Rygende pistoler og dårlig damage control

Information - som jeg håber denne blogs læsere følger med i - har her i foråret fremdraget to helgesanderske "lig på bordet", to eksempler på sager, som klart peger på nødvendigheden af at revidere universitetsloven og sikre en ledelsesstruktur med valgte ledere med høj legitimitet i forhold til de ansatte og de studerende. I begge tilfælde er ansatte videnskabelige medarbejdere blevet truet med fyring for at have udtalt sig kritisk, eller blot henvende sig til kolleger i et fagligt og kritisk øjemed. I går leverede rektor Lars Pallesen på DTU et rystende usammenhængende forsøg på at lave damage control, som blot gjorde det hele værre og ledte tankerne hen på den tidligere irakiske informationsminister 'komiske Ali' - DTUs troværdighed som universitet har lidt et stort knæk i denne sag, ikke mindst efter dette helt ubehjælpsomme forsøg fra DTU-rektoren på både at tale om ytringsfrihed som værdi og tale uden om den konkrete sag. Det samme gælder videnskabsminister Helge Sander (i dagens Information) som drevet af sin egen retorik kommer til at indrømme ansattes forskeres reelle interesse i en bedre indflydelse på deres arbejdsforhold. Det sker i følgende ordveksling med Informations journalist:

- Jørgen Grønnegaard Christensen siger, at det her problem er opstået efter universitetsloven er kommet pga. den nye ledelsesstruktur?
"Jørgen Grønnegaard er jo ikke upartisk i den her sag. Han er jo selv universitetsansat."
- Det diskvalificerer ham vel ikke fra debatten?
"Nej, men har da en klar interesse i, at han kan sidde og lede og fordele. Det er bare ikke det, der er politisk flertal for."

Det ville være klædeligt for universitetsledelserne, helt fra de nederste i hierarkiet og op til ministeren selv, hvis man bare engang imellem kunne indrømme fejl, mangler og principbrud. Iøvrigt har Sander ikke længere ret i at der ikke er politisk flertal for at lave loven om. En af de glædelige ting er jo netop, at partiernes forskningspolitik har rykket sig og der er flertal for en egentlig lovrevision til fordel for valgte institutledere, uanset Sanders og ministeriets ønsker.

Et tredje "lig på bordet", som har været omtalt i Universitetsavisen fra KU, er den skandaløse ansættelsessag på KU-Humaniora (se her), der beviser systemets trusler imod de videnskabelige miljøers egne faglige vurderinger i rekrutteringen af forskere, vurderinger og faglige beslutninger som overtrumfes af de ansatte lederes, dvs. dekanernes vurderinger som mere sker på baggrund af universitetsstrategier og ønsker om at kunne tiltrække eksterne midler.