Dimensionering: Er ræven sat til at vogte høns?

Går uddannelsesminister Sofie Carsten Nielsen Ingeniørforeningens ærinde i hele dimensioneringssagen?

Læs indlægget i Universitetsavisen:
http://universitetsavisen.dk/debat/dimensionering-er-raeven-sat-til-vogte-hons 

Forskningsfrihed og medbestemmelse

Forskerforum kunne på deres hjemmeside d. 30/9 bringe en nyhed om at universiteternes minister, Sofie Carsten Nielsen, endnu ikke har afleveret den redegørelse til Folketinget, hvor hun skal fortælle, hvordan hun mener, det går med med­bestemmelsen på universiteterne – selv om den formelt set burde være afleveret for tre måneder siden.

     Hvis nogle skulle have glemt det: Forskningsfrihed og medbestemmelse har i høj grad noget med hinanden at gøre. Dét amerikanerne kalder "shared governance" og som vi kalder universitetsdemokrati, dvs. at de som arbejder på universiteterne har ikke alene har ret til at blive "hørt", men også reel indflydelse på beslutningerne – dét blev jo i vid udstrækning afskaffet i Danmark med universitetsloven fra 2003, samtidig med at man fastholdt, at "universiteterne har forskningsfrihed". Men forskningsfrihed er måske mange ting? Handler den fx ikke også om hvilken vej forskningen på et givet felt skal gå? Forskerne har på papiret frihed til at beslutte retningen for deres forskning, men hvordan ser virkeligheden ud?

     Tilsyneladende blæser sådanne spørgsmål i vinden. Derfor er det værd at bemærke, at sociologiprofessor Heine Andersen, en aktiv emeritus, sammen med en anden aktiv emeritus, Mette Jensen, har igangsat en undersøgelse af forskningsfrihedens tilstand på de danske universiteter. Det var da også på tide! Gælder friheden mon både for de forskere, der skriver ansøgninger om eksterne midler og henter dem hjem, de som ansøger men ikke får, og de som ikke ansøger men alligevel forsker? Og hvad gør universiteterne mon for at beskytte forskningsfriheden?

     DM og DJØF bakker op om undersøgelsen med økonomisk støtte, men blander sig ikke i resultatet, der må forventes at få karakter af en saglig kortlægning i form af en hvidbog. Også Sociologisk Institut, Københavns Universitet støtter projektet økonomisk. Desuden støttes projektet af en følgegruppe med faglig ekspertise. Både generelle tendenser, konkrete sager (i evt. anonymiseret form) og principielle udfordringer vil blive behandlet. Kontakt Heine Andersen, hvis du har ideer til ting, det er værd at huske i den sammenhæng!

Kvalitet er mange ting

Dette er den lange udgave af et læserbrev bragt i Information 8. marts 2014. Jeg tillader mig at "kuppe" bloggen med et indlæg omkring undervisning, da jeg mener, at den igangværende debat omkring "kvalitet" kan få vidtgående konsekvenser for universitetsansattes arbejdsforhold. Ikke mindst på universiteter, hvor der samtidigt er sat gang i spareøvelser.
Hanne Tange, Lektor i Engelsk og Globale Studier, AAU

Hvad er kvalitet? Hvordan kan vi måle kvalitet? Sådanne spørgsmål er de seneste måneder blev drøftet i forhold til universiteternes uddannelser. Først konkluderede Produktivitetskommissionen, at kvalitet hang sammen med kandidaternes indtægt, og at en uddannelse inden for eksempelvis økonomi bedre kunne betale sig for samfundet end klassisk humanistiske fag som filosofi eller litteraturvidenskab. Siden hørte vi ACE konkludere, at omkring halvdelen af vores uddannelser ikke var rettet mod arbejdsmarkedets behov. Om omkring en måned kommer så politikeres bud på, hvordan universiteter kan indrettes, således at man sikrer såvel ”relevans” som ”kvalitet.” Det kan godt få en lektor til at ligge vågen med mareridt om målsætninger kvantificeret i form af et minimum antal timer om ugen eller krav om undervisning altid skal varetages af forskere.  

