tag:blogger.com,1999:blog-5168446943555931790.post4850702532992931447..comments2022-08-19T13:51:53.470+02:00Comments on Forskningsfrihed?: Grænsen mellem videnskab og politikCurt Hansenhttp://www.blogger.com/profile/18371112676165103629noreply@blogger.comBlogger3125tag:blogger.com,1999:blog-5168446943555931790.post-22130860073554951242007-03-23T13:59:00.000+01:002007-03-23T13:59:00.000+01:00Jeg skrev et svar i går eftermiddags her:http://fo...Jeg skrev et svar i går eftermiddags her:<BR/>http://forsker.net/blog/lennart-kiil/dialog-om-forskningsfrihed.html<BR/><BR/>Jeg kan se på kommentarerne her, at du har revideret din epistemologi. Noget jeg efterspørger i mit svar som et "must" før vi kan komme videre med de mere interessante spørgsmål.<BR/><BR/>Godt at se du allerede har gjort det. Vi er så "all set!"Anonymousnoreply@blogger.comtag:blogger.com,1999:blog-5168446943555931790.post-51518459969122922412007-03-22T22:22:00.000+01:002007-03-22T22:22:00.000+01:00Du har ret, min formulering (som jeg nu har forsøg...Du har ret, min formulering (som jeg nu har forsøgt at klargøre med en indskudt kantet parentes) var uheldig. Jeg er enig med dig i at forskning er og bør være et forsøg på beskrivelse, forståelse og forklaring af virkeligheden. Der er intet forældet i det. Det forældede angår forestillingen om at al forskning er "ren" eller "uberørt" af samfundet, og ja, her er der jo klart forskel på om vi taler om fx forskning i superstrenge eller forskning i superledning, hvor det sidste er teknologisk interessant, mens superstrengteori kan man end ikke "teste" empirisk (så her slækker man på en ellers central forestilling om test- eller prøvbarhed som videnskabelig værdi).Claus Emmechehttps://www.blogger.com/profile/15178622978617417914noreply@blogger.comtag:blogger.com,1999:blog-5168446943555931790.post-63991254163997871912007-03-22T17:13:00.000+01:002007-03-22T17:13:00.000+01:00Hvis man skal begrunde forskningsfriheden er det v...Hvis man skal begrunde forskningsfriheden er det vigtigt netop at holde fast i de omtalte "kerneværdier" i akademisk forskning, og man kommer heller ikke uden om, at sondringen mellem grundforskning, rent erkendelsesorienteret forskning, og anvendt forskning spiller en rolle. Når det angår anvendt forskning er der nærliggende grunde til at aftagere er med at bestemme i hvert fald emnevalg. <BR/>Begrundelserne for forskningsfriheden er godt beskrevet i den norske udredning, tidligere nævnt her på bloggen. Det er vigtigt at pointere, at begrundelserne er funktionelle, i tråd med Merton og Popper: frihed til at vælge emner, teorier, metoder og publicering sikrer bedst muligt vækst, efterprøvning og troværdighed af resultaterne. Jeg er lidt bekymret over synspunktet at "forskning som virkelighedsbeskrivelse" skulle være "forældet". Hvorfor egentlig det? Det kan jo ikke bare være fordi, virkeligheden har forandret sig - så må man vel bare opdatere beskrivelsen?<BR/>Hvad angår forholdet mellem videnskab og politik: politiske hensyn bør så vidt muligt holdes ude i vurdering af resultater, men det betyder ikke, at resultaterne nødvendigvis er neutrale. Sandheden kan være partisk (fx ser det ud til at gælde klimaforskningens resultater).Heine Andersenhttps://www.blogger.com/profile/04787117330846415916noreply@blogger.com