nu vende tilbage til udgangspunktet for hele sagen: fagets problematik og min kritik, som blev fremlagt i Weekendavisen (1. juni 2011) og i Politiken (12. juni 2011, http://politiken.dk/ debat/ ECE1306556/ professor-dansk-humaniora-er-en-skandale/). Kollegiet følte sig ramt af min faglige kritik – men de har kun svaret med personlige angreb og ikke bidraget til den faglige debat. Indtil i dag savner jeg et fagligt begrundet svar på min kritik.

Men jeg vil nu gerne tilbyde noget, som offentligheden måske har savnet fra min side. I aviserne er da ikke plads til en differentieret fremlægning af fagets problematik. Derfor gør jeg det her.
(Nota bene: Jeg har troværdig dokumentation for det, som jeg citerer – og det omhandler på ingen måde ”fortrolige” dokumenter, men arbejdsrelateret dokumentation, der på ingen måde er personfølsom.)

Læs hele analysen her:
http://ffarkiv.pbworks.com/w/file/fetch/52979164/Musikvidenskab_22042012.pdf

Forskningsfrihed – FL Smiths ansvar for asbestskandaler som de forsøger at undertrykke fri kritisk forskning i

af Finn Hansson

Efter at adskillige medier har brugt masser af plads på Linda Koldau sagen på Århus universitet og de interne konflikter og løbende umulige indgreb fra dekan og institutleder, så skal vi måske bruge lidt plads på en ny sag om forskningsfrihed, en sag der er på vej og som ser ud til at rumme nogle langt mere problematiske former for indgreb.

Historikeren Kurt Jacobsen fra CBS udsendte forleden en bog om asbestskandalen, Dansk Eternit og FL Smith, som i 1989 blev dømt erstatningsansvarlig i højesteret. Bogen blev fulgt op med en TV dokumentar om FL Smith og den asbestmine, de via et datterselskab i mange år drev på Cypern, og hvor de fuldstændig ignorerede datidens viden om asbests farlighed i forhold til behandlingen af deres ansatte.
Reaktionen fra FL Smith på den kritik, der blev fremsat i bogen og i TV dokumentaren har været dels en klar benægtelse af ethvert ansvar og dels fremsendelse af skarpt formulerede advokatbreve til DR, CBS og bogens forfatter, hvor FL Smith kræver juridisk dokumentation og for påstande i bog og udsendelse og truer med straffelovens § 267 (freds- og æreskrænkelse).
Dette at store virksomheder reagerer på kritisk forskning med trusler og søgsmål med erstatningskrav er noget der ind imellem ses i USA, men der er meget langt i mellem at vi ser det i Danmark. Det er derfor meget foruroligende, når det så sker på den helt utilslørede måde, som FL Smith gør i dette tilfælde. Deres angreb på forskeren (Kurt Jacobsen) handler ikke om uenighed om tolkningen af forskningsresultaterne i asbestsagen, men er et angreb på videnskabeligheden i forskningsresultaterne dvs. på forskeren.

Hvis FL Smith lykkes med deres strategi, som går ud på at kræve at alle kritiske resultater skal kunne efterprøves at retssystemet, så får vi ikke megen fri, kritisk forskning om de mægtige virksomheder og organisationer fremover. FL Smith har åbnet et angreb mod kritisk forskning og det rejser en voldsom udfordring for universiteterne og især deres ledelse.