 
”Kvalitet” er mange ting. På DMs debatmøde formulerede en studenterrepræsentant det som ”kvalitetstid sammen med en underviser.” Det synes jeg, er en fin formulering, som jeg gerne vil tilslutte mig.  Og så vil jeg da gerne komme med nogle eksempler på, hvad ”kvalitetstid” kan være på en bacheloruddannelse.

Først vil jeg understrege, at der kan være fin ”kvalitetstid” i en forelæsning. Selv underviser jeg i fag, hvor de studerende skal forholde sig til abstrakt teori. Det kan være svært, hvis man kommer direkte fra gymnasiet og ikke har så mange erfaringer med ”verden.” Her kan det fungere udmærket med en forelæsning, hvor lektoren illustrerer de teoretiske pointer med billeder, videoklip eller historier fra dagspressen. Disse kan så samtidigt give inspiration til senere projektarbejde. 

På andre fag betyder ”kvalitetstid”, at de studerende sidder på mindre hold, hvor der er mulighed for dialog.  Her er det klart, at jo større holdene er, jo mindre direkte kontakt har de studerende med deres underviser. For selv om det måske kun er de samme 10-12, der selv kommer med input, betyder antal noget i forhold til min evne til at kende de studerende og sikre, at alle en gang imellem kommer til orde. Det er ”kvalitet” på en sproguddannelse, hvor de studerende har brug for at træne deres mundtlige og skriftlige engelsk.

Endelig er ”kvalitetstid” vejledning af de studerende. Jeg er selv flyttet over i et PBL- miljø og kan mærke, hvor meget det betyder, at de studerende har en nær kontakt til en projektvejleder, som kan give dem ordentligt feedback på deres arbejde. Jeg har tidligere oplevet, hvordan vejledning var skåret ned til et minimum, hvilket betød, at de studerende ikke altid fik at vide, hvad der var skidt og kanel i deres afleveringer. Derfor mødte jeg studerende på 5. semester, som ikke vidste, hvordan man skruer en opgave sammen. Det er IKKE ”kvalitet.”

"Kvalitet" er mange ting, og det betyder, at vi indretter vores undervisning på mange forskellige måder. Disse passer skidt med en formel, hvor "kvalitet" sættes lig 10-12 timers ugentlig, forskningsbaseret undervisning.

Kritik af pseudovidenskab censureret

Diskussion og kritik af uredelighed i forskning, ligesom diskussioner om forskningsfrihed, forudsætter ofte, at det er normal forskning vi taler om, dvs. et forskningsfelt som de fleste er enige om at betegne som videnskab og hvor forskerne nok kan være uenige om meget, men i al fald enes om paradigmets basale ideer (eller "tilgangen" eller "det teoretiske perspektiv" som man også ofte siger det på mindre naturvidenskabelige felter). UVVU, Udvalget for Videnskabelig Uredelighed er udformet primært med sigte på sager, hvor en forsker indenfor et iøvrigt sundt videnskabeligt felt fusker, snyder, konstruerer data eller manipulerer på andre måder, der udgør et klart brud på de videnskabelige normer for god, redelig forskning – og almindelig anstændighed, kan man tilføje. Men der er mange forskningsfelter, hvor karakteren af den "videnskab", der udføres, er langt mere usikker. Det fik mig til at tænke, at et af UVVUs problemer måske er, at UVVU ikke er gearet til at dømme noget som redeligt vs. uredeligt, når forskningen ikke er "normal", men allerede lettere suspekt i hele sin karakter, fx politiseret eller dybt ideologisk influeret, og mere har karakter af en religiøs eller politisk sekt. Det er let nok at forestille sig en samfundstænker eller en filosof, som ærligt og redeligt udarbejder sin i egne øjne banebrydende samfundstænkning eller filosofi på måder, som de fleste kolleger ikke anerkender som "god videnskab", men som han selv og medlemmerne af den særlige videnskabelige stamme eller sekt opfatter som relevant, seriøs, vigtig, og hvor de videnskabelige normer måske også er overholdt, måske lige bortset fra at det hele mere lugter mere af ideologi end af videnskab. Men også indenfor de mere 'våde' og 'hårde' videnskaber kan den slags forekomme (tænk på eugenik, frenologi, UFO-forskning eller kold fusion). I den engelsksprogede verden er der forskellige og kun delvist overlappende begreber for den slags, "patologisk videnskab", "junk science", pseudoscience, m.v. (se nærmere på Wikipedia).
    Jeg tror UVVU er bedre til at tage sig af bevidst fusk i god normal videnskab end til sager, som angår "fringe science" med varierende patologier. Sidstnævnte begreb kan jo både dække hvad Kuhn ville kalde "revolutionær videnskab", som blot endnu ikke er anerkendt men starter med nogle få forskeres vilde ideer, og så det som dårligt nok kan testes, efterprøves, og som måske langsomt opløses hvis det underkastes et kritisk-rationelt syrebad. Vi har tilsyneladende et mellemfelt af teorier og tilgange, hvor vi ikke er sikre på at forskningen overhovedet vil blive stående som videnskab, men hvor områdets marginale (eller spekulative, eller ideologiske) præg ikke forhindrer de deltagende forskere i at "arbejde efter reglerne", ærligt og måske endda også redeligt.

