mandag den 26. marts 2012

Åbent brev til Niels Krause Kjær

Af Jon Rostgaard Boiesen

Kære Niels Krause-Kjær


I dagens udgave af "Krause på Tværs" lod du professor Svend Erik Larsen fremkomme med række ukorrekte påstande rettet mod personer, der ikke havde mulighed for at tage til genmæle, og hvor du ikke stillede kritiske spørgsmål:
1) Svend Erik Larsen hævder, med udgangspunkt i interviewet med afgående Studenterrådsformand Thea P. Frederiksen, at de studerende kun beskæftiger sig med at kritisere konkrete forhold som Den Faglige Udviklingsproces og implementeringen af nyt IT-system. Både du og Svend Erik Larsen burde vide bedre, da det kun er lidt over 14 dage siden samtlige studerrådsformænd ved de danske universiteter - herunder Thea P. Frederiksen - havde en kronik i Dagbladet Information, hvor de er stærkt kritiske overfor Universitetsloven. Studenterrådet ved Aarhus Universitet har desuden leveret et kritisk høringssvar til revisionen af loven.
2) At ytringsfriheden skulle have det fint på Aarhus Universitet harmonerer dårligt med at ledelsen censurerer universitetets interne avis Univers, og ikke har ville give den et redaktionelt frihedsbrev. Læs fx her. Desuden fik forskeren Mette Jensen for et par år siden en advarsel, da hun brugte sin ytringsfrihed til at kritisere Aarhus Universitets' engagement i Cheminova. Det kan du læse om her.
3) Endelig er det ikke korrekt, når Svend Erik Larsen hævder, at man ikke kan tage en kandidatuddannelse i musik uden at kunne noder. Af optagelseskravene fremgår det, at man kan blive optaget på kandidatuddannelsen i 'Musik, lyd og kultur' med et tilvalgsfag i musikkultur. Hverken på dette tilvalgsfag eller på overbygningen i musik, lyd og kultur lærer man noder. Der er altså korrekt at man kan tage en musikvidenskabelig kandidat ved Aarhus Universitet uden at kunne noder - omend det ikke er det generelle billede. Læs her.
I det hele taget forstår jeg ikke at du vælger at invitere Svend Erik Larsen for at tage debatten om Aarhus Universitet. Hans bidrag til debatten har været et læsebrev, som er et groft personangreb på Linda Maria Koldau, hvor han tangerer at bryde sin tavshedspligt som formand for et bedømmelesudvalg, og som desuden sætter hans kvalifikationer som udvalgsformand i et meget dårligt lys: Hvis Linda Koldau virkelig er så dårlig som han skriver, hvorfor har han så indstillet hende til ansættelse?

Med venlig hilsen

Jon Rostgaard Boiesen

11 kommentarer:

Anne Albinus sagde ...

Professor Svend Erik Larsen har dd. i Krause på Tværs givet udtryk for, at man skal være berettiget til at udtale sig for at kunne gøre det. Ligesom professor Svend Erik Larsen gav udtryk for det bl.a. i Information 21.2.2012: Koldau har "ikke baggrundsviden eller international pondus" til at udtale sig om dansk humaniora.

Det er da bedre at imødegå kritik frem for at sige, at folk ikke er berettiget til at kritisere. Hvorfor stille sig op på meta-niveau og sige, at de og de mennesker ikke er berettiget til at kritisere noget?

Jon Rostgaard Boiesen sagde ...

Korrespondance mellem mig og Niels Krause-Kjær:

Kære Jon Rostgaard Boisen,

Tak for din mail.
Mange mennesker har ytret sig i forbindelse med 'Koldau-sagen'. Professor Svend Erik Larsen er en af dem, og vi fandt det yderst relevant at invitere ham som gæst. Ikke så meget pga 'Koldau-sagen', som måske først og sidst mest er en trist og banal personalesag, men mere for at diskutere universitets-udviklingen og tendenserne.
Svend Erik Larsen må svare for sig selv, men jeg mener bestemt ikke, at han i programmet talte ringe om hendes faglige kvalifikationer.

Venlig hilsen

--
--------------------------------------------------------------------------------------------
Niels Krause-Kjær



Kære Niels Krause-Kjær


Jeg mindes ikke at have set Svend Erik Larsen ytre sig i universitetsdebatten med andet dette indlæg, som er et hårdt personangreb på Koldau: http://www.information.dk/294122. Men muligvis tager jeg fejl. Hvis du har andre eksempler på Svend Erik Larsens deltagelse, lader jeg mig gerne korrigere.