Links tilføjet af webmaster:

• bogen Asbest - magisk mineral og dræberstøv
• DR1 Dokumentaren - den danske dødsmine (19. marts 2012 kl. 20:00 på DR1).
• Kurt Jacobsens CBS hjemmeside

Videnskabens domænekampe og kernefaglighedens udgrænsning

Center for Vild Analyse har endnu engang leveret en stribe interessante, måske vilde, måske lidt luftige, men ikke mindre væsentlige sansninger af tidens tendenser, denne gang forskningsfrihedens degenerering til kamp om domæner og discipliner. Dagbladet Information bragte i går den trykte version (se her) under overskriften "Forskeren som magtens forlængede arm", hvori det blandt andet hedder:

"Måske er det i denne udvikling gået mere eller mindre upåagtet hen, at videnskaben er endt med at blive temmelig nem at styre for politikken? I takt med den enkelte forskers tiltagende ydmyghed over for rækkevidden af hans eller hendes erkendelser er samtidig de filosofiske og moralske visioner sivet ud af videnskaben. Næsten som om alle tavst er blevet enige om en slags ubevidst del-og-hersk politik, hvor forskere får ekspertstatus på hvert deres område under forudsætning af, at de ikke blander sig i politik. Spørgsmålet om, hvilke rammer konkrete videnskabelige praksisser etableres under, hvem der bestemmer, hvad der skal forskes i og hvorfor, bliver sværere at adressere, når ingen har legitimitet til at udtale sig om andet end deres eget domæne. (...)

I stedet for hele tiden at blive revet det spørgsmål i næsen, hvad deres forskning kan bruges til, hvilke nytte den har, burde forskerne måske konsekvent afkræves et svar på, i hvilken grad deres forskning medvirker til befæstelsen af den bestående politiske magt. Hvad er det, de hver gang ikke gør, når de indskrænker deres domæne til det, samfundet eller forskningsrådene finder det væsentligt at forske i?"

Striden om de roller, som klassisk disciplin- eller paradigmeorienteret normalvidenskab versus andre forskningsformer som tværdisciplinære, anvendelsesorienterede, eller mere paradigmebrydende forskningsprogrammer bør spille på universiteterne, er hel central, og bør konkretiseres ved at blive forbundet med den løbende debat om de institutionelle rammer for styringen af de hybride universiteter, vi har i dag. Det er derfor interessant at modstille Vild Analyses kommentar med de ti Aarhus-professorer, der i AU-avisen Univers nr. 4, 2012, d. 2/4 foreslog foreslår fire konkrete initiativer for at skabe tillid mellem ledelse, medarbejdere og studerende på Aarhus Universitetet (se her); professorerne skriver bl.a.:

"Universitetet understreger for tiden tværfaglighed, men rektor har også flere gange slået fast, at fokus på kernefagligheden skal fastholdes; ”Dybden skal være på plads”. Der kunne mere konkret følges op på denne basale, men vigtige indsigt: Tiltag, der understreger kernefagligheden, bør spille en tydeligere rolle på AU. Det gælder så meget mere, som de statslige forskningsråd i stigende grad koncentrerer støtten på meget store projekter. Det gør det væsentligt, at der er finansieringskilder til mindre og mellemstore forskningsprojekter. Aarhus Universitets Forskningsfond har her et meget stort potentiale. Det forudsætter, at fonden uafhængigt af andre instanser kan uddele forskningsstøtte med udgangspunkt i ansøgninger fra universitetets videnskabelige medarbejdere."

De 10 henviser til tendensen til at kun mega-projekter om 'strategisk vigtige' satsningsområder som involverer store forskergrupper støttes, mens enkeltforskere har meget svært ved at få støtte til at forfølge nye og måske mere usikre eller vilde ideer. Så måske burde de 10 professorer gå sammen med Center for Vild Analyse for at igangsætte et nyt, originalt tænkt empirisk projekt om nye former for disciplinaritet og kernefaglighed?

Universitetspolitiske møder i april

En lille reminder:

Husk det NSU-symposium (Nordisk Sommeruniversitet) på RUC om universiteternes fremtid, som Jesper tidligere annoncerede (her på bloggen), man kan stadig nå at indsende forslag til indlæg.

Vær også opmærksom på en bogreception og debatseminar på KU-Amager om lignende emner, den 27/4 (annonceret her), i anledning om en ny bog om videnspolitik.