De sidste rester af reel medbestemmelse forsvandt fra universiteterne med 2003 loven, og det var der ikke politisk vilje til at ændre på, men lidt klarere rammer for medindflydelse, især på de akademiske områder, herunder fordeling og anvendelse af ressourcer på institutterne, var det klart lovgivernes intention at styrke. Og det skulle ske ved lokale bestemmelser i vedtægterne.
CBS’ bestyrelse har valgt at dette ikke skal håndteres via vedtægter men via kodeks for god ledelse. Det er udmærket at få klargjort hvilke krav og forventninger der stilles på CBS til ledelse på forskellige niveauer, men det er ikke en tilstrækkelig løsning på spørgsmålet om medindflydelse og kan ikke erstatte vedtægtsbestemmelser. Et kodeks skal anvendes og tolkes lokalt og giver ikke muligheder for at overklage til bestyrelse og ministerium i tilfælde af konflikter om manglende overholdelse på samme måde som vedtægtsbestemte rettigheder.
Især på CBS kan de fleste huske, hvordan det var med den forrige rektor. Her havde et kodeks for god ledelse og diverse forretningsordener ikke været et brugbart redskab til at sikre medindflydelse. Og man skal huske at vedtægter ikke er en opskrift på hvordan vi dag til dag skal håndtere medindflydelse, men er et minimumsgrundlag, som kun er relevant de steder hvor den lokale ledelse ikke har forstået hvorledes man skaber et velfungerende samarbejde.
Er der overhovedet brug for sådanne bestemmelser om medarbejderindflydelse på institutter har bestyrelsen måske spurgt sig selv.
Jeg kan ikke svare på deres vegne, men min egen oplevelse er, at i 10 år på mit institut har jeg aldrig set en økonomioversigt, et budget eller en plan for personalerekruttering. Jeg har set diverse oplæg om instituttets strategi i ret så generelle vendinger præsenteret og diskuteret på brunchmøder, men aldrig oplevet et regulært møde, hvor de mere grundlæggende ressourceoplysninger var sendt ud på forhånd, således at det var muligt for interesserede at diskutere med ledelsen.
Især på CBS kan de fleste huske, hvordan det var med den forrige rektor. Her havde et kodeks for god ledelse og diverse forretningsordener ikke været et brugbart redskab til at sikre medindflydelse. Og man skal huske at vedtægter ikke er en opskrift på hvordan vi dag til dag skal håndtere medindflydelse, men er et minimumsgrundlag, som kun er relevant de steder hvor den lokale ledelse ikke har forstået hvorledes man skaber et velfungerende samarbejde.
Er der overhovedet brug for sådanne bestemmelser om medarbejderindflydelse på institutter har bestyrelsen måske spurgt sig selv.
Jeg kan ikke svare på deres vegne, men min egen oplevelse er, at i 10 år på mit institut har jeg aldrig set en økonomioversigt, et budget eller en plan for personalerekruttering. Jeg har set diverse oplæg om instituttets strategi i ret så generelle vendinger præsenteret og diskuteret på brunchmøder, men aldrig oplevet et regulært møde, hvor de mere grundlæggende ressourceoplysninger var sendt ud på forhånd, således at det var muligt for interesserede at diskutere med ledelsen.
Finn Hansson
Lektor, lokal tillidsmand LPF.
Lektor, lokal tillidsmand LPF.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar