Den bibliometriske forskningsindikator som incitament og blændværk

Universiteterne har allerede databaser til registrering af forskernes publikationer, gavnlige til formidling og som litteratursøgningsredskab. Men rundt omkring på universiteterne tror nogle administratorer så fuldt og fast på, at det vil lykkes at stable "den bibliometriske forskningsindikator" som samlet projekt til konkurrenceudsættelse af basismidlerne på benene, at man nu er begyndt at træne institutlederne i at tænke i bibliometriske baner. KU's kommunikationsdirektør Jasper Steen Winkel, hvis forkærlighed for søjlediagrammer overgår hans varsomhed i deres håndtering, sendte for nylig en status om CURIS-databasen ud til institutlederne, som indeholdt dette diagram over antal publikationer pr. ansat forsker:
(klik på billedet for at forstørre).
Winkel skrev bl.a. "Vedlagt denne mail er det seneste træk fra CURIS over antallet af de publikationstyper som VTU høster og udløser finanslovsmidler fremover. Publikationstallene er for overblikkets skyld sammenholdt med antal VIP årsværk (trukket fra ØSS eksklusiv DVIP) og viser betydelige forskelle institutterne imellem."
Den slags rejser flere spørgsmål. Hvordan kan Jasper Winkel vide, at at hele modellen med den bibliometriske forskningsindikator bliver til noget og "udløser finanslovsmidler fremover"? Skal vi gratulere Institut for Folkesundhedsvidenskab for at de topper med 6,7 publ. pr. VIP? Og finde ud af hvordan de bærer sig ad? Hvornår vil vores egne institutledere med bekymrede miner begynde at vise os den slags tabeller? Kommer vores forskning i verdensklasse af det?
Det er foruroligende så hurtig topledelsens administration er ude i noget, der minder lidt om en træningsøvelse for de lavere ledelseslag i bibliometrisk kassetænkning.

PS:
Det var da også med nogen skepsis, at jeg sagde ja til at indgå i faggruppe 68 (videnskabsstudier og forskningsanalyse) til erstatning for den afgåede formand Frans Gregersen; det var dels af fagpolitiske grunde - vi er et mindre tværfagligt område som ellers let glemmes - og dels for at kunne nærstudere et New Public Management projekt indenfor mit eget fagområde, som jeg aldrig i min vildeste fantasi havde drømt om. Fortsættelse følger.