Du svarer ikke på at jeg påpeger jeg tre faktuelt forkerte påstande, to af dem om navngivne personer - Thea P. Frederiksen og Linda Koldau - som Svend Erik Larsen fremfører uden at blive stillet kritiske spørgsmål. Burde han ikke været blevet det? Eller var du ikke i stand til det på grund af dårlig research?

Med venlig hilsen
Jon Rostgaard Boiesen


Kære Jon Rostgaard Boisen,
Jeg synes, du blander pærer og bananer, men jeg medgiver gerne, at jeg ikke ved, hvorvidt det er muligt at tage en kandidatuddannelse i musik på Aarhus Universitet uden at have kendskab til noder.


Vh

Niels Krause-Kjær


Kære Niels Krause-Kjær


Nej, men det fortæller jeg dig nu at det rent faktisk er muligt. Og det havde ikke krævet meget research at finde frem til studieordningerne for Musikvidenskab på Aarhus Universitet. Eventuelt kunne I have ringet til en studiesekretær og spurgt, hvis de er for tekniske at læse - hvis en sådan er til at få fat på i disse tider på AU...

Da I ikke har foretaget den research for Svend Erik Larsen mulighed for at påstå det modsatte og bruge det til at gøre Linda Koldau til grin, uden at få et kritisk spørgsmål.

Ligeledes havde det ikke krævet den store research at finde frem til, hvad Studenterrådet ved Aarhus Universitet mener om Universitetsloven, og hvordan man har reageret i forhold til den. Man kunne sådan set bare at spurgt Thea Frederiksen. Det har Tine Rud muligvis også - men det fremgå ikke af den del af interviewet I vælger at bringe, eller af dine spørgsmål. Tværtimod forstærker du Svend Erik Larsens bemærkninger med din hånende kommentar om farven på toiletpapiret Igen betyder mangelfuld research, at Svend Erik Larsen får lov til at slippe afsted med en urigtig påstand.

Endelig havde det heller ikke krævet den store research at finde frem de to nævnte histoerier om undertrykkelsen af ytringsfriheden på Aarhus Universitet - det ville sådan set bare kræve at man har fulgt med i debatten i medierne om Aarhus Universitet. Og har man ikke det, har Studenterrådet endda samlet den for én: http://www.sr.au.dk/sr/da/politik/kaos-pa-au/sr-au-i-medierne

Dagens program er med andre ord dårlig journalistisk håndværk - og det ville klæde dig at tage stilling til mine konkrete kritikpunkter og det belæg jeg fremlægger for dem, fremfor at komme med generelle udsagn om, at jeg skulle blande frugter sammen - hvad jeg vitterligt ikke kan se jeg gør.


Med venlig hilsen
Jon Rostgaard Boiesen

Anonym sagde ...

Pragtfuldt, Jon Rostgaard Boiesen. Det er virkelig på tide, at også den elendige journalistik, der skyer indsigt i det emne, der behandles, får nogle rap over fingrene.
Desuden spurgte Krause faktisk, om det kunne lade sig gøre at læse musik uden at kunne noder, og fik et benægtende svar fra professor-gæsten.

Anonym sagde ...

Hold nu mund med de noder. Det svarer jo til at offentligheden skulle gøre sig klog på hvilke statistikmetoder der skal undervises i på fx Statskundskab. Bare fordi vi alle ved hvordan musik nogle gange lyder, er det altså ikke det samme som at vi bør blande os i hvad der skal studeres hvordan.

Christoffer Bugge Harder sagde ...

Anonym: Hvorfor skulle man dog "holde mund med de noder" som udenforstående? Hvis man kunne blive kandidat i statskundskab, økonomi, kemi eller biologi uden at kunne statistik overhovedet, ville det også være højst berettiget, hvis udenforstående påpegede, at det var helt hen i vejret ifht. enhver international standard.

Erik Steinskog sagde ...

Christoffer Bugge Harder,

En mengde interessante musikkvitenskapelige problemstillinger har uendelig lite med noter å gjøre. Akkurat som, vil jeg tro, det finnes mye interessant forskning i statskundskab som ikke anvender statistikk. Mye musikk - altså den empirien musikkforskningen anvender - har aldri vært notebasert eller formidlet via noter. Det betyr ikke at musikkvitenskapsstuderende ikke skal kunne noter; jeg hevder bare at det er et sidespor i debatten.
Og selv om Jon Boiesen har vist at det i prinsippet er mulig å få en kandidatgrad i musikkvitenskap uten å kunne noter, sier ikke denne prinsipilelle muligheten noe om at det er et stort problem for utdannelsen (altså at det skulle være mange slike kandidater).
Det er, for nå å si det slik, uendelig mange mer interessante debatter knyttet til musikkfaget som kan relatertes til denne saken. For eksempel hvordan Koldau kan hevde at populærmusikkstudier ikke skal/bør regnes som musikkvitenskap. Den debatten er simplethen mer sentral enn disse notene. Og det ar altså ikke slik at "internasjonal standard" innenfor musikkvitenskap er enig med Koldau her i hennes avvisning.
mvh
Erik Steinskog
(lektor i musikvidenskab, KU)

Lone Koefoed sagde ...

