tirsdag den 26. juni 2012

Danske Universitetsforskere står uden samlet organisation

Det er ingen hemmelighed, at danske universitetsforskere længe har manglet en organisation, der kunne repræsentere dem som kollegialt interessefællesskab. Den organisation, som før havde det mere ærlige navn Rektorkollegiet hedder i dag Danske Universiteter (D.U.), og er en leder-organisation, hvor rektorkollegiet, formandskollegiet og underudvalg for universitetsdirektører m.v. samles. Men D.U. forsøger gerne i udtalelser til medier og politikere at fremstå som talende på vegne af hele universitetsverdenen, også universitetsforskerne, selvom der ofte er interessemodsætninger mellem ledere og de ledte på de danske universiteter. Når det sker, pådrager D.U. sig et legitimitetsproblem.

Sammenlign den let manipulerende passage fra D.U.'s hjemmeside (her):
"Danske Universiteter er mødested for universiteternes ledelser og medarbejdere, som i Danske Universiteter kan drøfte universiteternes fælles problemer, tage fælles initiativer og repræsentere de danske universiteter over for politikere, ministerier og samarbejdspartnere."
med denne mere sandfærdige sætning fra D.U.'s vedtægter (her):
"Danske Universiteter er mødested for Formandskollegiet og Rektorkollegiet, som i Danske Universiteter kan drøfte fælles problemer, tage fælles initiativer og repræsentere de danske universiteter over for myndigheder og andre aktører i samfundet."
Jeg foreslår, at D.U. underkaster sine hjemmesider et peer review, og iøvrigt i sin kommunikation husker at erindre om, at man repræsenterer et leder-perspektiv. 


Hvor er det akademiske medarbejder-perspektiv? Det er en skam, at danske universitetsforskere står splittet i forskellige fagforeninger og ikke har en samlet organisatorisk platform at tale ud fra, når man ser bort fra FORSKERforum (eller i al beskedenhed, denne blog, der jo forslår som en akademisk skrædder i helvede). 
Mogens Ove Madsen, som d. 20/6 havde en vigtig kronik i Information om den akademiske frihed (her), er en af de forskere, der har foreslået en sådan struktur (bl.a. i sin 2009-bog Universitetets Død). Det ville være fint, hvis DM og DJØF (men gerne også de andre akademiske fagforeninger) kunne starte med at finde sammen om en platform - eksempelvis ganske enkelt kaldet Danske Universitetsforskere - som kunne agere kontravægt til universitets-rektorer, -bestyrelsesformænd, -direktører og hvad der nu ellers er af sildesalat indenfor dén verden, og formulere en klar politik for en mere mangfoldig og fri organisering af universitetsforskningens verden.

4 kommentarer:

Jesper Juul sagde ...

Men man kunne vel også bare lave den forening?

Såvidt jeg kan se er der en masse websites der kan håndtere medlemskab og den slags, så det er vel mest at lave et manifest af et art, sætte det på websitet, finde ud af hvad det koster pr. år, invitere folk, lave en stiftende generalforsamling og så begynde at sende pressemeddelelser ud?

(I praksis er det selvfølgelig en masse arbejde.)

Bjarne Bisballe sagde ...

Mange i universiteternes ledelseslag er medlemmer af DJØF, da DJØFs potentielle medlemmer er alle der har en DJØF-uddannelse uanset arbejdsfunktion. DJØF er således ikke en traditionel fagforening og derfor uegnet til at være modspiller til universiteternes sildesalat

Jørgen Burchardt sagde ...

Vi har brug for en organisation, som varetager forskningens sag. En interesseorganisation for forskningsfrihed, f-kvalitet og meget andet.

Den bør ikke kun være for forskere på universiteter, men også på hospitaler, museer, biblioteker og i det private.

Da ingen tager ansvar for forskningspublicering, dannede en kreds af danske videnskabsredaktører sin egen forening for et par år siden. Vi prøver at råbe myndighederne op, fordi publiceringsmulighederne for danske forskere er blevet stærkt forringede. Især danske tidsskrifter er udsultede og bevæger sig ned på laveste amatørplan.

En stor forening ville kunne rumme ansvar for forskningspublicering sammen med meget andet.

Jeg er sikker på, at Foreningen af Danske Videnskabsredaktører gerne vil indgå som undergruppe/aktivitet i en større og langt mere slagkraftig organisation.

Finn Hansson sagde ...

Claus rejser et vigtigt problem, mangel på en sammenhængende repræsentation af universitetsforskere som kan gøre sig gældende overfor ledelsessynspunkter og det politiske system. Universitetslærerforeningen som var en udbrydergruppe fra DM levede i en periode men gik så tilbage til DM. Den efterlod dog en god arv, nemlig Forskerforum, som pt. er det eneste sted, hvor der er en kritisk debat om universitetsforhold. Det er bekymrende at Ingeniørforeningen har trukket sig ud og at DJØF har nedskåret sit tilskud betragteligt.Der er behov for en platform for formulering af universitetsforskerinteresser, som går på tværs af de eksisterende fagforeninger, hvor universitetsforskere er i klart mindretal, undtagelsen er DM.
Der er dog et men! På de fleste universiteter er interessen for deltagelse i det faglige/organisatoriske arbejde ganske behersket, så første skridt er at få engagementet hævet - og her kan de mange engagerede debatskrivere gøre en forskel hvis de også er aktive lokalt.
Men lad os forsøge om vi ikke kan få skabt en tværgående platform mellem universitetsforskerne i de forskellige foreninger, så vi ikke altid får vores interesser præsenteret af AC (som vi alle husker var meget begejstret for 2003 loven)!!