Dansk forskning er gennem de seneste 10-15 år i stadig stigende grad blevet genstand for politik. Politiske initiativer er talrige og mere talrige i Danmark end i de fleste lande vi sammenligner os med, hvis man kigger på udviklingen gennem årene, hvilket bl.a. er gjort i et nordisk projekt, der belyser udviklingen i den offentlige debat om forskningspolitik i perioden 1998 til 2007.
Konklusionen som allerede er meddelt i titlen er derfor ikke en overraskelse for de, der har beskæftiget sig med studier af dansk forskningspolitik. Men er konklusionen en overraskelse for andre? Noget tyder på at selv en forskningsminister kan blive overrasket over konsekvenserne af sin egen forskningspolitik, eller mere korrekt udtrykt overrasket over konsekvenserne af den forskningspolitik, som hans embedsværk har ført frem gennem ministeriets mange initiativer. Således tilkendegav videnskabsminister Helge Sander efter rektor Laurits Holm Nielsens kritiske tale ved årsfesten for Aarhus Universitet afholdt d. 11.9 en overraskelse over at de ministerielle initiativer, som siden universitetsloven fra 2003 i jævn strøm er tilgået universiteterne, opfattes som en mistillidserklæring til universiteternes administration og ikke mindst som mistillid til universitetsforskere, som svarer igen med at påtale at deres akademiske frihed bliver begrænset af de ministerielle initiativer.
Økonomisk styring gennem strategisk styring af målrettede midler og/ eller begrænsning af de økonomiske tilskud, som et universitet modtager, har gennem alle tider været et stærkt styringsinstrument. Deri er intet nyt ved selve instrumentet. Det, der i stigende grad gennem de sidste ti år har tiltrukket opmærksomheden, er at dette instrument bruges mere og mere håndfast, man kunne have sagt raffineret, men det er egentlig mere korrekt at sige håndfast for de politiske udmeldinger knyttet til de offentlige bevillinger lægger ikke skjul på hensigten med denne styring. Effektivitet i forskningsarbejdet, flere patenter, kommercialisering og især øget kontakt mellem universitetsforskere og det private erhvervsliv er de mest udtalte temaer på den forskningspolitiske dagsorden, og politikerne anser de tekniske videnskaber som de videnskaber, der især kan leve op til disse krav. At politikerne har klare opfattelser af nytteværdien af forskellige videnskabsdiscipliner er klart dokumenteret i den undersøgelse som CFA har gennemført som led i et EU-finansieret forskningsprojekt [note 1] om hvordan politikere og andre erhverver sig deres opfattelser af videnskab.
Men når man kan tale om forskningen som værende i klemme, så er det fordi ikke kun det økonomiske instrument men også det forskningspolitiske instrument i form af strategiske udmeldinger og særlige fonde i stigende grad er blevet anvendt gennem de seneste år. Politiske målsætninger, som ikke blot afgrænser forskningens omfang men også begrænser forskningens indhold, er blevet flere uanset at man på andre måder kan regne sig frem til, at der er tilført forskningen flere midler fra de offentlige kasser. I seneste udgave af ”Universiteter i tal”, udgivet i august for 2009, fremlægges en tabel, der smukt viser at universiteternes indtægter er steget fra 2006 til 2008. Samme tabel viser, at stigningen især har fundet sted i den del, der er tilskudsfinansieret.
”Danske universiteter har aldrig modtaget større basisbevillinger, end tilfældet er i dag” siges det i udtalelser fra Videnskabsministeriet, og i det lys skal man læse, at regeringens finanslovsudspil for 2010 viser et fald i universiteternes basisbevillinger fra 2009 til 2010 på godt 50. mio. kroner. Så det trøstende ord i forbindelse med ”Ugens tal” fra Videnskabsministeriet dateret 27.8., der har overskriften ”Markant flere basismidler til universiteterne” [note 2] er følgende: ”de offentlige bevillinger til forskning og udvikling også uddeles via det frie Forskningsråd, det Strategiske Forskningsråd, Grundforskningsfonden samt Højteknologifonden, som alle har oplevet stigninger de seneste år”.
Lige netop denne formulering viser klart, at forskningen er i klemme mellem økonomi og politik!
[note 1]:
Se CFA's side for SS-ERC her, inkl. rapporten The Socialisation of Scientific and Technological Research - A meta-evaluation and experimentation. Report 2009/1: E. Kalpazidou Schmidt. The Danish Centre for Studies in Research and Research Policy, Aarhus.
[note 2] :
se også den af 4.9. opdaterede kommentar, link her (red.)