CBH, du skriver: "hvis udenforstående påpegede, at det var helt hen i vejret ifht. enhver international standard."
Den pointe, som jeg forsøger at fremføre som Anonym (min tlf ville i nat ikke lade mig gøre andet), er, at en udenforstående ganske enkelt helt uendeligt sjældent ved noget om, hvad der er "international standard".
Og ES beskriver så fint det, jeg dermed implicit henviser til: at musik (ligesom alle andre fagligheder) indeholder temmelig mange typer af forskningsfelter, og at det i dette tilfælde specifikt ikke altid (måske sjældent) er nodekendskab, der gør udslaget.
Så derfor: Hold nu mund med de noder. Det ved vi basalt set ikke noget om vigtigheden af (omend du muligvis er en undtagelse, det ved jeg jo ikke).

Christoffer Bugge Harder sagde ...

@Lone & Erik:

nu taler vi for det første mht. de fordømte noder altså om et meget overordnet niveau - og ikke om, hvorvidt og hvornår noder er af afgørende betydning for lige præcis dette eller hint fag. Jeg vil gætte på, at de fleste udenforstående på et overordnet niveau ved, at man som biolog må forventes at kunne lidt kemi eller statistik - selvom der naturligvis er felter, hvor det er af mindre eller ingen betydning. Ligesom de også ved, at man som scient.pol gerne skal kunne noget statistik, eller grammatik som dansk/tyskstuderende.

Jeg kender en del musikuddannede, hvoraf nogle har læst i Frankrig, England eller Tyskland, og jeg har endnu heller ikke oplevet nogen af dem påstå, at et udtømmende nodekendskab ikke var en ganske central del af deres arbejde. Jeg ved dog f.eks så meget om musik, at hvis man ikke kan læse noder, har man overordentlig svært ved at lave korsatser, analysere partiturer, harmonisere koraler og i det hele taget arbejde akademisk med nedskrevet musik - og også store dele af den praktiske udøvelse kommer nemt til at volde problemer. For p***, på musik som valgfag i gymnasiet sagde vores lærer, at dem, der ikke kunne noder endnu, måtte se at få det lært i en fart, for ellers kunne de ikke lave de ugentlige opgaver eller deltage i almindeligt sammenspil (og det var rigtigt). Jeg har endog meget svært ved at acceptere, at standarden skulle være lavere på universitetsniveau.

At musik er mere end noder er klart, men at det ikke regnes som et værktøj, som man indlysende må have på plads som musikstuderende, har i hvert fald chokeret både Koldau, Jeffrey Kurtzman og en hel del andre musikuddannede. Og Koldau beskrev jo, at der var for få, der havde kompetencerne til at kunne følge de fag, hun var vant til at udbyde på de andre universiteter, hun havde været på. Hvis det er rigtigt, siger det jo ikke så lidt om, at der faktisk kan være et problem med uddannelsen. Og når visse af hendes kolleger og kritikere over en bred bank angreb hendes tilgang for at være for "traditionel", bestyrker det blot dette indtryk.Siden jeg blandede mig i debatten, har jeg fået en del forsøg på konkrete svar på læserbreve og blogs fra vrede studerende omkring, hvorfor noder slet ikke er så vigtige, og det ene svar er mere håbløst end det andet - "noder er en centraleuropæisk konstruktion","ingen fra The Beatles læste noder", "jeg har slet ikke brug for noder i mit job som eventmanager" osv. osv. Nej, og du har formentlig heller ikke brug for en uddannelse i musikvidenskab overhovedet for at blive "eventmanager", ligesom de færreste musikstuderende nok kan påregne at blive de næste Beatles. Og folk, der i ramme alvor tror, at det, at noget er "socialt konstrueret" er en seriøs indvending mod at behøve at stifte bekendtskab med dette fænomen, bør alvorligt overveje at finde noget andet at lave.

Christoffer Bugge Harder sagde ...

