Der er nu, som det fremgår af en artikel i Ingenøren (her), FLERE ansatte på KU, som arbejder med "støttefunktioner" end med forskning og undervisning. Bureaukrati avler bureaukrati ... suk. Det ser ud til, at jo større en institution bliver, des flere af dens medarbejdere vil rent procentuelt komme til at arbejde med "støttefunktioner".
Tallet er imidlertid ikke fuldstændigt, for til det skal lægges, at også de folk, der er ansat til forskning og undervisning har en betydelig del (ca 10%) af deres stilling defineret af administrative opgaver, og de udfører reelt mere arbejde, end de lønnes for. Og mange af os har langt større dele af vores stillinger inden for det administrative område - jeg er som ph.d.-udvalgsformand således 25% ansat i administrationen: Det æder reelt halvdelen af mine undervisningsopgaver.
Det mærkelige ved det er, at det stadigvæk ikke er klart, hvori den støtte, støttefunktionerne tilbyder, egentlig i alle tilfælde består. Det er svært at få administrativ støtte til sådanne funktioner som ansøgningsskrivning, oparbejdelse af materiale til kompendier, afvikling af evaluering osv, mens man selv afkræves en stadig strøm af dokumenter og tal til at fodre det administrative system - alt i alt en spøjs form for støtte.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
3 kommentarer:
Det er umådelig vigtigt at fokusere på hvilke støttefunktioner som kerneaktiviterne forskning & undervisning har brug for, hvilken støtte disse tilbydes, og hvilke "støttefunktioner" der derudover findes (og som kan kaldes overflødige). Det hjælper den norske undersøgelse os desværre ikke til at blive klogere på.
Ikke al støtte kan kaldes byrokrati (fx laboranter på Biologisk Institut). Alligevel slås al ikke-akademisk stab sammen i undersøgelsen. På svenske universitetsinstitutioner - hvorfra jeg har næsten ti års arbejdserfaring - er laborantstøtte stort set afskaffet. Professoren må selv håndtere pipetterne i laboratoriet, hvilket må opfattes som fravær af en relevant støttefunktion. Det får svenske universiter til at tage sig bedre ud end danske i den norske undersøgelse - blot på en billig baggrund. Samtidig florerer administratitis lige så meget ved svenske som ved danske universiteter.
Jeg tror ikke, vi er uenige om noget. Vi har selvfølgelig ikke brug for en 90-10 ratio, men for en rimelig balance.
Men som tingene er lige nu, kan du være helt sikker på, at laboranterne ryger FØR ledelsens informationsmedarbejdere.
Send en kommentar