Anledningen til disse overvejelser er at jeg fandt ud af, at Weekendavisen har censureret, eller i al fald afvist at bringe, et vægtigt og kritisk indlæg af Jørgen Øllgaard om deres egen dækning af Helmuth Nyborg og sagen om hans forskning i IQ, som UVVU har dømt uredelig. Nyborgs kritikere, herunder de, som indklagede ham for UVVU, finder ikke, at UVVUs dom er hård og tydelig nok; omvendt opfatter Nyborg sig selv som offer for en politisk proces, og senest er UVVU selv blevet kritiseret i et indlæg i Weekendavisen (d. 24/1-2014, #4, s. 12) af psykologen Anders Gade, som selv skriver at Nyborg går imod "den generelle holdning blandt intelligensforskere", og tegner et billede af Nyborgs forskningsfelt som marginalt, dvs. ikke-anerkendt blandt flertallet af psykologer, demografer m.v., men holdt i hævd af en mindre sekt, som af og til har held til at publicere i særnumre af bestemte tidsskrifter. 

   Et andet meget interessant bidrag til debatten er som nævnt et indlæg af forskningsjournalisten Jørgen Øllgaard fra december, som Weekendavisen åbenbart har afvist at bringe, men som nu kan læses i sin helhed på Øllgaards blog (se her, jeg kan anbefale at man med det samme ruller ned til den fulde version med overskriften "2. Nærmere gennemgang...").

Måske er Nyborg således ikke bare Nyborg, men kan udsættes for et skema, hvor der i al fald foreligger den mulighed, at han hverken er Nyborgs Nyborg, eller UVVUs, eller kritikernes, men en helt fjerde type (som både Anders Gade og Jørgen Øllgaards indlæg kan tolkes som antydende). Dog vil Øllgaard hævde, at Nyborg både er uredelig, politiserende og patologisk pseudovidenskabelig, og det er ikke mit ærinde her at benægte, at det Nyborg bedriver, er politik iført en videnskabelig kittel.

    Men da jeg hverken er IQ- eller Nyborg-ekspert er min pointe blot at pege på det fjerde kvadrat (og en fjerde Nyborg) som en logisk mulighed, som UVVU ikke har så let ved at håndtere. Lå Lomborg mon ikke i samme kvadrat? Skal UVVU også tage sig af sager om uredelig politisk propaganda?

Nogle henvisninger:
UVVU's officielle side. Dansk Wikipedias side om Nyborg. Helmuth Nyborgs egen hjemmeside. Morgen Kjeldgaard, som var med til at indbringe sagen for UVVU, har et informativt website om eugenik generelt, og om Nyborg-sagens kronologi og mange dokumenter. Jørgen Øllgaard: "Skamløst: WA hvidvasker Helmuth Nyborgs fusk".