Udvandet evaluering af universitetslov

Hvordan kan panelet, som skal evaluere universitetsloven, orientere sig i den danske debat om de forældede og hierarkiske ledelsesforhold på universiteterne, når det ikke tæller et eneste dansktalende medlem med kendskab til danske universitetsforhold? En læser skriver:

"Jeg ser at den officielle evaluering er blevet forsinket (iflg. Forskerforum), og jeg læste de noget udvandede afrapporteringer fra de forskellige universiter. Så slog det mig: Kender panelet til den underskriftindsamling som jeres initiativgruppe lavede? Hvis ikke, var det så ikke en idé at delagtiggøre dem i den - måske kan man nå at påvirke den endelige rapport?
Man kunne også overveje at give dem link til Forskerforums undersøgelse (her: del-1, del-2 og del-3) - den giver jo et lidt mere realistisk billede af forholdene."

Det er ganske korrekt (de udvandede afrapporteringer kan findes på ministeriets side for evalueringen her, se bilagsmaterialet til de enkelte møder), og der er bestemt grund til at trække et de markante data frem fra Forskerforums undersøgelse, ligesom der er grund til at minde udvalget om, at grunden til at det overhovedet fik det vidtgående kommissorium ikke mindst var det politiske pres på ministeren, som bl.a. underskriftindsamlingen var med til at skabe. Vi vil kontakte udvalget, som læseren foreslår. I den anden delrapport fra Forskerforum kan læses:

"Generelt er der ikke mange, der i høj grad kan nævne nogle forbedringer, når det kommer til de ansatte ledere. De områder, hvor de ansatte ledere i nogen grad har betydet forbedringer er, at de beskytter mod systemet ovenover, at de kan skære igennem på en hensigtsmæssig måde og at de har sørget for bedre koordination" (...) "Til gengæld er der mange årsager til, at de ansatte ledere ikke har forbedret arbejdspladsen. De 3 vigtigste er, at lederne træffer beslutninger hen over hovedet på de ansatte, at de ikke skaber mere tid til forskning og at ansættelsen af lederne ikke har betydet en reducering af det administrative arbejde":
(gengivelse af fig. q.19, s. 14 i Rapport-del2: klik på billedet for at forstørre)

Samt dette resultat, der er helt på linie med den kraftige opbakning til underskriftindsamlingen:
"70% mener ikke, at det videnskabelige personale inddrages tilstrækkeligt i instituttets beslutninger" (...) "Blandt de 70%, der mener at de ansatte bør inddrages mere i instituttets beslutninger, mener cirka 2 ud af 3, at der skal oprettes et institutråd, der har beslutningsmyndighed over forskningsstrategien og budgettet. Herudover er mange af den holdning, at de ansatte bør kunne vælge lederen og at de også skal kunne afsætte en leder, der ikke har opbakning".
(gengivelse af fig. q.22, s. 23 i Rapport-del2: klik på billedet for at forstørre)

Disse tal giver anledning til følgende pointer: Selvom man (lad os antage dette for argumentets skyld) skulle have sympati for regeringens neoliberale forskningspolitiske ideologi (og desuagtet at vores eget synspunkt er, at universiteterne er til for hele samfundet, ikke kun erhvervslivet), kan man konstatere, at der er langt fra ideologi til praksis, for hvad angår:
Effektivitet: så går en større og større del af de danske universiteters ressourcer til administration, og forskere har mindre tid til at forske. Det kan vises sort på hvidt, at danskerne får mindre forskning for pengene med den nuværende struktur, og vil få mere mere for pengene hvis man går over til en mere flad struktur.
Forskningsfrihed og akademisk ytringsfrihed: er denne truet under den nuværende struktur, men skulle ellers give den bedst mulige forskning for pengene, og give danske universiteter bedre muligheder for at konkurrere internationalt, både på rekruttering og på kvaliteten af forskningen. Desuden giver forskningsfrihed mulighed for at lade en slags "markedets logik" skabe værditilvæksten i det danske samfund ved at lade flest mullige mennesker kappes om at komme med de bedste nye ideer. Dette bremses af det topstyrede Sanderske universitet.
Rekruttering: Her er der klare på tegn på, at forholdene på de danske universiteter opfattes uattraktive er for udenlandske topforskere.
Best practices: De store kommercielle amerikanske universiteter lægger stor vægt på forskningsfrihed, og har fladere strukturer end danske universiteter har nu. Lad os lære af dem!

Konklusionen er klar:
Det danske samfund poster milliarder i universiteterne, og har vel krav på at få den bedst mulige forskning for pengene. Det sker ikke i dag. Derfor foreslås følgende ændringer:
• Reduktion af bureaukratiet på danske universiteter, og indførelse af en mere flad og demokratisk ledelsesstruktur (jfr. underskriftindsamlingen) med valgte institutledere, og ad den vej opnå effektiviseringsgevinster.
• Sikring af den akademiske frihed efter udenlandsk forbillede, hvor man beskytter forskningen mod politisk eller andet pres, så vi kan få den bedst mulige forskning for pengene.