Jeg læste selv engang dansk, og her var det også tydeligt, at ting, der ville have været selvfølgelige kundskaber for mine forældres generation (at vide, hvad nominativ, konjunktiv eller klusilsvækkelse var, eller f.eks at kunne læse tysk) efterhånden var blevet noget, som et klart mindretal beherskede. Man har naturligvis indrettet overbygningen, så den passer til de kundskaber, som gennemsnitlige studerende får med, og man forsøgte også ivrigt at besmykke udviklingen med en perlerække af bullshit-ord om alle de "alternative kompetencer" og "kommunikative færdigheder", som vi havde i stedet - men sandheden er naturligvis, at der ikke er sket en udvikling, men en afvikling, hvor gennemsnitlige studerende simpelthen har klart færre kompetencer. Og hvis man gerne vil konkurrere med de bedre universiteter i udlandet, så er det ikke ambitiøst nok.

I den forbindelse kan det heller ikke nytte noget, at en hel del humanister reagerer instinktivt afvisende overfor enhver snak om internationale standarder for uddannelses/forskningsbedømmelse, og insinuerer, at kun folk, der er uddannede i et bestemt fag (og helst på samme universitet) kan udtale sig om noget vedrørende dette fag. Uddannelse er en offentligt finansieret sag i Danmark, og man må derfor finde sig i eksterne evalueringer og i offentlig debat omkring overordnet indhold og kvalitet. Hvis man ikke mener, at peer-review-standarden er den rigtige (og det er den helt sikkert ikke for en del fags vedkommende), så må man foreslå en anden passende standard.

Erik Steinskog sagde ...

@Christoffer:

Hvis vi taler om noter på “et meget overordnet niveau,” så tyder altså alt på at langt de fleste musikkvitenskapsstuderende behersker dette. Men derfra til å hevde at disse samme notene er “et værktøj, som man indlysende må have på plads som musikstuderende” (hvorfor skriver du her musikstuderende og ikke musikvidenskabsstuderende – det er altså en forskjell på å studere ved musikkonservatoriet og ved en musikvidenskabsinstitution?), det er et langt skritt. Som jeg forsøkte å si i mitt forrige svar, for mange musikkvitenskapelig interessante problemstillinger er notene marginalt relevante/interessante. Og dette er altså ikke noe “vi” bare har funnet på i skandinavia.
Når du nevner å lave korsatser, harmonisere koraler, praktisk udøvelse og samspill er dette dimensjoner som finnes innenfor et musikkvitenskapelig studium, men som i større grad er å regne som støttefag for den musikkvitenskapelige utdannelsen (blant annet i forhold til hva man kan regne med å arbeide med etter fullført utdannelse). I forhold til analyser av partiturer stiller saken seg selvsagt annerledes, og her tror jeg vi alle er helt enige om at uten noter er man nærmest som analfabet å regne. Så kan man muligens si at hvis man bare analyserer et partitur etter noter, og altså ikke går inn i spørsmål om betydning har man muligens bare en halv analyse. Hvis man gir meg rett i det kommer så spørsmålet om andre former for teoridannelser: hermeneutikk eller andre fortolkningsteorier – og da begynner man samtidig å bevege seg lengre enn “noteteksten” i streng forstand.
Jeg vil nødig misforstås. Selvsagt er noter viktig innenfor musikkvitenskapen, men det tar altså enhver musikkvitenskapsutdannelse også som en selvfølgelighet. Det er bare Koldaus “sjokk” som føles mildt overraskende i denne sammenhengen, og det også om Kurtzman og “en hel del andre musikuddannede” dras inn i diskusjonen.
Jeg føler ikke det er meg du henvender deg til når du beskriver motstand mot internasjonale standarder. Mitt poeng i den sammenheng er snarere at det finnes flere internasjonale standarder, og at de samtidig nærmest hele tiden er til forhandlinger. I forhold til min egen opplevelse av slike standarder er det også ting som tyder på at Koldau ikke helt er på nett. Det gjelder, for å gjenta meg selv, ikke minst avvisningen av populærmusik, musiksociologi og “kulturteoretisk fantasteri.” Det er snarere møter – på tvers av inspirasjon fra humaniora og samfunnsvitenskap; historie og antropologi- som synes å kjennetegne den internasjonale utviklingen innenfor musikologien. Og slike møter forutsetter en viss respekt for de forskjeller vi kommer inn i faget med.

Anonym sagde ...

Jeg tror, at man om nodekendskab på musikvidenskab snarere må sige, at kendskabet til dem er så banalt, at må forudsættes. Alle forsøg på at bagatellisere manglende nodekendskab synes at bygge på den falske præmis, at det kan skade den enkeltes faglighed at tilegne sig nodekendskab. Men når man argumenterer med, at f.eks. musikere ikke kender noder, så har man ikke forstået videnskabens rolle - som til hver en tid er at vide andet og mere end de på et tilfældigt tidspunkt i historien udøvende.